S_Gazetten

208

U g e - R e v u e .

Der er vel ikke andet for, naar Magistraten

bliver ved at bede saa pænt, end at spare

paa Yandet, skønt svært haardt falder det.

Det er rosværdigt af Magistraten at holde

paa Vandet og være omhyggelig for, at intet

gaar til Spilde, men det er dog lige ved at

smage af for overdreven Hensyntagen, naar

den bliver ved i alle Blade med fede Bog

staver at fortælle, at hvis man spilder, saa

kan det umuligt levere Forbrugerne det nød

vendige Vand med det nødvendige Tryk i

Ledningerne.

Hvad skal det Tryk i Ledningerne til?

Faar vi bare Vandet, kan det andet saagu’

være revnende ligegyldigt. Vand er jo i sig

selv en helt ublandet Nydelse, om end Men

neskeheden dog som Regel foretrækker at

lade det løbe ned med Tilsætning.

Det turde saaledes være almindelig aner-

kjendt, at Vand med Cognac er godt, men

Vand med sædvanligt Tryk i Ledningen —

— jeg er overbevist om, at det saamænd ikke

er synderligt bedre end almindeligt Vand.

Det kunde Magistraten have sparet sig,

den er jo dog som Regel ikke bange, naar

det gjælder at spare en Smule. Findes der

mon nogen, der vilde være fræk nok til at

paastaa, at Magistraten ikke, hvor det gjæl

der at holde igjen paa Vandspildet, gaar i

Spidsen, og er enhver med Vandhane forsynet

kjøbenhavnsk Borger et følgeværdigt Eksem

pel. De IV

Vandvogn, der en Gang hver

anden Dag nyser en- halv Pægl Vand ud

over Hovedgaderne, rummer alt det Vand

spild, Kjøbenhavns Magistrat gjør sig skyl

dig i. Og det kan man ikke kalde over

drevent.

En enkelt højst betænkelig Side har den

hele Historie, Det er nemlig ikke saa lige

at løbe til at spare paa Vandet, det fører

let andre Ting med sig. Jeg har set, hvor

dan det er gaaet med mig selv.

Til mine nedarvede Synder paa fædrene

Side hører blandt meget andet ogsaa den

aftenlige Cognacstoddy. I en Aarrække har

denne, som Cognacs -Toddyer gemenligen

plejer, bestaaet af et Par Stykker Sukker,

8/4 Vand og V

Cognac, nøjagtig udregnet.

Men efter at jeg forleden Dag havde læst

den magistratslige Ikk-spilde-Vand-Artikel, fik

jeg Betænkeligheder om Aftenen i Tivoli.

„Vis Dig som en god og lydig Skatte

borger“, sagde jeg med et anerkjendende

Nik til mig selv, „og lær Dine Brødre, at

bære sig lige saadan ad.“

Som sagt saa gjort. Det blev nu om

vendt. V« Vand og % Cognac, og ieg var

ikke alene om det, hele mit angeneme Sel

skab fulgte mit tiltalende Eksempel.

Det kneb, men det gik. Og den næste,

vi kneb — det bliver jo sjældent ved den

ene — gik og saa. Men Enden paa det blev,

gik ikke. Af tvingende Grunde. Det

er endnu uoplyst, hvorledes vi naaede hjem,

men saa meget er sikkert, at der laa et far

ligt Hus i for-

skjellige køben

havnske Fami

lier hin Nat:

Eller var det

Morgen ?

Men det bli

ver ikke derved,

det er sket hver

eneste Aften si-

den, og det vil

blive ved at ske, indtil Magistraten har faaet

den himmelske Douche, den saa- længe har

trængt til, og som vi allesammen sukker

efter.

Vi bliver ved med den store Cognac og

den lille Vand, til der falder Regn, det koste

hvad det koste vil, Drosker, nye Hatte, Efter

veer m. m. Som muntre Musikanter holder

vi Tørnen ud,

og for

være

parate

naar

endelig det lyk

kelige øjeblik

kommer,

Regnen vælter

ned, har vi an

skaffet

nogle

Vandbeholdere,

der i den kor

test mulige Tid er i Stand til at optage det

størst mulige Kvantum Vand. Saa har vi

den at tage til, naar vi vil spæde vor Toddy

lidt op, uden at Magistraten kan bebrejde

os det ringeste.

