60 / 133
0resund.somraad.ets Anthropogeografi
59
havde den korteste Overfart til Skåne, men medens denne Omstæn
dighed kom det nærmeste Punkt paa den modsatte Kyst til gode og her
skabte en By, hindrede Mangelen paa Opland bagved „Ø re t" længe
en Bydannelse paa Sjællandssiden3 1 ). — Indtil omkring Aar 1500 var
der desuden en Købstad ved Søborg. — Forbindelsen mellem Stedet
og de nærmeste Bygde r paa Sjælland var daarlig; først henimod Aar
1800 skabtes en ordentlig Kørevej. — P a a en Bakke, syd for den nu
værende By, laa en Borg, der, svarende til Befæstningen om „K å r -
nan", skulde tjene til at beskytte Overfarten.
P a a S axo s Tid har her ikke været nogen betydende Bebyggelse,
Helsingør nævnes dog som Købstad i første Halvdel af 13 . Aarhun-
drede.
Hverken som Oplandsby eller som Overfartsby har denne Købstad
haft gode Betingelser, den var kun en lille A flægger af det langt mæg
tigere Hålsingborg. — Det er først den store Trafik gennem Sundet,
der indvarsles med „Omlandsfarten", som giver Helsingør de store
Chancer.
Borgen rykker ud paa „K ro g en ", o g under Erik af Pommern be
gynder Opkrævningen af Øresundstolden herfra. — Byen faar efter-
haanden et helt internationalt Tilsnit, dens Borgere har Skibe i Søen,
og i Kraft af, at alle Skibe, der sejler gennem Sundet, maa standse her,
faa r Byen en vis Værdi som Stapelplads. — Denne Værdi bevares un
der skiftende Tilskikkelser lige til det Aar, da Øresundstolden ophæ
ves. — Det, der hindrede Helsingør i fuldtud at udnytte de gunstige
Forhold, som Øresundstolden skabte, og det, der truede Byen med en
Katastrofe, da denne Told ophævedes, var de slette Havneforhold.
'i
Ikke blot fandtes der ingen Naturhavn, men Materialetransporten van
skeliggjorde Anlægget af en Kunsthavn. „Slotshavnen ", der blev an
lagt af Chr. IV, sandede til, efter 1660 hører man intet mere om den32).
Dog har der muligvis været et middelalderligt Havneanlæg syd for
Byen, hvor Isskruningerne var mindre, og hvor Bølgeslaget ikke brød'
saa kraftigt paa som ved Kronborgpynten33). Et Indtryk af, hvor
stærke Forandringer Kysten her har været udsat for, faar man
ved Beretningerne, der foreligger om Ændringer af Kystlinien blot i
sidste Aarhundrede. „ 1 8 1 7 bortskylledes, — efter at der forud var af-
lejret store Sandmasser ved Svingelen s. f. Helsingør, et saa stort
Stykke af S jællandsøre"
at Strandvejen maatte forlægges.
„Marienlyst ligger paa Sand, væsentlig opskyllet siden 1 8 3 5 34) " .
Helsingør fik dog sin Kunsthavn, men først i sidste Halvdel af 19.
Aarh. — Kunsthavnen, Jærnbanen og den voksende T ra fik paa Sve
rige har standset den truende T ilbagegang, i samme Retning har en