S_Gazetten

192

Nr. 24

Uge-Revue.

Vi danske er helt og holdent noget for

os selv, og vi Kjøbenhavnere endnu nier. Vi

har ikke alene vor paa ethvert Tidspunkt af

Døgnet mærkværdige Magistrat, vi har ogsaa

andre nationale Ejendommeligheder.

Naar vi i denne fordømte Varme svederj

saa Vandet driver noget rigeligt af os, saa

kan det af og til falde en og anden af os

ind, at udtrykke sig en Smule utilfreds over

Himlens altovervældende Miskundhed. Men

er det af Hensyn til os selv, at vi saa jævn

lig udbryder Puh!

Ingenlunde. For vor egen Skyld kunde

vi saamænd godt finde os i en halv Snes Gra

der til i Skyggen, naar vi

emmer

os, saa er

det udelukkende af Hensyn, hvor det rent

personlige ingensomhelst Rolle spiller.

Det er for Landmandens Skyld. Det er

næsten for meget med alle de deltagende

Tanker, vi sender ham. Han skulde bare

vide — og ved

han det ikke,

kan han faa det

V-. at vide ved at

abonnere

paa

„Gazetten “

hvor deltagende

vi følger ham

. og hele hans

Færd. Naar vi

pruster og støn

ner under Heden, saa er det kun med Tanken

paa ham, den stakkels Landmand, der ingen

Regn faar, og naar vi sætter en bedrøvelig

Fagade op, naar Regnen har væltet ned

fjorten Dage i Træk, saa er det ikke,

fordi vi ikke kan komme .i Tivoli, eller

faar vaade Fødder — naada- nej, det er

fordi det gjør os saa ondt for den ulykkelige

Landmand, der faar meget mere Regn, end

han har Brug for.

Maaske han selv gaar omkring med et

meget smilende Ansigt, det Skind, men det

er fordi han ikke ved, hvad der er til

hans eget Bedste.

Det ved Kjøbenhavneren. Han ved paa

en Prik, naar det er galt fat for Bonden, han

ved nøjagtig, naar Bonden faar for megen

Sol, og naar han faar for megen Regn. Der

gaar ikke den Dag hele Foraaret og Som

meren igjennem, hvor ikke Kjøbenhavn med

forbavsende Sikkerhed kan udtale sig om,

hvad der i Øjeblikket mangler, for at Rugen

kan staa godt og Hveden give en jævn Mid

delhøst.

Egeiitlig er det er en Fejl, at Kjøben-

havnerne ikke alle som en er blevet Land

mænd. De er ligefrem fødte til det. Kunde

der gjøres noget i den Retning, vilde det

danske Agerbrug atter kunne hæve sig højt

og vinde fornyet Ry paa det bekjendte store

Verdensmarked.

Der var her en Opgave for Rigsdagen,

hvis den virkelig, som Bladene vil vide, skal

kaldes ind i Sommer. Kunde den virkelig

gjennemføre noget i den Retning, kunde den

rolig bagefter gaa hjem og lægge sig, og

med Sindsro gaa sin Opløsning i Møde.

Hvis ikke — hvad i Alverden skal den

saa indkaldes for midt i Hundedagene

det en Straf, eller er det for at paabyde

Magistraten at anskaffe flere Vandvogne eller

skylle Kloakerne ud?

Pokker vente, at der skulde kcmme noget

ud af den Samling. Landmanden faar saa

mænd nok Lov at blive ved at være Land

mand og passe sin Mark og sine Kreaturer,

og alt det Kjøbenhavneren, den fødte Land

mand, kan faa

Lov at gjøre i

Retning af

Landbrug, er at

drive Svinene i

Sti. Og det er i

Længden baade

nederdrægtigir-

riterende og ka

ster ingen Ver- \k (

dens Ting af sig. \ \ '

Vore nationale Ejendommeligheder giver

sig forresten ogsaa tilkjende i vort Syn paa,

eller om man vil, Følelse af Varmen. Her

hjemme føler vi lige varmt, lige deltagende

for den, fattig og rig, ung og gammel.

