202 / 326
202
SPORT .
Kaproningen.
Den aarlige Kaproning, som „Dansk
Forening for Rosport “ arrangerer,
fandt Sted i Søndags ved Langelinje,
og var begunstiget af et saa straa-
lende smukt Vejr, som ingensinde før.
Der var forholdsvis ringe Deltagelse
iaar, idet der kun fandt fire Lob Sted,
men disse iagttoges da ogsaa med saa
meget mere Interesse, skjønt der hen
gik en urimelig lang Tid mellem
hvert Løb.
Interessen koncentrerede sig dog
navnlig om „ Øresundsløbet“ , i hvilket
vore hjemlige Roere maatte give Af
kald paa Sejren til Fordel for Sven
skerne, idet Malmøbaaden „ F r i g g “
kom ind nogle faa Øjeblikke før Kø
benhavns Roklubs Baad „ C l a r a “ .
Men ad Aare vil Københavnerne
sikkert erobre Pokalen tilbage — og
forhaabentlig ikke slippe den mere.
Det egentlige Resultat af Roningen
kjender vore Læsere alt af Dagbladene,
saa vi skulle indskrænke os til disse
faa Bemærkninger.
Vore Billeder.
Cirkus Busch.
Bedre og bedre bliver Besøget i
Cirkus Busch. Men der er ogsaa nu
en idelig Afveksling i Programmet og
en Iver for at behage Publikum, som
det vilde være Synd andet end paa-
skjønne. Det sidste nye er Slange
tæmmersken Nalla Damajanti, en høj,
smuk Indierinde, med stort kulsort,
buklet Haar. Hun vækker almindelig
Begejstring ved den smidige Elegance,
hvormed hun udfører Præstationerne
med sine indiske Slanger, og spæn
dende indtil Rædsel er det at se den
Fortrolighed, hvormed hun omgaas de
modbydelige Dyr.
Ryddet Bule. I
Tirsdags hlev en hel Bande
af løsgaaende Eksistentser sat paa Gaden
fra et Logishus i Lille Brøndstræde. Det er
denne brogede Scene vor Tegner har taget,
hvor Beboernes faa Pjalter smides ud af Yin
duerne. Et Par gamle Bukser falder lige
i Hovedet paa en Betjent. Buksernes Ejer
mand endte med at blive anholdt, eftersom
han gav haarde og knubbede Ord fra sig,
da Betjenten foreholdt ham det urigtige i hans
Adfærd. Forresten var Scenen enkelte øje
blikke ikke uden Spænding, ja man kunde
g a z e t t e n
.
endog have frygtet en almindelig Opstand
af de i Gaden boende Kvinder, som ivrigt
tog sig af deres udsmidte Kjærestei, hvis
ikke Politiet ved et Magtsprog havde drevet
de nærgaaende Amazoner tilbage til deres
respektive Gadedøre.
Løbsk Traver.
En Detailhandler fra Vi-
borggade kjørte forleden løbsk i Farimags-
gade. Hesten var en bekjendt Traver, som
var bleven sky og i vild Løb styrtede ned
ad Gaden, til den vagthavende Betjent med
Opbydelsen af alle sine Kræfter endelig fik
den standset. Han blev slæbt et Stykke hen
ad Gaden hængende ved Hestens Hovedtøj,
uden dog at komme til nogen Skade.
Kæntret Baad.
Tre unge Studenter og en
Dame foretog i Søndags Aftes Kl. fD/s en
Rotur j>aa Sortedamssøen. Men midt under
Roningen gav en af Studenterne sig til for
Løjer at gynge Baaden fra den ene Side til
den anden, og Folgen heraf blev, at dens
Ræling kom ned under Vandskorpen ; derved
tog den saa meget Vand ind, at den kæn
trede og vendte Bunden i Vejret, hvorved
de unge Mennesker faldt i Vandet. Studen
terne kunde til alt Held svømme, og ved
fælles Hjælp fik man den unge Dame i halv
bevidstløs Tilstand bjærget i Land, hvorefter
hun blev kjørt til sit Hjem. Senere hen
paa Natten blev Baaden bugseret i Land og
atter bragt paa ret Køl.
Blodhund i Hovedet.
En Haudelsfuldmægtig?
en „Blodhund" og en Assistent kom i For-
gaars Aftes i Slagsmaal paa Nørre Boule
vard.
Buldoggen, der skulde hjælpe sin
Herre, Fuldmægtigen, forlod skyndsomst
Krigsskuepladsen, medens d;Hrr. udjævnede
deres Mellemværende. Den blev indhentet
af Assistenten, der greb den i Bagbenene og
anbragte den i Hovedet paa Fuldmægtigen
med en saadan Kraft, at baade Herre og
og Hund tumlede omkring paa Stenbroen
udstødende græsselige Hyl. Saa forsvandt
Assistenten, medens Handelsfuldmægtigen
tog Blodhunden under Armen og slæbte den
ud af Synskredsen. Forestillingen, der ikke
gav en Scene i Cirkus Busch meget efter i
Spænding, havde samlet et stort applau
derende Publikum.
