DenHandelsgeografiske

2. Afsnit

undre, at København ved Skibsfartens Hovedfærdselsvej netop i det

17. og 18. Aarhundrede er i straalende Opkomst, mens det samme

Tidsrum for de øvrige danske Søhandelsstæder betyder Nedgang og

Forfald.

I det 19. Aarhundredes første Del begyndte man i Provinshavnene

at lempe sig efter Kravene om tilstrækkelig Dybde for de større Skibe.

— Flere og flere Havne blev uddybet, udbedret eller nybygget. Land

befolkningens økonomiske Opkomst, den større Varebevægelse, baade

i Eksport af Landbrugsprodukter og Import af udenlandske Varer,

havde nødvendiggjort det, — den større Velstand havde muliggjort

det. —

D A M P S K I B E N E S T ID .

F ra Aarhundredets Midte begyndte

Dampskibstrafikken at gøre sig mere gældende i de danske Farvande,

og Vekselvirkningen mellem de nye Samfærdselsmidler og de engang

givne geografiske Forhold fremkaldte paa mange Punkter en Ænd ring

i Samfærdselsforholdene. —

Men medens man tidligere havde benyttet de naturlige Forhold,

som de nu engang formede sig, eller i hvert Fald kun i ringe Grad

havde kunnet ændre dem, kom Menneskets Indgriben nu til at betyde

mere, baade naar det gjaldt om at forøge Brugbarheden af de allerede

eksisterende Havne, naar nye Havne skulde skabes paa tidligere havne

løse Kyster, og naar Sejlløb skulde gøres farbare for de nye Trafik-

jn id ler. —

Det, der fremfor alt har karakteriseret den Omvæltning, der er

foregaaet i den søværts Trafik , er den mægtige Forøgelse af de trans

porterede Varers Mængde. Den naturlige Følge heraf har været, at

Transportomkostningerne spiller en meget større Rolle end før. Masse

varerne, der udgør langt den største Del af den pr. Skib transporterede

Varemængde, fordrer billig Transport. Alt andet lige, vil derfor den

Tid, et Skib er om at losse og lade i de forskellige Havne, den Tid,

Transporten tager gennem de forskellige Sejlløb, faa den afgørende

Betydning. —

Hvad nu Adgangen til Kysten angaar, har Størsteparten af de

danske Havnebyer kunnet følge med i Udviklingen, nogle enkelte er

stillet i Skygge, nogle nye Havne er skabt, f. Eks. E sb je rg og flere

Fiskerihavne. — Nogle danske Omraader, der havde stor Skibsfart og

Handelsflaade tidligere1 5 ), men ikke havde nøjere Tilknytning til Køb

stæder, der kunde sætte Kapital i Havneudviklingen, har mistet deres

Betydning eller er ved at miste den. Det gælder Fanø og de syd

fynske Øer. —