52 / 133
Øresundsomraadets Anthropogeograji
51
kring har man endnu lang Vej til Østersøen; men de sejlbare Dele af
Farvandene har begge Steder en ret betydelig Bredde.
K Y S T L IN I E N .
Medens Lille Bælts Kyster navnlig mod Vest
er stærkt indskaarne, men o g s a a mod Øst har flere Halvøer og B u g
ter, har Store Bælts Kyster kun faa og smaa Indskæringer, som No
rene ved Kerteminde, Korsør og Skælskør, ellers kun brede Bugter.
Den fjordlignende Bugt Kalundborg Fjord svarer genetisk ganske til
Gambo rg Fjord ved Lille Bælt, den er dybere, men ligesom denne en
Sænkning 'mellem to S ti listands 1inier for Isranden. —
Det, der karakteriserer Sundet, er de brede, aabne Bugter imod
Syd : Hollviken og Lommabugten ved den skånske, Køge Bugt ved
den sjællandske Side; — mod Nord er Kysterne paafaldende lige;
N ivaa Bug t fortjener egentlig ikke Navnet Bugt. — Den væsentlige
Grund til den lige Kystlinie er den Hævning, der har fundet Sted si
den Litorinatiden, og som har udslettet de Smaafjorde, der dengang
gik ind i Tunneldalene ved Sundets Vestside, f. Eks. ved Klampenborg
og Vedbæk. Bølgernes Transport af Materiale langs ‘ Kysterne har
næppe betydet noget for Udligningen af Kystlinien. Øresund er et ro
ligt Farv and ; først paa de mere udsatte Kyster ved Helsingør og
ved Skanor har Bølgeslaget kunnet gøre sig gældende; men begge
Steder med det Resultat, at Landet er vokset. Den mest karakteristi
ske Indbugtning ved det sydlige Øresund er netop Hollviken, der faar
Læ af den „bevingede O dd e "7), som Bølgeslaget her har skabt. Od
den ved Kronborg har ikke kunnet vokse saa stærkt, at der b a g den
har kunnet dannes nogen beskyttet Indbugtning.
En Sænkning til Litorinatidens Niveau vilde frembringe Indskæ
ringer i Øresunds Kyst, men samme Virkning vilde en Hævning paa
nogle Meter have. Derved vilde nemlig nogle Flodrender, der nu ligger
gemt paa Bunden a f Sundet, vise sig som lange Indskæringer i K y
sten. Disse Flodrender er dannet i Ancylustiden, da hele Øresundsom-
raadet laa højere end nu. Undersøiske Flodrender findes ved Hålsing-
borg og Landskrona8) 9) og ved den danske Kyst udfor Nivaa, Mølle-
aa og Køge Aa. —
Den mest ejendommelige Del af Øresund er ubetinget Stræknin
gen mellem København og Malmø. De mange og dybe Render, navn
lig Kongedyb og Hollænderdyb, forklares som muligvis opstaaede ved
Erosion udenfor Isranden af Smeltevandsfloder. Ogsaa Kroneløbet,
der svarer til den nordlige Del af det gamle Rævshaledyb, skulde være
en saadan sen-glacial, ekstramarginal Erosionsdal10) 1 1 ). Drogden og
Flinterenden maatte saa have været de Tunneldale, gennem hvilke