48 / 133
D e danske Farvande og K yster og deres Besejling gennem Tiderne
47
Hirtshals Fyr, Skagen s Fyr, Fyrskibet ved Skagens Rev toner frem, og
Natten igennem dukker Fyrene op og svinder atter bag Horizonten.
Skibsfarten i Nutiden standser ikke om Natten, for Fyrene viser Vej.
Skibet nærmer sig Sundet. Den korte Vinterdag er kommet med Ta ag e .
Forude hører man Taagesigna ler; tre Stød i Minuttet om Bagbord , et
i Minuttet om Styrbord. S aa er Kursen den rigtige, man er snart pa s
seret mellem Gilleleje F lak og Svinbådan, der netop anvender de S ig
naler. Skibet sejler videre, Farten er mindsket, men det sejler; det
skulde helst naa ind til København inden Aften. To Stød i Minuttet, et
nyt Taag esigna l forude; snart er man passeret øst om Lappegrunden.
Nye Taag esigna ler fortæller, at vi sejler forbi Pynten ved Kronborg.
Slottet ses; men kun som en Skygge i den hvide Gus. Lidt senere brø
ler Sirenerne fra Hven. — Henad Aften letter Taagen , og man ser
Sjællands Kyst. Maskinen kommer igen i den vante Takt, den var næ
sten dysset i Søvn før, da Himlen svøbte sit graahvide Duntæppe om
os. Nu mærkes dens Pu lsslag som en Sitren i hele Skibet. Man kunde
næsten tro, at Klokketønden ved Taarbæk Rev virkede som et kæm
pemæssigt Vækkeur. — Middelgrundens Lynfyr er allerede tændt og
sender ligesom søgende sin Lyskegle Horisonten rundt. — Den store
B y tænder sin Festillumination paa de lavthængende Skyer, de røde
og grønne Havnefyr mørkner et Øjeblik, tændes længe, mørkner igen,
de er de strunke smaa Skildvagter ved Indsejlingen til Havnen; højst
kan de tillade sig at glippe lidt med Øjnene; men det gør de flittigt.
Trekroners hvide Fy r har allerede længe budt os „Velkommen" til
K ø b e n h a v n 18).