8 / 133
Østersølandenes Handel gennem Tiderne
7
1. Afsnit:
Østersølandenes Handel gennem Tiderne.
Ø S T E R SØ L A N D E N E S T ID L IG S T E H AND E L .
Det nyt
ter ikke at spørge om,
h vornaar
Handelen og Skibsfarten ved Øster
søens Kyster blev til, for et saadan t Spø rgsm aal kan ikke besvares.
Selv hos meget primitive Fo lk har E tnograferne fundet de svage
Spo r a f en Handel, og et Fo lk 'behøver ikke at have naaet et højt
Kulturtrin, førend det fo rstaa r at b ygge Fartø jer, hvormed det kan
færdes paa Vandløb og langs Kyster.
Man finder da og sa a en Mængde V idnesbyrd om, at der allerede
i Stenalderen er fo regaaet Handel i Østersøomraadet, bl. a. med selve
det Redskabsm ateriale, der har givet Kulturperioden N avn 1 ). I B ron -
cealderen har mange fæ rd ige Bronceredsk'aber og alt Raam ateriale
til Broncefrem stilling maattet hentes fra ret fjerne Lande. Man ved,
at Udnyttelsen a f svenske Kobbermalm lejer fø rst begyndte i den se
nere Del af Middelalderen, og kemiske Undersøgelser har da o g
saa vist, at langt den største Mængde af den nordiske Bronce stam
mer fra Kobberminernø i Nordungarn (nu Slovak iet) og Alpelan-
dene — og fra Tinminerne i Bøhmen og Sadhsen2).
Østersølandene har betalt Metallet med Rav. Det menes, at den
mest benyttede Handelsvej i andet Aartusinde f. Kr. Var Elben med
Moldau eller Saale, Donau med fo rskellige B ifloder o g Brennerpas-
set. Dels har denne Vej ført hen til T in - og Kobberminerne, dels var
det udenfor det egentlige Østersøomraade, at Ravet fandtes, væ sent
lig langs den danske Vesterihavskyst og i de frisisk e Lande.
D a Ravforekomsterne i Sam land et Tusind A ar senere blev mere
kendt, kom Ravvejen til at ga a ad Weiohsel3), — der ikke tidligere
— saa lidt som Rhinen, — havde haft nogen væ sentlig Betydn ing
for Handelssamkvemmet mellem: Norden og de sydligere Lande4). —
Dette Handelssamkvem maa heller ikke overvurderes. E fter Nu