Og skulde det hænde, at vi, inden den

Tid kommer, er bleven saa gjennemfugtige,

at der maa gjøres noget alvorligt, hvis vi

skal reddes for Samfundet er der jo altid

den Udsigt tilbage at gaa Brøndkur til Vin

ter i Rosenborg Have eller søge Mælkeriet i

Tivoli. Det er begge Steder indrettet saa

hygiejnisk fornuftigt, at Gjæsterne tvinges

til den nødvendige Motion ved selv at maatte

.hente Drikkevarerne.

Men at Magistratens Opfordring vil have

en mindre heldbringende Virkning paa mindre

karakterfaste Folk end mig og mine Venner,

derorn er ingen Tvivl, og at Totalafholds-

bevægelsen, der var begyndt at faa god Gang

i Støvlerne, ved samme Lejlighed vil faa saa

ømme Fødder, at den ikke kan komme et

Skridt videre, det er lige saa sikkert.

At den forbandede Varme ikke ogsaa kan

gaa hjem og lægge sig. Hvorfor kan Kon

gens Foged, der har saa meget at skulle

sige, ikke ogsaa forbyde den ? Nu bestiller

han ikke andet end løbe rundt fra det ene

Theater til det andet og nedlægge Forbud.

Hans sidste Besøg var i „National". Han

har været der før og kommer der nok igjen

et Par Gange.

„National" er ikke af de

Anstalter, han saa let slaar ihel. Det kan

jo nok se ud som om det, den ene Broder

bygger op, river den anden ned, men saadan

er det slet ikke.

Broderkjærligheden forsvinder ikke saa

let i det lille Danmark. Hvad den ene Di

rektør kan gjøre for den anden Vexellerer

er ikke saa lidt. Vi andre kan gaa og bilde

os ind, at det er noget fælt stygt noget at

sende Folk Kongens Foged paa Halsen, men

men mellem

Brødre betyder

det ikke noget

videre.

Det gjør det

saamænd heller

ikke, naar Fr.

Hansen og Car-

stensen trakte

rer

hinanden

med Grovheder.

Hansens fra det danske og Carstensens fra

det franske Kjøkken. Det er saa rart kø

lende, naar det er 25 Gr. i Skyggen, at vise

hinanden en Smule Kulde.

Men beklageligt er det, naar Varmen saa

ledes slaar paa Hjærnernes Celler, at Politiet

glemmer de Fanger, det har puttet i Fæng

slets do., og

lader dem sidde

langt ud over

deres Besøgel

sestid.

Oghelttriste-

ligt er det, naar

Varmen , gjør

selve Tivoli saa

skør paa Kup

lerne, at de gaar l^\-

itu, blot en Fotograf rorer ved dem.

Den Varme! Den Varme!

Hvis jeg ikke i den allernærmeste Tid

naar ud til Lillerød for at friske mig, maa

De kalde mig

Puh .

Nr. 26

Konkurrence-Artiklerne

har nu været underkastet en sagkyndig Bedøm

melse, men ingen af dem egnede sig efter Dom

merens Skjon til Præmiering. Derimod vil et

Par enkelte af Artiklerne blive optaget i Bladet

mod sædvanlig Linjebetaling.

Indho ld .

Illustrationer:

Fra Cirkus Busch — Kap

roningen i Søndags ved Langelinie. — Ryd

det Bule. — Løbsk Traver. — Kæntret

Baad. — Blodhund i Hovedet. — Glubsk

Hund. — Lazaroner.

Tekst:

Guld og Glimmer — Vore Bille

der — Sport [Kaproningen ved Langelinje].

— En Storstad. — Magnetismen. — Fiskeren

fortæller. — Nips. — Uge-Revue [illustr.].

Avertissementer.

Redaktør

Valdemar Gøtsche.

Expedition: Klosterstræde 22.

Trykt hos Philipsen & Co. og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.