DenHandelsgeografiske

2. Ajsnit

ter Skagens lave, toppede Odde, hvor Brændingen brødes mod den

farlige Kyst. Havde man heldigt undgaaet Strandingen der, var man

naaet ind i de danske Farvande. At Hollænderne var de første til at vise

Vej her, kan ses af Navne somi iBlaavand's/zu/cj,

S k a g e r r a k ,

K a tt

eigat,

Bolsaks og Drogden. Nu fulgte Omlandsfareren den allerede beskrevne

Vej til Skaanemarkedet, men han kunde ikke med Tryghed give sig

Sejladsen i Vold, Farerne var mange og store. — Med Vestenvind ri

sikerede han at blive drevet ind mod den klippefulde hallandske Kyst,

og blæste Østenvinden kraftigt, var han lige saa ilde stedt; saa truede

de langstrakte Grunde omkring Læsø og Anholt Skibet med Under

gang. — Langt op i Tiden har Befolkningen paa Anholt „kristeligt er

næret sig af V r a g " . E t af de første Vidnesbyrd om Sejladsen Nord

om Skagen er det Privilegium, som Kong Abel i 1 2 5 1 udsteder til Om

landsfarerne. Det tilsikrer dem Frihed for Kongens Strandret, d. v. s.

Kongens Ejendomsret til de V rag , der maatte drive i Land ved K y

sterne. Men Øerne Læsø og Anholt, der i ondt Vejr betød en stor Fare

for Skibene, var i Mag svejr Skippernes Hjælpere, — naar det gjaldt om

at fastlægge Kursen. — Naar man lige var ved at tabe Sønderbjærg

paa Anholt af Syne, var Spidsen af Kulien netop dukket frem bag Ho-

rizonten. Og Kulien var — dengang som nu — Vartegnet ved Indsej

lingen til Øresund, et Sømærke, der kunde ses langt ud paa det aabne

Hav. —

Selve Indsejlingen til Sundet var ikke uden Fare. „Hold Helschen-

J borch udenfor Landet, saa kommer I ikke til Skade paa Swineboden",

„Vo g t Jer for Lappesande! Der staar et T aarn ved Sydøstenden af

Helschenor, hold det dækket af Slottet, saa undersejler I ikke Sand e t!"

S aal edes advarer „S e ebu ch " fra Aar 15 0 0 de Skibsfarende. —

Men havde man først passeret „H alsen ", Snævringen mellem Hel

singør og Hålsingborg, kunde Sejladsen foregaa nogenlunde trygt, hvis

da Sørøverne lod Skibet være i Fred. — Snart kunde man kaste Anker

i Hollviken blandt den Sværm af Skibe, der lykkeligt var naaet dertil.

Til Sikring af Skibsfarten ved Skaanes Sydøsthjørne, hvor Falster-

bo Rev strækker sig langt ud i Havet, havde allerede Valdemar Sejr

ladet opsætte en B a a k e 16), men ellers indskrænkede Afmærkningen sig

til, at der blev lagt nogle Tønder ud i Drogden, og at der om E fter-

aaret „b lussedes" ved D r a g ø r i7). — Først i Frederik den II’s Tid op

rettedes de Fyr, der markerede de vigtigste Punkter for Sejladsen gen

nem Kattegat, nemlig Skagen, Anholt og Kulien. •—

Den store Fragtdamper sejler over Nordsøen. I 2 1 Sømils Afstand

ses Fyret paa Hanstholm, det er den første Hilsen fra Danmark. —