63 / 133
62
3. Afsnit
stad — , laa Fiskerlejet Skvalperup, der fra omkring Aar 12 00 beteg
nes som „Ned re Malmö". — Endnu i Midten af 14. Aarhundrede eksi
sterede det ældre „Øvre Ma lmö "39). For Tilknytningen til Skibsfarten
gennem og Handelsrøret i Øresund betød det meget, at Byen laa saa
nær ved de store F iskeplad ser, og at den selv var en vigtig F is k e
plads. — „E lb o g e n " kaldte de lybske Købmænd Stedet efter den B ø j
ning, Kysten har. Under Valdemar Atterdag var Byen en tysk Handels-
stad, idet Lübeck ved Freden i Stralsund 1 3 7 0 havde sikret sig baade
Skanör, Falsterbo og Malmö for et Tidsrum af 1 5 A a r; og i Byens
Segl prentede Tyskerne deres Skibsbillede. — Aar 1400 var Impor
ten af Sild fra Malmö til Lübeck større end Sildeimporten fra nogen
anden Fangstplads. — Skibsfarten havde maaske ogsaa nok saa gode
Betingelser her som ved den lavvandede Höllvik. Ligesom dér tilveje
bragtes Forbindelsen med Land ved Baade, men de store Skibe behø
vede ikke at ankre op saa langt fra Land, som ved Skanør. Og da
Skånemarkedernes Betydning som Handelsmarkeder var i Aftagende,
kunde det være en Fordel, at Sildeeksporten foregik fra et Sted, som
paa Grund af Oplandet havde rigere Handelsmuligheder. I det Op
sving af de danske Stæder, der fo rega a r i Frederik II’s' og Christian
IV ’s Tid, tager Malmö da ogsaa Del. I 1 6 3 0 ’erne havde Borgerne i
Byen 5 større og
8
mindre Skibe paa Søen; det Ta l synede ganske
vist ikke meget paa Bagg rund af, at København omtrent ved samme
Tid ejede
88
Skibe, — men var dog anseligt for en dansk Provins
by 39). I 1602 var Malmö sammen med København og Helsingør Del
tager i Handelen paa Island. Til at begynde med havde København
Ret til at besejle
6
islandske Havne, mens de to andre Byer havde B e
sejlingsret paa 7 Havne hver. — To lv Aar senere fik København 1 1 ,
Malmö 2 og Helsingør
8
islandske Havne at besejle; men 1 6 1 9 er Kø
benhavn ene om Besejlingen af Island40). Malmö var nok en vigtig
Handelsby, men den kunde paa ingen Maade hævde sig overfor Køben
havns Konkurrence. —
Til Stadens Fo rsvar tjente Slottet Malmöhus og Mure og Grave,
og en naturlig Beskyttelse ydedes af nogle Kær syd for Byen. — Det
flade, lave, sandede Terræn gjorde det let at skabe de Forsvarsbetin
gelser, der ikke fandtes i Forvejen, og i den første Tid under Sven
skerne søgte disse at udbygge Staden til Landsdelens stærkeste Fæ st
ning. Forsvarsværkerne var dog allerede forældede, da de 1696 stod
færdige, og 1 7 4 1 bestemtes det, at naar Landskronas Befæstning var
færdig, skulde Malmös sløjfes. Byen led selvfølgelig meget under
Toldgrænsen gennem Sundet og navnlig under de mange Krige, i hvilke
Danskerne beherskede Havet. — I 1 7 1 5 havde der i seks Aar ikke