Previous Page  68 / 133 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 133 Next Page
Page Background

Øresunclsomraadets Anthropo geograf i

67

delvis ogsaa for Østenvinde, udsatte sjællandske Kyst, har Havnefor-

hold'ene været vanskelige, selv for smaa Fartøjer. Helt op til Nutiden

har de gode tekniske Hjælpemidler ikke kunnet skabe den ganske

trygge Havn for Fiskerbaade. Gillelejes Havn maatte bygges helt om

efter Stormfloden i 19 0 2 49). — Der mangler Opland, og den store

Tra fik bøjes desuden bort fra Kysten af Gilleleje F lak og Lappe-

grunden. —

Ved den svenske Kyst har Svinbådarne samme Virkning. Her fin­

des enkelte gode Naturhavne, men Havnene ved Molle og Hoganas er

begge hovedsagelig tilvejebragt ved Kunst. —

Oplandet er ringe, omend fra Begyndelsen knap saa daarligt som

ved den danske Kyst paa den modsatte Side.

Ved

S ka n e s S y d k y s t

strækker sig en gammel Bygd indenfor Kyst­

linien, men denne er ugunstig for den større Skibsfart. Ystad danner

ved en li'lle Aamunding den eneste gode Havn paa en lang Kyststræk­

ning; der er Læ for Sandets Vandring, og der er ikke Moser bagved

Strandbredden, der spærrer Adgangen til selve Bygden, saaledes som

det er Tilfældet de fleste andre Steder ved Skånes S ydkyst50). Ved

Trålleborg er der ikke ved Stranden oprindelig nogen naturlig Havn,

det, der her har givet Anledning til Udbygningen af en Havn, er en

Rende i Havbunden, der med ringe Omkostning har kunnet gøres far­

bar for større Skibe. Det grunde Vand paa begge Sider af Renden

bryder under Stormvejr det meste af Bølgernes K ra ft5 1 ). — Ystad har

nogen Betydning som Overfartssted til Bornholm. Trålleborg er paa

Grund af sin Nærhed ved Jærnbanecentret Malmo og den omtalte

Rende blevet Udgangspunkt for Færgetrafikken til Sassnitz paa Ru­

gen, men ingen af de to Byer byder saadanne Handelsbetingelser, det

være sig ved godt Opland eller fortrinlige Havneforhold, at de har

kunnet drage noget af Sundets gennemgaaende Tra fik til sig. —

Ved

K y ste rn e a f Ø stersøen s y d fo r S te v n s

ligger Præstø inde i sin

Bugt, beskyttet af „F e d e t " s lave Strandvolde, oprindelig, som Nav ­

net siger, paa en 0 . Hvad der havde Betydning for denne By, var

heller næppe Forbindelsen med Oplandet; det maatte fra første Færd

være ubetydeligt, skovklædt og daarligt befolket og indsnævret af de

ældre Købstæders: Vordingborgs og Næstveds Oplande. Et St. Erik s-

gilde fandtes i Byen, og denne Omstændighed synes at vise, at den

var interesseret i Sildefiskeriet i Sundet52). Da dette Fiskeri ophørte,

var Præstø henvist til at leve af sit daarlige Opland. Havnen var nok

godt beskyttet, men Havnedybden alt for ringe. — Med Adgang

gennem Bøgestrømmens lave og bugtede Sejlløb ligger paa Sjællands­

siden Kalvehave, der oprindelig hed Skaaninghavn, og paa Møn