54 / 133
Øresundsomraadets Anthropogeografi
53
Smeltevandet banede sig Vej frem til Isranden, der hvilede paa Dan-
skekalken. Denne haarde og faste Kalksten har netop i Omraadet mel
lem København og Malmo dengang ligesom nu ligget forholdsvis højt,
og dette skulde være begrundet ved Forskydninger af Jordlagene i
Slutningen af Daniumtiden12 ).
To Steder virker de nævnte undersøiske Flodrender selv. ved den
nuværende Vandstand som Indskæringer i Kysten ved de Betingel
ser, de byder Skibsfarten. Den undersøiske Rende, der fortsætter
Saxån s Dalfure, er ved Landskrona omgivet af Ska'brefvet og Vaster
Flacket, Grunde med ganske lavt Vand, der virker som Bølgebrydere.
Lige syd for Renden ved Landskrona giver den lille 0 Gråen en yder
ligere Beskyttelse. — Der dannes herved en lang, smal, dyb og ganske
godt beskyttet Havn. —
Da Svenskerne i 1658 havde erobret Skåne, kendte deres Beun
dring for denne Havn ingen Grænser: „E n hamn, sådan som denna,
står nåppeligen att finna, uti vilken man icke allenast kan ligga såker
for ankar ock kablar, utan ock utan allt sådant, eftersom han så
bråddjup ar, att skeppen ej kunna driva på grunden, utan måste lågga
sig stilla intill va llen !3) . " —
Den anden Flodrende, der har virket som en Indskæring paa Øre
sunds Kyst, der ellers er saa fattig paa Naturhavne, er den, der tid
ligere er beskrevet, og som betgnes ved Kroneløbet, Rævshaledybet og
Gamleboddyb, samt Sidegrenen dertil ved nuværende Knippelsbro.
Naar man regner fra det Sted, hvor Render kiler sig ind mellem Grunde
med mindre Vanddybde end en Meter, er Renden ved København ca.
dobbelt saa lang som Renden ved Landskrona, og bortset fra enkelte
Snævringer er den, og har den navnlig været, adskilligt bredere, saa
det beskyttede Vandareal har været langt større. Den indre Dei har
fra første Færd været langt mere effektivt beskyttet end Saxåns Dal
fure, idet Strækningen fra Gamleboddyb til Kattesundet har haft
Slotsholmen, Skarnholmen14) og flere andre Smaaholme til Bolværk.
— Desuden har Amagers Nordspids og Rævshalegrunden værnet mod
Storme fra Syd og Øst i den oprindelige Havns sydlige Del15 ). — Og
da den oprindeligt fortræffelige Naturhavn blev for lille, har Amagers
Vækst mod Nord ved Opfyldning af Rævshalegrunden uden synderlig
Bekostning kunnet bygge den undersøiske Bølgebryder, der allerede
fandtes, op over Vandet, saaledes at hele det nævnte Løb har kunnet
danne en fuldkommen sikker Havn16). —
S T RØMM EN S B E T Y D N IN G .
Har saaledes Københavns
Havn baade i sin oprindelige og sin ved Menneskets Virk