21 / 133
20
1. Afsnit
Henimod A ar 13 0 0 kan det sikkert paavises, at og saa Ø stersøstæ -
derne har taget Del i Om landsfarten; det er ejendommeligt at se, at
Lübeck, hvis Handelsinteresser a fg jo rt er knyttet til Landevejen tværs
over Roden a f den jyske Halvø, saa at sige bliver tvunget ind i Nord-
Ø stersøskibsfart. Man kunde ikke roligt se paa, at Nordsøskipperne
var ene om Farten paa den billige Rute. Og saa maatte de lybske Han
delsinteresser vige for de lybske Sk ibsfartsin teresser. ■— I Løbet af
det 14 . Aarhundrede udvikler Skibsfarten sig mere og mere til kom
bineret Fart. — Lybske Skibe sejler f. Ek s. med tomme Tønder og
Salt til Skaane, sejler derfra med Sild til Nordsølandene og komplet
terer m aaske deres Ladning i Bergen.
E ller de forsyner de preussiske Stæder med Lüneburger Salt og
indtager Korn eller T ræ fo r Nord søfarten47). — Hvad Lüneburger
Saltet angaar, optræder Hamburg som Lübecks Konkurrent. Med sin
billige T ilfø rsel a f S alt ad E lbvejen kunde Hamburg — billigere end
Lübeck — forsyne det baltiske Marked med S alt48).
Et Modtræk mod denne Handel dannede Bygn ingen a f Stecknitz
Kanalen ( 1 3 9 1— 9 8 ), den første Nord-Ø stersøkanal. Den kunde gan
ske vist kun befares a f smaa Skibe, men opfyldte dog sin Hensigt:
atter at sikre Lübeck Herredømmet over Lüneburger Saltet49). ■—
B A IS A L T .
Medens der var F rag ter nok at fa a fra Øst mod
Vest, først og fremmest Korn, dernæst T ræ , var det vanskeligere at
skaffe F rag ter den modsatte Vej. — - Men her kom1 det saakaldte „ B a i-
sa lt" til Hjælip. — Med den voksende Befolkn ing i de østbaltiske Lande
opstod en forøget E fterspørgsel efter Salt, o g Lübeck, der havde nok
at gøre med at forsyne Nabobyerne og da navnlig Skaanemarkederne
mod Lüneburgersalt, kunde ikke tilfredsstille denne E fterspø rgsel.
Syd for Loires Munding, paa F ran k rig s A tlan terhavskyst, beskyt
tet ud mod Havet a f Ile de Noirmoutier, ligg er „ B a ie de B o u rg n eu f"50).
Nu er Bugten stærkt tilsandet, og paa dens øde Kyster vil man fo r
gæ ves søge efter Sporene af den mægtige Handel og Sk ibsfart, der i
det 13 .— 15 . Aarhundrede koncentrerede sig dér. — Helt tilbage til
Karolingertiden kan man følge Saltudvindingen ved disse K yster; den
foregik og fo regaar delvis endnu, ved Hjælp a f „rnarais salan ts", S a -
liner, hvor den naturlige Fordampning a f Havvandet lader Saltet ud
krystallisere sig i flade Damme. Allerede i det 13 . Aarhundrede søger
Flandrerne dertil, og i Slutningen a f samme Aarhundrede menes det,
at de første Østersøskippere har besøgt Stedet. I Slutningen af det 14.
Aarhundrede er Farten med B a isa lt i fuld Q ang; den staar tildels i
Forbindelse med Opkomsten af Nordsøfiskeriet, men indgaar o gsaa