194 / 326
194
SPORT .
Cykleløbene.
Hovedinteressen i Anledning af
Cykleløbene i Søndags havde oprindelig
samlet sig om „Me st e r skabs l ø be tDe t
hed sig, at man her vilde faa saa
godt som alle vore dygtigste Ryttere
at se.
U lf Hansen, Carl
og
Sven
Rubow, Valdemar Hansen
og hvad de
alle hedder vilde møde og konkurrere
med de unge Kræfter, blandt hvilke
man stillede særlige Forhaabninger til
Harald Fritsche, Chr. Ingeman-Petersen
og
Pr. Bauer.
Paa Yæddeløbsdagen saa det helt
anderledes ud, da var kun 2 af de 3
unge mødt med
Ingeman-Petersen sen.
som Fører af Løbet.
Bauer
startede ikke, da han vilde
søge at vinde det store Handikap.
U lf Hansen
laa i Hamburg, hvortil
han var kørt paa Bicykle, da han
frygtede for at blive vaad i Regnvejr,
hvis han kørte over Luneborg-Hede.
Carl Rubow
havde stødt sig og i
Faldet ødelagt den Maskine, som
Sven Rubow
skulde have redet paa,
og endelig
ValdemarHansen
kunde ikke
give Mode som Følge af Forretninger.
Saa Yæddeløbsdagen kom det Uheld
til, at
Fritsches
Saddel gik af i
10
de
Omgang, saa
Chr. Ingeman-Petersen
i
Virkeligheden red de
12
sidste Om
gange alene. Han opnaaede Mester
skabet for i Aar og dermed følgende
Vandrepokal, der skal forsvares til
næste Aar. Hans Tid var 15 Min. 38
Sek. for en dansk Mil.
Iøvrigt havde kun
Tandem-Løbet
nogen Interesse, idet Frk.
Ellen Hørup
her viste sig første Gang paa Banen.
Hun og
Ingeman-Petersen sen.
var sat
80 Meter bag efter deres to mandlige
Modstandere; ikke desto mindre vilde
de have sejret, hvis ikke den stærke
Blæst havde hæmmet Farten for
meget ved at tage fat i de fer Cykle-
kørsel upraktiske Skørter.
Fra de forskjellige Løb bringer vi
omsiaaende nogle Billeder.
—
i
*— //•
Vore Billeder.
Gymnastikernes Hjemkomst.
Vor Tegner,
som var nærværende ved Modtagelsen af de
hjemvendte Parisergymnastikere, har taget
et lille Billede fra det bevægede Optrin, som
fulgte med Sejrherremes Indtog i deres
fædrene By.
En Redningsmand.
Førstelærer
Kr. Th.
Jensen
af Husby reddede i Lørdags- to Born
fra at drukne i Ty bring Bugten De var til
syneladende livløse, da han fiskede dem op,
men ved Hjælp af de Anvisninger „det røde
Gf
A , Z
E T T E S«.
Kors“ har givet til Druknedes Redning,
lykkedes det ham efter et Kvarters Forløb
at faa Liv i de Forulykkede.
Ild i en Dame.
En Dame, som har et
Pensionat i Odense, kom forleden til at vælte
en Flaske Petroleum, hvorved der opkom
Ild i hendes Klæder. I et Øjeblik var hun
saa omspændt af Flammerne, at Tøjet brændte
overalt. Vel lykkedes det Husbeboerne at
slukke Ilden, men hun var da bleven saa
forbrændt, at hun maatte hringes til Hospi
talet.
Fra Tivolis Varieté.
Idag bringer vi et
Billede fra den gemytlige Kunst-Anstalt, som
bærer Navn af
Tivolis Varieté
eller mere
populært:
Kisten.
Det er Rantzaus Rige,
„Døgnfluernes“ Arnested. Her ved det be
kjendte Bord i Krogen har han nu siddet i
de sidste 20 Aar, gemytligt passiarende med
Venner og Bekjendte, og fra denne Plads
har han hørt sine nu snart utallige Viser
lyde ud over et begejstret Publikum.
Og til September skal det maaske alt
sammen være Slut.
Saa hører Rantzaus
Kontrakt op, og det er da hans Bestemmelse
at trække sig tilbage til Privatlivets Fred.
Hvad skal der saa blive af „Kisten“ ? Sand
synligvis forsvinder den, for at give Plads
for den nye Fagade, Tivoli vil anlægge sig.
I hvert Fald tør man sikkert sige, at dens
Blomstringsperiode er forbi. Hvor findes vel
nu en
Julie Vestermann
eller
Miss Wilson ?
