DenHandelsgeografiske

44 / 133

D e danske Farvande og K y ste r og deres Besejling gennem Tiderne 43
lunde Læ for Skibene. Byvaaben fra hele Nord- og Vesteuropa viser
os, at Sejlskibet er Søhandelsstadens Symbol10 ). — For Opkomsten
af de danske Købstæder har vel nok Kulturpaavirkningen fra sydlige
Lande haft noget at sige, men det er sikkert ingen Tilfældighed, at
den store Mængde danske Søkøbstæder opstaar paa en Tid, hvor
Langskibene afløses af Sejlskibe.
S TO R E B Æ L T OG Ø R E SUND . Øresundstolden kunde fri­
ste de Skibsfarende til at sejle en Omvej for at komme udenom Hel­
singør. I en Del af det 15. Aarhundrede benyttede saaledes Danziger
Skipperne Store Bælt som Færdselsvej, men opgav denne Rute til
Fordel for Vejen gennem Øresund. De krævede til Gengæld at slippe
igennem dér, mod kun at betale en Nobel i Told. Den danske Konge
havde gentagne Gange forgæves udstedt Forbud mod Sejladsen gen­
nem Bæltet; saadanne Forbud havde ikke været nødvendige. Dan ­
ziger Skipperne, der havde opgivet Bæltfarten 1484, maatte betale
ganske den samme Told som andre, og da Lübeck i 1509 vilde spærre
Øresund, nægtede Danzig at være med dertil, med den Begrundelse,
at Sejladsen gennem Store Bælt „ikke var tilstrækkelig kendt a f B y ­
ens S ø fo lk " 1 1 ). I saa høj G rad havde Danziger Skipperne i Løbet af
en kort Aarrække forstaaet at værdsætte Fordelene ved Sejladsen
gennem Sundet. —
Sejlskibene blev større og blev lettere at manøvrere, men det med­
førte ingen Ænd ring i Forholdet mellem Besejlingen af Store Bælt og
Øresund. I Aaret 1725 sejlede henved 500 Skibe gennem Store Bælt,
deraf henved Halvdelen i Lokaltrafik mellem danske Havne og Resten
saa godt som udelukkende med A fgangssted i Norge og de tyske
Havne, Rostock og Lübeck. Samme Aar passeredes Øresund af 4086
Skibe, der maatte standse ved Kronborg for at betale To ld 1 2 ).
H A V N E D Y B D E R . Endnu Aar 1600 var de tre Fjerdedele
af Skibene, der passerede Øresund, i Størrelsesklassen 30— 100 Læster
(o: ca. 60—200 t), Resten var for langt den største Parts Vedkom­
mende under 30 Læ s te r1 3 ). Men i de følgende Aarhundreder tiltager
Skibene i Størrelse lidt efter lidt. 1621 giver Oprettelsen af de danske
Saltkompagnier Anledning til, at der foretages Indberetning om de
forskellige danske Havnes Dybdeforhold. Kun een Havn i Jylland
kunde dengang anløbes af Skibe paa over 100 Læster. Det var A a l­
bo rg14 ). København havde i det 17. Aarh. længe haft en dyb og med
Bolværker udbygget Havn, og hvor Strømmen ikke gav tilstrækkelig
Rensning a f Havnen, anvendte man Opmudring. — Det kan ikke