Ikke saaledes i Mellemeuropa f. Eks. Jeg

saa forleden i „Nationaltidende" en Medde

lelse, som jeg ikke nægter forbavsede mig

noget; deraf ser man, at det i den Del af

Europa kun er en ganske enkelt Del af

Menneskeheden, der følger Varmen med In

teresse.

Meddelelsen lød paa, at „den usædvanlig

vedholdende Varme beskjæftiger Tanterne

overalt Mellemeuropa".

Jeg maa tilstaa, at dette vakte min mest

levende Interesse. Og var det ikke fordi jeg

havde set det med egne øjne og læst det i

et Blad, der mig bekjendt aldrig fortæller

andet, end hvad det med afgjort Sikkerhed

ved, saa vilde jeg heller ikke have troet, at

det virkelig kun skulde være Tanterne i

Mellemeuropa, der beskjæftiger sig med det

brændende Spørgsmaal.

Sligt vækker til Eftertanke. Man føler

uvilkaarlig en uimodstaaelig Trang til at

spørge, hvorledes ;det f. Eks. saa har sig

med Sydeuropa. Skulde det mon der alene

være Onklerne, hvem Varmen beskjæftiger.

Og i Vesteuropa maaske Bedstemødrene og

i Mellemasien?

Ja, det mylrer med Spørgsmaal som med

Folk paa Fre-

deriksberg Bak-

"i'/

. Pinsedags

Morgen,

som

med tømte Baj

erflasker

paa

Alleenberg og

Madpapir i Dy-

rehavenogSven-

skere i Tivoli

2. Pinsedag.

Gudskelov, at vi baade er naaet vel over

Grundlovstogene, som over Pinseudflugterne.

Naar man er begyndt

ste Pinsedag Kl. 3

CC&-

om Morgenen med at se Solen danse, har

været med at mylre paa Sommerlyst, er

blevet klemt et Par Tommer ind ved Klam-

penborgstationen, traadt over Tæerne paa

øresunds-Dampere, gaaet Sneglegang paa

Langelinje og bleven fladtrykt i Tivoli, og alt

det blot for at faa sin Lyst til at søge En

somheden ude i det fri tilfredsstillet, saa er

det ligesom en Lettelse at være ovef det, og

igjen dase rundt

i Byens Gader

og snuse efter

Koleraen, som

de slemmeBlade

fortæller er paa

Vejen,og svælge

i de mange na

sale Nydelser,

som skidne Ga

der og stinkende

Kloaker kan kalde frem.

Og man sætter sig for at grunde over de

store Problemer, hvorfor egentlig Nordabl

Bruun er saa vred over, at man ikke kalder

ham Verdens første Sanger, hvorfor det dog

evig og altid skal brænde paa Korsørs Ar

bejdsanstalt, hvorfor man kalder Folk, der gaar

rundt i Familierne og tigger om gamle Klude,

Metal og Papir, for „falske Myrer", og hvordan

„Avisen" egentlig har tænkt sig den Ide,

den forleden smed ud, „Dødsstraffens Skær

pelse", realiseret.

Og man grunder det aldrig ud.

K u k .

G A Z E T T E N S

Konkurrence Præmie

■ar

20 Kroner

betales for den bedste Humoreske

eller livligst skrevne Artikel om

kjøbenhavnske Forhold. A rtik

lerne maa — try k t med Petit

— ikke fylde mere end 100—

150 Linier og være indsendt til

„Gazetten “s Kontor inden den

18de Juni.

Alle de indsendte

Artikler vil da blive kritisere t af

en kompetent Komité og den

bedste Artikel præmieret med

20 Kr.

Udgiveren forbeholder sig Ret

til"" ogsaa a t optage de

i k k e

præmierede Artikler.

Forfatterens Navn eller Mærke,

under hvilket Artiklen skal op

tages, bedes anført sammen med

nøjagtig Adresse. Hvis Artiklen

ikke er original, skal Kilden an

føres.

Redaktør og Udgiver:

Valdemar Gøtsche.

Expedition: Klosterstræde 22.

Trykt hos Philipsen & Co, og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.