67 / 133
6 6
3. Afsnit
Købstad ligger inde i Landet. — Først ved Rødvig har en svag Ind-
bugtning af Kysten og en flad, sandet Strandbred skabt Mulighed for
søværts Forbindelse mellem Herredet og Omverdenen. Der er her
skabt en Kunsthavn. —
Omkring Øen
H v e n
er Dybderne ret betydelige, men den høje
Klintkyst er ikke heldig, den spærrer som en Fæstningsmur Øens In
dre for Øresundstrafikken.
S a lth o lm s
lave Engstrækninger fortsætter sig ud i Havet som
Grunde med ganske lavt Vand over. Intetsteds er Mulighederne gode
selv for Smaabaade, naar de skal nærme sig Kysten. Det samme gæ l
der
Am a g e r s
Kyst; naar lige undtages Kysten ved Dragør. Her er der
nogenlunde dybt Vand ind til Stranden, og her har da ogsaa Livet ud
foldet sig i Sildefiskeriernes Tid, ofte lige saa broget og intenst som
ved Skanorhalvøen. D ragø r har nu en kunstig Fiskerhavn, og ved K a
strup har Industrivirksomheder og Nærheden af Drogden skabt en
Kunsthavn trods det lave Vand, der her strækker sig langt ud fra
Kysten.
Skånekysten fra Hälsingborg til Skanorhalvøen har i det hele daar-
lige Havneforhold., — Den lille Naturhavn ved R å å i Nærheden af
Knähaken er allerede omtalt, her er kun opstaaet et Fiskerleje. Hvor
Høje Aa munder i Sundet, havde Lund i gamle Dage sin Udhavn46),
men Fiskerlejerne er i det hele færre ved Skånes end ved Sjællands
Kyst. -—
„ F la d t og grundt langt ud skyder det skånske Land sig ud i Øre
sund "47). Kun ved Limhamn er Dybdeforholdene nogenlunde. N a a r
denne Bydannelse ikke har kunnet optage Konkurrencen med Malmö,
men er blevet en Fab rik s- og Villaforstad til denne By, ligger det i, at
Ankergrunden her har været mindre beskyttet. Det har opvejet Ulem
pen med det lave Vand ved Malmö48). — Nu fører en dyb, gravet
Rende ind til Malmös Havn, og ogsaa Limhamn har faaet en Kunst
havn. —
A N D R E B Y D A N N E L S E R MED MU L IG T I L K N Y T N I N G T I L
Ø R E S U N D S T R A F I K K E N .
Vi vil i Korthed betragte Mulighe
derne for Udvikling af en større B y med Tilknytning til Sundfærdselen
ved de Kyster, som ligger nær ved det Omraade af Sundet, vi har be
tragtet. I
S u n d e ts nordlige T rag t,
mellem Gilbjærghoved, Kuliens
Nordvestspids og „Halsen ", har større Bydannelser ikke kunnet vokse
frem. Da Løbet ind til Søborg sandede til, og Slottet blev nedrevet,
forsvandt den eneste Købstad, der — muligvis — har haft Tilknyt
ning til denne Del af Farvandet. P a a den aabne, for Nordenvinde, og