Previous Page  200 / 326 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 200 / 326 Next Page
Page Background

200

G -A .Z ;

T ® K

Nr. 25

U g e - R e v u e .

Dag for Dag bliver det mere klart, at det

er Daarligdom med den danske Presse.

De slaas jo værre end Vaabenbrødre og

ekjændes ligesaa galt som Ploug og Ryssel.

I Stedet for, at der skulde herske den smukke

Aand mellem dem, som mellem Livjægerne

paa længere udgaaende øvelser, saa ligger

de og boltrer sig i Sprogets fæleste Ven­

dinger.

Tror de gode Folk maaske, at det er paa

den Maade, de opdrager et lille Land ?

Man behøver bare at se efter de mange

Domme, der falder, for at blive fuldt paa

det rene med, at det er d’Hrr. af Pressen,

der holder Liv i Assessorerne: Hr. Carsten-

sen kontra Hr. Oldenburg, Hr. Oldenburg

kontra Hr. Hindenburg, Hr. Hindenburg

kontra Hr. Hørup, Hr. Fr. Hansen kontra

den, og Hr. Wiinblad kontra den — — —

Pressefolk i en endeløs Række.

Og saadanne Vendinger, de bruger. „Gade­

dreng" er noget af det mildeste, „perfid og

løgnagtig" er Hverdagsord, „extraordinær

Smædeskriver" er nogenlunde nyt, og „skam­

løs Frækhed" i Forbindelse med en „Trang

til at vælte sig i Snavset" er i det højeste

fra ifjor.

Nej, sandeligen er det ikke lysteligt, men

det gaar vel over en Gang, som der staar

saa tiltalende i Visen. Forinden bør det dog

slaas fast, at mellem alle disse Journalistikens

Brændenælder rager „Gazetten" op som den

skjønneste Lillie, hvid og uskyldig.

Skal den danske Journalistik atter rejse

sig, da sker det kun ved „Gazetten“s Hjælp.

Med den i Spidsen kan det blive godt engang

endnu, uden den vil den danske Presse synke

dybere og dybere i det ækle Morads.

Thi Haanden paaHjærtet, hele det danske

Folk, har Du nogensinde set en Proces, hvori

„Gazetten“s Navn var indviklet, har den

nogensinde fornærmet et Menneske eller

krænket en Kat, har den ikke underholdt

næsten ud over alle rimelige Grænser, har

den ikke vundet Terræn, saa det er fast

utroligt,

ikke

gjort

Lykke,

som selve Zan-

genberg i Ber­

gen?

Nej, det er

sikkert nok, saa ,

sikkert som at

at hvis Politiet

ikke en skjønne

Dag nedlægger

Forbud mod det falske Spil i Cirkus, som

ingen hæderlig dansk Mand i Længden kan

finde sig i, saa kan Hr. Busch gjærne lade

FrøkenDoré op­

træde i sin 37.

Specialitet som

arabisk Fuld­

blodshingst

eller lade hende

agere det Tøn-

debaand, hun

selv samtidig

springer igjen­

nem, der kom­

mer ingen Mennesker alligevel.

Folk gaar hellere i Tivoli og ser den

amerikanske Tysker, Hr. Silbon, løbe fra

Præmien i Stedet for fra Andersen. Og aldeles

stoppende fuldt vil der blive, hvis det Rygte,

der er svært godt i Gang, virkelig skulde

bekræfte sig, at Robert Watt har engageret

en bekjendt Veksellerer til 8 Løbedage

i Tivoli sammen med Andersen.

Finder Løbet Sted, er det sandsynligt,

at Løbenes Udgangspunkt bliver „National".

Hvis Andersen taber, skal han forpligte sig

til at modtage 10,000 Nationalaktier, det

Skind.

Eller som det efter den Retskrivning,

der nu endelig er fastslaaet, og som skal

tylles i vore ulykkelige Børn, hedder, Skin

uden d. Hvis det ikke var for de kjære

Børns Skyld, vilde jeg saamæn — eller efter

den nye saa mænd — tage mig den nye Ret­

skrivning saare let.

