27 / 133
26
1. Afsnit
De enkelte baltiske Stæder 'havde — hver indenfor deres Omraade
— overtaget Transiteringen a f de vestlige Varer, og det Fordelings
centrum, hvorfra Østersølandenes Korn spredtes til de forskellige F o r
brugere, laa udenfor Østersøens Omraade, — i Nederlandene. •— S a a -
ledes som Handelsforholdene efter de store Opdagelsesrejsers Tid
havde udviklet sig, var Spanien blevet en Storaftager af Korn, og
Transithandelen med
1
denne Vare over Nederlandene begunstigedes
dels ved det store Marked for Korn i selve disse Lande, dels ved Ne
derlandenes geografiske Beliggenhed58). Afstandsforholdene var saa-
ledes, at den driftige og kapitalstærke hollandske Købmandsstand fo r
holdsvis let kunde holde sig underrettet baade om Kornproduktionen i
Østersøomraadet og Afsætningsforholdene paa de forskellige Marke
der. — Skibsfarten, der nu var indstillet paa længere Sørejser, behø
vede ikke nogen Mellemstation ved Udsejlingen fra Østersøen, des
uden var den danske Handelsstand i Begyndelsen for uudviklet til at
gribe de Chancer, som Beliggenheden ved den store Samfærdselsvej
trods alt ga v den. —
D AN SK HAND E L OG S K I B S F A R T .
Lige fra de danske
Købstæders Opstaaen under Valdemarerne havde den store Handel
været i Tyskernes Hænder. — Ved Lovbud søgte man at bevare Smaa-
handelen for Landets egne Købmænd59) ; det fremgaar heraf, at og-
saa Detailhandelen for en stor Del var ved at glide over paa fremmede
Hænder.
De udenlandske Købmænd betegnedes dels som „G æ s t e r " ; det var
dem, der kom til Købstaden med første aabent Vand og sejlede bort
om Efteraaret inden St. Andreæ D a g ; dels som „ L ig g e r e " , det var de
— som Regel ugifte — Købmænd, der overvintrede i Byen. „P e b e r
svende" kaldtes disse sidste i København, fordi de betalte et Pund
Peber hver til Magistraten for at maatte holde Ud salg i Boder. -—
Kristiern I forbød i 14 7 5 og 14 7 7 de fremmede Købmænd at over
vintre, o g derved blev „ L ig g e rn e " nødt til at tage Borgerskab og an
vende danske Penge i Omsætningen. Herved blev København til en
selvstændig Handelsstad, delvis frigjort for Afhængigheden af de ty
ske Stæder, og Borgerskabet fik en værdifuld Tilførsel af Folk, der
var trænede i more udviklet Handel60). —
Efter Grevefejdens Ophør, da Ltibecks Magt var endeligt knust,
kunde man have ventet en Opgang i den danske Handel, og da navn
lig i Handelen over København, den By, der da allerede gennem Aar-
hundreder havde hævdet sin Stilling som den vigtigste B y ved Sundet.
Men Borgerskabet, der i Begyndelsen
1
af det 16. Aarh. havde væ