200
G -A .Z ;
T ® K
Nr. 25
U g e - R e v u e .
Dag for Dag bliver det mere klart, at det
er Daarligdom med den danske Presse.
De slaas jo værre end Vaabenbrødre og
ekjændes ligesaa galt som Ploug og Ryssel.
I Stedet for, at der skulde herske den smukke
Aand mellem dem, som mellem Livjægerne
paa længere udgaaende øvelser, saa ligger
de og boltrer sig i Sprogets fæleste Ven
dinger.
Tror de gode Folk maaske, at det er paa
den Maade, de opdrager et lille Land ?
Man behøver bare at se efter de mange
Domme, der falder, for at blive fuldt paa
det rene med, at det er d’Hrr. af Pressen,
der holder Liv i Assessorerne: Hr. Carsten-
sen kontra Hr. Oldenburg, Hr. Oldenburg
kontra Hr. Hindenburg, Hr. Hindenburg
kontra Hr. Hørup, Hr. Fr. Hansen kontra
den, og Hr. Wiinblad kontra den — — —
Pressefolk i en endeløs Række.
Og saadanne Vendinger, de bruger. „Gade
dreng" er noget af det mildeste, „perfid og
løgnagtig" er Hverdagsord, „extraordinær
Smædeskriver" er nogenlunde nyt, og „skam
løs Frækhed" i Forbindelse med en „Trang
til at vælte sig i Snavset" er i det højeste
fra ifjor.
Nej, sandeligen er det ikke lysteligt, men
det gaar vel over en Gang, som der staar
saa tiltalende i Visen. Forinden bør det dog
slaas fast, at mellem alle disse Journalistikens
Brændenælder rager „Gazetten" op som den
skjønneste Lillie, hvid og uskyldig.
Skal den danske Journalistik atter rejse
sig, da sker det kun ved „Gazetten“s Hjælp.
Med den i Spidsen kan det blive godt engang
endnu, uden den vil den danske Presse synke
dybere og dybere i det ækle Morads.
Thi Haanden paaHjærtet, hele det danske
Folk, har Du nogensinde set en Proces, hvori
„Gazetten“s Navn var indviklet, har den
nogensinde fornærmet et Menneske eller
krænket en Kat, har den ikke underholdt
næsten ud over alle rimelige Grænser, har
den ikke vundet Terræn, saa det er fast
utroligt,
ikke
gjort
Lykke,
som selve Zan-
genberg i Ber
gen?
Nej, det er
sikkert nok, saa ,
sikkert som at
at hvis Politiet
ikke en skjønne
Dag nedlægger
Forbud mod det falske Spil i Cirkus, som
ingen hæderlig dansk Mand i Længden kan
finde sig i, saa kan Hr. Busch gjærne lade
FrøkenDoré op
træde i sin 37.
Specialitet som
arabisk Fuld
blodshingst
eller lade hende
agere det Tøn-
debaand, hun
selv samtidig
springer igjen
nem, der kom
mer ingen Mennesker alligevel.
Folk gaar hellere i Tivoli og ser den
amerikanske Tysker, Hr. Silbon, løbe fra
Præmien i Stedet for fra Andersen. Og aldeles
stoppende fuldt vil der blive, hvis det Rygte,
der er svært godt i Gang, virkelig skulde
bekræfte sig, at Robert Watt har engageret
en bekjendt Veksellerer til 8 Løbedage
i Tivoli sammen med Andersen.
Finder Løbet Sted, er det sandsynligt,
at Løbenes Udgangspunkt bliver „National".
Hvis Andersen taber, skal han forpligte sig
til at modtage 10,000 Nationalaktier, det
Skind.
Eller som det efter den Retskrivning,
der nu endelig er fastslaaet, og som skal
tylles i vore ulykkelige Børn, hedder, Skin
uden d. Hvis det ikke var for de kjære
Børns Skyld, vilde jeg saamæn — eller efter
den nye saa mænd — tage mig den nye Ret
skrivning saare let.
