186
g? a z
m
t t
mm
.
Nr. 24
Frederiksberg Morskabstheater.
„Søster Rus“
eller
„Hvad er Meiningen, Kjære ? “
De Kjøbenhavnere var ikke dumme,
som Jod Meiningerne beholde deres
dyre Billetter. Thi nu kappes For
fatter og Skuespillere paa Frederiks
berg Morskabstheater om for en Slik
at byde dem Buketten af Gjæstespillet.
Det er bleven Hr. Vilhelm Petersens
ærefulde Lod at være den første
Sceneinstruktør, som træder i de be
rømte Spor. Hans Udslyr er strængt
korrekt og omhyggeligt gjennémtænkt
til de mindste Detaljer; man vil saa
ledes føle sig slaaet af Portnøglen i
anden Akt og han manøvrerer som
en ren Cronegk med Masserne. Mave-
katartarernes Indstormen i Klosteret
staar saaledes ingenlunde tilbage for
de saa berømte Kyradserers Entré, ja
vi drister os endog til at paastaa, at
disse langtfra naaede hine i komisk
Kraft.
Man tro nu dog ikke, at Forfat
teren har leveret neget, som i fjær-
neste Maade smager af Plagiat, tvært
imod: hans Arbejde strutter af Origi
nalitet, og han har, som klog General,
der kjender sine Pappenhejmere, for-
staaet at benytte saadanne Egenskaber
hos Personalet, som det skortede paa
hos Meiningerne. I Bevidstheden om,
at Fru Anna Christensen og Fru
i
Wendrich ikke behøver at spille Panto- ,
mine op ad et rødt Gardin, naar de
skal aflevere en Arie, da de selv har !
Stemme i Livet og forstaar at bruge
den, har han udstyret sit Drama med I
et Utal af Viser. De passer altid :
nøje til Situationen og ved deres
muntre Indhold afdæmpe de de tra
giske Elementer, som mulig kunde
findes i Stykket. En enkelt har dog
en mørkere Kolorit, det er den om
„Smeddesvenden og Frederekke“ . Den
synges med overordentlig Humør af
Fru Christensen. Hun er °nu som altid
Nr. ét, absolut ingen Skuespillerinde i
Kjøbenhavn synger en Vise som hun.
Hun har, som ofte tidligere, en ud
mærket Pendant i Hr. Fred. Jensen.
Han fylder Scenen som den „ totale “
Invalid og spiller med stor Autoritet
og meget Humør. Hans Foredrag af
Lirum-Lirum Visen med den haltende
Tone var virkelig komisk.
Der kunde endnu siges mangt og
meget om „Søster Rus“, — Hr. Fjeld
strup var f. Eks. en morsom Livjæger-
Elsker — , men „Gazetten “ er — ;
endnu — kun et lille Blad og vi vil
derfor her kun notere, at da det
sluttelig lykkes Forfatteren ved en
udmærket Motivering at faa otte
nydelige smaa Klosterfrøkner til at
trække i Badedragter og vise sig for
Publikum, højt svingende de kostelige
grønne Glaspokaler fra Banketten i
„ Piccolomini “ bliver der almindelig
Jubel. Thi mulig Hertugens Glas var
lige saa gode, — lad Fagfolk om det — ,
men kjønnere Piger i Badedragter til
at at drikke af dem — det havde
lian ikke.
Det hele er en Succes for alle
Parter, og saa har Direktøren endda
Kræfter i Baghaanden som Fru Fanny
Petersen og Hr. Faber-Daugaard.
Caran d’ Ache.
Efterskrift.
Man kan le meget i
Theatret uden at komme til at svede,
der er en udmærket Ventilation.
Guld og Glimmer.
Yr'k.Gluckstadt,
en Datter af Hr. Veksel
lerer
Joseph Gliickstadt,
er bleven forlovet
med Hr. Grosserer
Bendix.
❖
*
*
Frk.
Schousboe,
en Datter af Biskop
Schousboe,
er bleven forlovet med Hr.
Stud. jur.
Schytte,
en Søn af Hr. Godsejer
Schytte
til Bygholm.
*
*
*
Frk.
Ellen Salomonsen
en Datter af
Vekselmægler Felix Salomonsen, er bleven
forlovet med Hr.
Albert Meyer,
en Søn af
Hr. Grosserer Louis Meyer.
*
*
*
For ikke at staa tilbage for Ny Tivoli-
Wodroflund, hvis Ordensinspektør, Hr.
Undahl,
som bekjendt er Hofjægermester,
skal det gamle Tivolis Bestyrelse efter
Sigende have til Hensigt at ansøge om,
at ogsaa dette Etablissements mangeaarige
Inspektør, Hr.