De
har
været i Kisten, de kommer ikke
mere og heller ingen, som
kan
skabe sig et
Navn som disse. „Det var i
de
Tider“, siger
Rantzau og nikker
tankefuldt, „men de
kommer aldrig mere,“ og saa fortæller den
gamle Visedigter om de „gode gamle Tider“.
— Men hvad han fortæller, kommer næste
Gang. Det vil blive Rantzaus egen Historie,
skreven af ham selv og med Portrætter og
Biografier af de bekjendteste Sangerinder i
de sidste*20 Aar.
Forresten gaar det kvikt til i Kisten.
Takket være Rantzau er Sangene a’tid
aktuelle, og der synges baade om Schick og
Tivoli.
Her er et Par Vers af en af de
sidste n y :
At sige Dem her øjebliklig,
Om Schick han er lumsk eller schicklig.
Ja, De maa undskylde, men det maa
Jeg blive Dem Svaret skyldig paa.
:|:Ditlom! og Ditlom! og ha! ha! ha! :|:
Saa meget er vist, at han tjener Søl’
Og sælger en morderlig Bunke øl.
I Sommer det gruligt os driller
De mange Orkestre der spiller:
Hr. Lumbye, Hr. Møller, Hr. Balduin Dahl
Og saa ovre hos Marstrand, den er grulig
gal!
:|: Ditlom! og Ditlom! og ha! ha! ha! :j:
Fire Orkestre og et til Søs,
Luk Pianoet i og sig straks adjøs!
Svensk Knivsport.
Det er nu to Uger i
Træk, at Svenskere har leveret blodige Iiniv-
slagsmaal i Kjøbenhavn og Omegn I forrige
Uge var det i øhlenschlægersgade, at Bladene
bragte Efterretning om en Del svenske Ar
bejderes brutale Overfald paa en anden Ar
Nr. 25
bejder, som de bibragte
6
Knivstik i Ryggen.
I denne Uge er det ude ved Fæstnings
værkerne, at Kniven har gjort Ende paa
et Menneskes Liv, fordi den Myrdede havde
spist en stegt Skalle fra Morderen. Herover
blev han saa rasende, at han stødte sin
Brødkniv i Laaret paa Manden, der kort
efter dode som Følge af det store Blodtab.
Aarsag og Virkning.
Æ g t e s k a b s s t u d ie i fire Billeder.
I. Aarsag.
Til
Redaktionen af „Politiken".
Højstærede Hr. Redaktør!
Af Politikens „Spørgsmaal og S v a r“
ser jeg, med hvilken Imødekommenhed
De meddeler Oplysninger i juridiske og
andreSager. Jeg haaber, De undskylder,
at jeg for en enkelt Gangs Skyld ogsaa
lægger Beslag paa Deres Forekommenhed
og beder Dem besvare mig et Spørgsmaal.
Jeg er nemlig ifærd med at lægge den
sidste Haand paa en Novelle, hvori der
forekommer et Ægtepar, som ikke lever
godt sammen, hvorfor Hustruen ønsker
Skilsmisse. Det er mig derfor af V igtig
hed at vide, om det er tilstrækkelig
Skilsmissegrund, at en Mand kaster sin
Kone et Bundt Nøgler i Hovedet.
Svaret bedes meddelt under Mærket
E. B. i H.
Idet jeg forud takker for venlig Be
svarelse, tegner
med Højagtelse
Enlalia Bregnerød,
Forfatterinde, Holte.
*
*
*
(Politikens Spørgsmaal og Svar:)
E. B. i H. Den af Dem angivne Ad
færd er fuldgyldig Skilsmissegrund. Dog
maa vi tilstaa, at vi næppe kan tænke
os saadanne Forhold i et Ægteskab. Vi
idetmindste føler os dybt rystede ved den
blotte Tanke.
*
*
*
II. Virkning.
Til
Fru Emma Bøgh i Helsingør.
Dyrebare Veninde!
Uagtet Dit sidste Brev var holdt i
Din sædvanlige muntre, humoristiske Stil,
kunde mit skarpe Øje dog læse mellem
Linierne, at der var et og andet i Vejen
i Dit unge Ægteskab. Og desværre! jeg
har læst rigtigt.
Tænk Dig min Skræk, da jeg nylig
læste de betydningsfulde Ord i Politikens
„Spørgsmaal og Svar* under Mærket
E. B. i H. — Stakkels Emma! Hvor Din
Mand maa være et Uhyre! Jeg har al
drig havt nogen rigtig god Tro til ham,
skjøndt han forstod at skjule sin sande
Nero-Karakter under en Maske af fin,
selskabelig Tone. Dine talrige Veninder
herinde har talt meget om Dig og er