55 / 133
5 4
3.
Afsnit
somhed udvidede Tilstand — for Skibsfarten været som en Ind-
bugtning paa Kysten, hvt>r man trygt kunde søge hen, —
har det paa den anden Side o g s a a haft Betydning, at den er, og altid
har været, nogle Stræder mellem Øer. — Kalvebodstrand aabner sig
mod Syd som en Tragt. Her opfanges Østersøens Vandmasser, der
sydfra som en Overfladestrøm søger gennem Øresund. Tærskelen
mellem Malmø og København danner en Hindring, og Strømmen kan
være meget stærk baade i Flinterenden, Drogden og Kalvebodstrand.
Utvivlsomt har det spillet en Rolle for Bevarelsen af de senglaciale
Flodrender, at de er blevet renset op af den rivende Strøm. Det er
saaledes aldrig lykkedes for fjendtligtsindede Magter at spærre Ind
sejlingen til København, skønt de har gjort flere velmente Fo rsøg paa
det1 7 ). — Det er i denne Forbindelse værd at lægge Mærke til, at
da Opfyldningen af Grundene syd for den ældre Havn for Alvor sattes
i Værk, var dermed denne Del af Havnen gjort ubrugbar. Allerede i
16 5 4 maatte Havnen opmudres med en Hestemølle18 ). I 1669 var
Slotsholmen forbundet med Land ved Vandkunsten. Til Trod s for et
strengt Paabud om kun at kaste Ballast paa det Sted, hvor nu Nyholm
er, fyldte Spild fra Sandbaadene og Aflejringer fra Rendestene den
gamle Havn saaledes op, at Klagerne derover Aar for Aar blev stær
kere. I 1679 fortaltes der om „S taden s skønne Kanal, som nu med Slam
og Dynd ganske er opfyldt, saa at næppelig en Pram eller B aad til
Stadens Vejerhus kan opflyde." 168 1 blev saa Frederiksholms Kanal
udgravet; var det ikke sket, havde vel næppe de smalle Kanaler, der
markerer Pladsen for Københavns ældste Havneløb, været bevaret til
Nutiden. -—
Rævshalegrunden har vel delvis haft sin A a rs a g i Materialevan
dringen langs Amagers Østkyst. Den kraftige Strøm i Kroneløbet har
velsagtens haft Betydning ved at hindre Rævshalen i at spærre Hav
nens nordlige Indløb.
Hvor Bølgernes Transport af Materiale er
større (eller Strømmen i Strædet svagere ), som Tilfældet er ved Hals
Barre udenfor Indsejlingen til Limfjorden eller ved Tolken udenfor
Indsejlingen til Grønsund, er Besejlingsforholdene meget mindre gun
stige, end de er ved København. — De danske Havne, der paa samme
Maade som Hovedstadens Havn har Fordel af Strømforholdene, er
egentlig snart talt. Det er Sønderborg, Middelfart, Svendborg og ■—
tildels — Aalborg og Stubbekøbing. — For Isforholdene om Vinteren
betyder den friske Strøm gennem Havneløbet meget. I Aarene 18 7 5—
19 2 5 har Københavns Havn gennemsnitlig kun været spærret af Is de
4 Dage i Aaret.
Bortset fra de to Naturhavne ved København og Landskrona og