Petersen
forlenes med en
Titulatur.
Da det er Hr.
Watt,
som er Tivolis
egentlige Kommersraad, og da denne al
tid konfererer med Hr.
Thrane,
der altsaa
egentlig er Konferenceraad, vil Hr.
Peter
sen
dog næppe erholde nogen af disse
Titler.
Da det derimod er ham, som
regerer med og holder Justits over Fol
kene derinde, er det ingenlunde urimeligt
at antage, at han kan blive f. Eks. Justits-
raad.
*
*
*
Forleden forlystede et større Selskab
sig paa den til Cirkushaven hørende Kegle
bane.
Der blev drukket meget, og da
Selskabet derpaa selv indsaa. at det be
stod af Folk, som nok var værd at have
til Gjæst, da de ikke sparede paa Pengene,
besluttede det at udbede sig en særlig
Begunstigelse af Værten, Hr.
Christensen.
Denne Anmodning gik da ud paa, at
de glade Sjæle vilde have
Frikort
til
Cirkushaven med Tilladelse til hver at
medtage
2
Personer. Hr.
Christensen
stil
lede sig særdeles velvillig til Sagen og
tillod dem endog hver at medtage et
ubegrænset Antal Personer, kun foreslog
han — i Stedet for at udstede Kort — at
sige Kontrollørerne Besked, saa at disse
straks lod d’Hrr. passere, naar de viste sig.
Selskabet blev himmelglad over denne
storartede Indrømmelse og fejrede sit
Held ved at tomme adskillige extra F la
sker, idet ingen af de unge Mænd havde
nogen Anelse om, at Adgangen til Cirkus
haven — nu som altid før — er
gratis
for alle og enhver.
*
*
*
*
Det er ikke ganske smaa Gager,
Ny
Tivoli -Wodroftund
betaler, Hr.
Vald. Rol
ling
faar
25
Kr. pr. Aften for at læse op,
Hr.
Bugge
15
Kr. pr. Aften og Fru
Stuckart
skal have en svimlende høj Sum for at
optræde.
*
En Institutbestyrerinde paa Ørstedsvej
har nu paataget sig at agitere for
Gasetten.
Hun jager simpelthen de unge Piger ud
af Skolen, som vover at læse Bladet. En
bedre Reklame og — en større Bornerthed
skal man lede længe om.
*
*
*
Kaptajnen paa Fregatten „St. Georg",
Hr. Restauratør
Thor Jensen,
har anskaffet
sig
20
store Gjedder fra Furesøen. I den
Tid, de har gaaet i Basinet ombord, er
de allerede bievne saa tamme, at de har
lært at kjende Tiden, naar Musiken kom
mer ombord. De svømmer da i samlet
Flok rundt i Vandskorpen og venter.
Efter Hr. Jensens Udsagn er de meget
musikalske. Han har endogsaa set en
ældre Han-Gjedde i sin Henrykkelse slaa
Takt med Halen efter „Gaber Beitse" og
en lille Gjeddeunge trykke sine røde smaa
Forfinner over Ørene, naar der kom en
falsk Tone.
Forklaringen til disse sjældne musik
alske Fænomener kom lidt efter, da vi
saa Musikanterne trække Franskbrød op
af Lommen og fodre Dyrene med. Den
Slags Musik kjender vist alle Gjedder!
Vore Billeder.
Uheldig Hvalfangst.
Føreren af Skonnerten
„Martha" fra Svendborg, Kaptajn Christian
sen, harpunerede i forrige Uge en „Springer"
i Kattegattet, men tog sig ikke i Vare for
at Hvalen, efter at have følt Harpunen i sin
brede Ryg, stak af med fuld Fart, hvorved
Linen til Harpunen strammedes saa vold
somt, at den afskar 3 Fingre paa Kaptajnens
højre Haand, hvorom han havde været saa
uforsigtig at vikle Linen.
To Bicyklister til Hjælp. I
Søndags Morges
forsøgte en yngre Mand at drukne sig, ved
at springe i Vandet fra Dronning Louises
Bro. To Bicyklister, somnetop passerede Broen,
sprang efter ham og holdt ham trods hans
kraftige Modstand oven Vande, indtil Red-
ningsbaaden kom og tog ham op.
Overfaldet sin Stedfader.
En Værtshushol
der paa Jacob Danefærdsvej kom i Lørdags
i Klammeri med sin Kone og voksne Sted
søn. For at faa Ro for dem, gik han ind
hos en \ iktualiehandler og kjøbte noget Mad