Jeg holder mig nemlig til den gamle, som

nok egentlig er temmelig ny. Men med det

rummelige Hjerte, jeg har — efter den nye

er der æ i Hjertet — har jeg dog ogsaa en

Smule tilovers for de skikkelige Lærere og

Lærerinder, der

nu Sommeren

igjennem skal

begynde at lære

Abc’en om igen,

og vænne sig

til at stave sex­

ten som sejsten.

Hvad hjæl­

per det os, at

Ministeren har

lovet, at den ny Skrivemaade kun skal gjælde

Aarhundredet ud, naar man nu ikke engang

ved, hvornaar dette Aarhundrede ender, og

naar det ny begynder.

Vi gaar og bilder os ind, at vi bliver

klogere med Aarene.

Det er simpelthen

noget Sludder. Vi bliver dummere. I gamle

Dage var man ikke et Øjeblik i Tvivl om,

at naar det ene Aarhundrede hørte op, saa

begyndte det andet, men nu er selv de lærd-

deste Dumrianer i Tvivl om, hvorvidt dette

er rigtigt.

Endnu er der dog Sandsynlighed for, at

vi lever i det 19. Aarhundrede, men hvor­

naar gaar vi over i det 20.?

Aar 1900 siger vi, 1901 en anden. Jeg

tror det er galt begge Dele. 1917 er utvivl­

somt det korrekteste, og jeg agter at fast­

holde det, til jeg med uigendrivelige Grunde

er bleven overbevist om det fejlagtige. Og

hvorfor skal det altid være en 1. Januar et

Aarhundrede begynder? Hvorfor ikke lige

saa godt den 23. Marts?

*> Men Pokker i Vold baade med Retskriv­

ning og det næste Aarhundrede, der er al­

vorligere Ting i Luften. Det Tidspunkt er

kommet, hvor enhver dansk Mand vil føle

det som en hellig Pligt, at tage Flor om

Hatten.

Telegrafen har bragt det store Sorgens

Budskab: „Jonas" er ikke mere. Den kunde

ikke længere med Varmen. Den har gjort

sit bedste, den

har tørret Sve­

den af sinPande

vel de hundrede

Gange, den har

taget sig Styrte­

bad hvor den

kunde faa Lej­

lighed, men alt

forgæves. Det

kære Dyr, som

vi troede udødeligt og holdt af som Kød af

vort Kød og Blod af vort Blod, er død just

som der var begyndt at gaa levende i det.

Dyret aandede ud i Wien, det naaede

ikke den store Triumf at blive hyldet i Paris.

Om det var naaet dertil! Al Ære de flinke

danske Gymnastikere, Hvalen vilde dog ander­

ledes have gjort Furore i Paris. Det var

ikke blevet ved en lille Broncestatuette, nej,

Pariserne havde uden Betænkelighed foræret

den selve Eiffeltaarnet.

Derfor — Flor om Hatten, alle danske

Mænd, et Slag har ramt os, som vil spørges

vide om Lande og vække Sensation som selve

Fru Stuckarts præmiebelønnede Smalben !!

Kukart.

En Kompagnon,

enten aktiv eller passiv, søges til et

i god Drift værende Ugeblad. Ved­

kommende maa kunne disponere over

en Sum af ca. 3000 Kr. Nærmere

Oplysning faas ved at henvende sig

paa „Gazetten“ s Kontor, Klosterstræde

Nr.

22

, Mandag Eftermiddag fra

Kl. 2— 4.

I næste N um m er paabegyndes en Ræ kke A rtikler af

V isedigteren

W. Rantzau

om

„Sangens Historie” .

Det

v il blive en Sla g s L iv se rin d rin g fra Hr. R antzau s V irk ­

som hed i „Tivolis Varieté“, ledsaget af Portræ ter af de

m est bekjendte Sangerinder, som er optraadt der i de

sidste 20 Aar.

Redaktør og Udgiver:

Valdemar Gøtsche.

Expedition: Klosterstræde 22.

Trykt hos Philipsen & Co. og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.