56 / 133
Ø r esandso mraadet s
Anthropogeogra.fi55
bortset fra den brede Indbugtning ved Hollviken og Aaen ved Køge
byder Øresunds Kyst i sin oprindelige Tilstand ingen beskyttet Anker
plads. Den skaanske Kyst har gennem Tiderne været mindst tilgæn
gelig, den bræmmes saa at sige overalt af et bredt Bælte af lavt
Vand.
H Å N D F L S G E O G R A F I S K B E T Y D N I N G .
Der er fem væ
sentlige Faktorer, der maa tages i Betragtning, naar den handelsgeo
grafiske Betydning af en B y s Beliggenhed skal vurderes.
Der er Beliggenheden i Forhold til det
næ rme re O p la n d
, der skal
danne Basis for -Bydannelsen. Der er Tilknytningen til
større R u te r
over L a n d .
Hvis det drejer sig om en B y ved Kysten, vil det sige det
samme som Stedets Betydning som Overfartssted. —
Der er Tilknytningen til den større Samfærdsel til Søs, og den er
for det første bestemt ved den almindelige Værdi for Skibsfarten af
d et F a rvand , B y e n ligger ved,
men dernæst, — og det er den fjerde
Faktor, der maa betragtes, — ved de Betingelser,
B y e n s H a v n e fo rh o ld
byder Skibene i Retning a f Sikkerhed, Dybde og Pladsforhold.
Endelig kan de Muligheder, Naturforholdene giver for et
Fo rsv a r
af Stedet, faa nogen Betydning.
H Å L S IN G BO RG .
Ved Sundets Snævring mod Nord ligger
Byerne Helsingør og Halsingborg.
Hvad Opland angaar, er de meget forskelligt stillet. Helsingør har
oprindelig intet Opland haft, idet den mægtige „S jæ lland ssko v ", der
indtog næsten hele Nordøstsjælland, strakte sig helt hen til Stedet,
og Forbindelsen med beboede Egne af Landet har været daarlig. —
Halsingborg ligger derimod ved en gammel Bygdekyst, der før Byens
Opkomst har været søgt af Skibene, mange af Beboerne har været
„Handelsbønder", og talrige Fund fra Bronzealderen viser ligesom
rige Sølvfund fra Vikingetiden, at her har boet én driftig Handels-
befolkning20). Det tidligt bebyggede Omraade i „Helsingborgbygden "
(som H. V. Clausen kalder den )2 1 ), har været ret anseligt o g i god
Forbindelse med andre skånske Bygder som „Land skronebygden„ og
„Skeldervigbygden ". — Den gode landværts Tilknytning til et stort
velbebygget Opland har i Forbindelse med den lette Overfart til S jæ l
land givet netop det Sted, hvor Halsingborg rejste sig, en forøget B e
tydning, da det danske Rige ved Styrkelsen af Kongemagten efterhaan-
den blev svejset fastere sammen. Tidsrummet, indenfor hvilket Staden
angives at være grundlagt, — sidste Fjerdedel af tiende Aarhun-
drede22), — passer meget godt hermed. — I Harald I’s (Blaatands) og
i Svend I’s (Tve^kægs) Tid tog Sørøveriet ved de danske Kyster et