Jeg holder mig nemlig til den gamle, som
nok egentlig er temmelig ny. Men med det
rummelige Hjerte, jeg har — efter den nye
er der æ i Hjertet — har jeg dog ogsaa en
Smule tilovers for de skikkelige Lærere og
Lærerinder, der
nu Sommeren
igjennem skal
begynde at lære
Abc’en om igen,
og vænne sig
til at stave sex
ten som sejsten.
Hvad hjæl
per det os, at
Ministeren har
lovet, at den ny Skrivemaade kun skal gjælde
Aarhundredet ud, naar man nu ikke engang
ved, hvornaar dette Aarhundrede ender, og
naar det ny begynder.
Vi gaar og bilder os ind, at vi bliver
klogere med Aarene.
Det er simpelthen
noget Sludder. Vi bliver dummere. I gamle
Dage var man ikke et Øjeblik i Tvivl om,
at naar det ene Aarhundrede hørte op, saa
begyndte det andet, men nu er selv de lærd-
deste Dumrianer i Tvivl om, hvorvidt dette
er rigtigt.
Endnu er der dog Sandsynlighed for, at
vi lever i det 19. Aarhundrede, men hvor
naar gaar vi over i det 20.?
Aar 1900 siger vi, 1901 en anden. Jeg
tror det er galt begge Dele. 1917 er utvivl
somt det korrekteste, og jeg agter at fast
holde det, til jeg med uigendrivelige Grunde
er bleven overbevist om det fejlagtige. Og
hvorfor skal det altid være en 1. Januar et
Aarhundrede begynder? Hvorfor ikke lige
saa godt den 23. Marts?
*> Men Pokker i Vold baade med Retskriv
ning og det næste Aarhundrede, der er al
vorligere Ting i Luften. Det Tidspunkt er
kommet, hvor enhver dansk Mand vil føle
det som en hellig Pligt, at tage Flor om
Hatten.
Telegrafen har bragt det store Sorgens
Budskab: „Jonas" er ikke mere. Den kunde
ikke længere med Varmen. Den har gjort
sit bedste, den
har tørret Sve
den af sinPande
vel de hundrede
Gange, den har
taget sig Styrte
bad hvor den
kunde faa Lej
lighed, men alt
forgæves. Det
kære Dyr, som
vi troede udødeligt og holdt af som Kød af
vort Kød og Blod af vort Blod, er død just
som der var begyndt at gaa levende i det.
Dyret aandede ud i Wien, det naaede
ikke den store Triumf at blive hyldet i Paris.
Om det var naaet dertil! Al Ære de flinke
danske Gymnastikere, Hvalen vilde dog ander
ledes have gjort Furore i Paris. Det var
ikke blevet ved en lille Broncestatuette, nej,
Pariserne havde uden Betænkelighed foræret
den selve Eiffeltaarnet.
Derfor — Flor om Hatten, alle danske
Mænd, et Slag har ramt os, som vil spørges
vide om Lande og vække Sensation som selve
Fru Stuckarts præmiebelønnede Smalben !!
Kukart.
En Kompagnon,
enten aktiv eller passiv, søges til et
i god Drift værende Ugeblad. Ved
kommende maa kunne disponere over
en Sum af ca. 3000 Kr. Nærmere
Oplysning faas ved at henvende sig
paa „Gazetten“ s Kontor, Klosterstræde
Nr.
22
, Mandag Eftermiddag fra
Kl. 2— 4.
I næste N um m er paabegyndes en Ræ kke A rtikler af
V isedigteren
W. Rantzau
om
„Sangens Historie” .
Det
v il blive en Sla g s L iv se rin d rin g fra Hr. R antzau s V irk
som hed i „Tivolis Varieté“, ledsaget af Portræ ter af de
m est bekjendte Sangerinder, som er optraadt der i de
sidste 20 Aar.
Redaktør og Udgiver:
Valdemar Gøtsche.
Expedition: Klosterstræde 22.
Trykt hos Philipsen & Co. og i
Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.