(Aftbl).
Lazaroner.
Fire yngre Mennesker, to a^
hvert Kjøn, havde i Gaar Morges taget
Stade i østre Glacis, ved Vejen langs Garni
sons Kirkegaard og Blindeinstitutet, hvor de
antastede de Forbipasserende og tiggede hos
disse.
De fire Personers Udseende var imidlertid
af en saadan Natur, at enhver fredelig Vej
gænger hurtigst muligt søgte at komme
bort.
Flere Damer, der gik til og fra Badning,
maatte søge Ledsagelse af Mandspersoner,
da de drukne Banditter var meget nær
gaaende og paa det groveste udskjældte
dem, naar de ikke vilde op med Porte
monnæen.
(Aftbl.)
Glubsk Hund.
En Sæbemester blev i Fre
dags Formiddag paa Nygaardsvej anfaldet af
en Hund, der bed ham i det ene Ben og
iturev hans Benklæder. Hunden tilhorte en
i Nærheden boende Slagtermester, der efter
Nr. 26
Politiets Paabud maatte bringe Hunden til
Observation paa Landbohøjskolen.
Et Par forbipasserende Damer udviste ved
denne Lejlighed en ikke ringe gymnastisk
Færdighed ved at forsøge paa at sætte over
et Plankeværk.
En S t o r s t a d .
— Men, kjæreste Kusine. Tør jeg virke
lig tro, at De med Deres sytten Aar i
Sommer er i Kjøbenhavn for første Gang?
Hvor De er lykkelig, at De kan sé vor
guddommelige Hovedstad som en ny By.
Aa, det er en mageløs By, maa De
tro, — De aner ikke, hvor lækker den
er til enhver Aarstid. Som nu i Sommer,
hvor Solen steger Gaderne, og alt, hvad
der hedder Skygger, krymper sig sammen
til et Minimum.
En Kongoneger vilde
straks føle sig som hjemme her. — Mær
ker De det liflige Støv, der rejser sig ved
det dovneste Vindpust og gemytligt ryger
en lige i Øjnene. Tror De, man har det
bedre i Sahara? — Og denne Parfume,
der fra alle Kloakker og Rendestene
stiger ens Næsebor i Møde; minder den
ikke om en Sidegade i Konstantinopel
eller en Krog i Ghetto? En Københavner
behøver aldrig at rejse udenlapds; alle
Verdensdeles Ejendommeligheder vil han
finde repræsenterede i sin By. A lle Jord
strøgs Klima Ira Ækvators til Ishavets;
al den Vind, der blæser Verden over,
samles i Aarets Løb i København. Vore
Badeanstalter repræsenterer Nilens Dynd;
vor Marmorkirke er som Babelstaarnet,
der aldrig blev færdigt . . . .
— Men hvad, kæreste Kusine, De hol
der Dem for Ørene? . . . Har jeg sagt
noget? . . . Aa, nu forstaar jeg! Det er
de to Damer der ude paa Gaden. Deres
Trommehinder er ikke vant til den køben
havnske Sirenesang. Men for Guds Skyld,
lad Dem endelig ikke mærke med noget;
disse skingrende Triller, disse
Rejær æ
g o d fe
r og disse
Jordbæcer! J ordbææ r!
det er enhver ægte Kjøbenhavners Fryd,
Byens Stolthed og største Ejendomme
lighed.
Kom lad mig hviske :
(For ser De, jo mere
Spektakel, der gjøres, desto m ere Storstad bliver B ye n !
i en
rigtig
B y m aa m an ikke kunne høre Ø re n ly d ; saa
dan er det i B e rlin og Lon d on og N ew -Y ork. O g da
alt det alm indelige Spektakel,, vi kan stille paa Benene,
ikke paa langt næ r forslaar, saa holder M agistraten en
Hæ r af Rejekæ llinger, Sandm æ nd, Fiskem adam er, røgede
Sildem æ nd osv. osv. til at gaa og gjøre lidt livligt
ru nd t om i Byen, for at im ponere de frem m ede. Det
giver Anseelse.)
Men det bliver mellem os! Det hele
er en Hemmelighed. Naar en Rejekæ l
ling har vræ let i
50
Aar faar hun For.
tjenstmedaljen i Kviksølv, blot ikke med
Ret til at bære den, for der er ingen, der
maa vide det.
Men som sagt, nix pille
ved den Fæstning, for saa vanker der
over Neglerødderne! De skulde bare have
set, hvordan
Hørup
fik paa Gummerne i