DenHandelsgeografiske

3. Afsnit

S tege53). — Disse Byer havde sammen med Borre paa Østmøn deres

Blomstring under Sildefiskerierne. — Borre havde vel oprindelig den

bedste Adgang til Havet, men Sandvandringen langs Kysten spærrede

Bugten, den laa ved. — Stege blev ved at eksistere som Købstad,

skønt Havneforhold og Besejlingsforhold er daarlige for Nutidens

Skibe. Det har haft Betydning for Byen, at den har ligget midt i det

lille Opland, Møn danner, og tæt ved Overfarten til Sjælland. —

Kalvehave er blevet hindret i at udvikle sig til Købstad

paa Grund af

Vordingborgs Nærhed, og fordi Overfarten til Møn ikke yder Betin

gelser for en Købstad paa begge Sider af Farvandet. —

Stubbekøbing ved det meget dybe Farvand, Grønsund, har langt

op i Tiden været en blomstrende Købstad, dens Fremvækst stod ogsaa.

i Forbindelse med Sildefiskeriet i Sundet54). — Da dette hørte op,

blev det mindre fordelagtigt for en B y at være i god Forbindelse med

Sundet eller Østersøen end at ligge midt i et godt Opland. Da sygner

Præstø, Kalvehave og Borre hen til Fordel for Næstved, Vordingborg

og Stege, og Nykøbing Falster begynder ogsaa at vokse paa Stubbe

købings Bekostning. — Stubbekøbing lod sig imidlertid ikke straks

trænge tilbage paa Grund af de gode Havneforhold. For Byens T r iv

sel i Nutiden har det været en Ulempe, at Indsejlingen fra Øst er saa

lavvandet; man kan godt sejle til Stubbekøbing med et stort Skib,

men saa skal man sejle ind gennem Smaalandshavet og Storstrøm

men. —

Stubbekøbing ligger et godt Stykke udenfor de Farvande, hvor

Færdslen fra Kattegat og Østersø samler sig. Noget stort Opland har

Byen ikke, og Indsejlingsforholdene har hindret denne By, — den ene

ste udenfor selve Øresund, der kunde være Ta le om, •— i at paaføre

Sundets Byer blot en Antydning af Handelskonkurrence. —

Skibsfarten efter Kristian IV ’s Tid med de stadig større Skibe

koncentrerede sig mere og mere om bestemte Punkter. Talrige Smaa-

byer var vokset frem ved Sundet, da Sildefiskeriets Smaaskibe besej

lede dets Kyster. Kun een af disse Byer havde Havneforhold, der var

gode og ga v Basis for en videre Udvikling. Mens andre Øresundsbyer

gik tilbage, stagnerede, eller dog kun havde ringe Fremgang, blev

København Øresunds store Handelsstad. ■—

KØ B ENH AVN .

Det kan maaske undre, at en B y som Kø

benhavn, der dog har kunnet udvikle sig til Rigets Hovedstad, til Dan

marks største B y og vigtigste Handelsplads, — ikke kan føre sin

Historie saa langt tilbage som flere andre af de sjællandske og skån

ske Stæder. — Men det, der i første Række giver København den frem-