222 / 326
Den engelske Oberst.
Kriminalnovelle
a f
C . H. P a u I I o n.
Retssalen i den sicilianske By Castro
Giovanni var fuld indtil Trængsel af
Nysgjærrige. De, der ikke kunde faa
Plads i selve Salen, afventede paa
Gaden Rettens Kjendelse. Denne var
af stor Vigtighed, thi den anklagede,
som i Dag blev dømt, var — efter
hvad man forsikrede — Medlem af
den frygtede Røverhøvding, Luigi Lanos
Bande, som gjorde Vejene usikre fra
Palermo til Catanea og Girgenti. Den
anklagede blev beskyldt for tre Maa
neder i Forvejen, den 18. Maj, at
have myrdet en rejsende Englænder
paa Vejen fra Contorbi til Paterno.
Englænderen var død af sine Saar to
Dage efter, og omendskjønt der ikke
havde været Tid til at konfrontere den
anholdte med ham, var der dog efter
den nøjagtige Beskrivelse, Englænderen
havde givet, næppe nogen Tvivl om, at
han var Morderen. Manden paastod vel,
at han var Offer for en Fejltagelse,
idet han den omtalte Dag havde været
beskjæftiget som Arbejder i Palermos
Havn, men Retten skjænkede ikke hans
Paastand nogen Tiltro, eftersom han
ikke kunde bevise sit Alibi.
Saaledes stod Sagen, og man ven
tede hvert Øjeblik Dommens Forkyn
delse, da en elegant Herre paa omtrent
30 Aar, der bar engelsk Oberstuni
form, og ved hvis Side der red en
rigt galloneret Tjener, ankom til Castro
Giovanni og steg af ved Gjæstgiver-
gaarden „Kyklopen", hvisVært, Gaetano
Pacco, ilede ham i Møde.
Gaetano
holdt Stigbøjlen og belavede sig til
at hjælpe den Fremmede. Men Offi
ceren var nede med et Spring og
traadte ind i Gjæstestuen, idet han
slog Støvet af Benklæderne med sin
Ridepisk.
„Underdanigste Tjener, Deres Ex
cellence! Hvormed kan jeg have den
Ære at opvarte Dem ?“ spurgte den
bukkende Vært.
„Hr. Pacco", sagde den Fremmede
med malthesisk Accent cg bydende
Mine, „jeg beder Dem fremfor alt sige
mig, hvor mange Mil der endnu er til
min højtærede Ven, Fyrsten af Paternos
Slot?"
„Sytten Mil, Deres Excellence."
222
„Hm !“ med min Hest vil jeg kunne
være der ved Midnat, naar jeg bryder
op Klokken otte; lav altsaa et godt
Middagsmaaltid for mig og min Tjener".
„ O D io
santo!“
udbrød Værten.
„Deres Excellence vil dog vel ikke
rejse om Natten?
„Og hvorfor ikke?"
„Har Deres Excellence da ikke
hørt Tale om Luigi Lana?"
„Luigi Lana? Hvem er det?"
„En gudsforgaaen Krop, den skræk
keligste Bandit, som nogensinde har
hjemsøgt Sicilien".
„V irkelig?" sagde den Fremmede
i en spottende Tone og tog sig derhos
en Pris Tobak af en Perlemorsdaase.
„Og det er endnu værre, fordi man
netop er ifærd med at dømme et Med^-
lem af hans Bande. Destoværre maa
man frygte en Dødsdom."
„Frygte?" Hvorledes det?"
„Jo, Lana er Mand for at stikke
Ild paa hele vor By, hvis han vil
hævne sig."
„Hvor latterligt! En modig Mand
faar en hel Bys Indbyggere til at
skælve. “
I dette Øjeblik blev det bekjendt,
at man havde dømt den anklagede til
Døden. Obersten, som stod ved Vin
duet, rynkede Panden og tyggede paa
sit Overskæg, hvorefter han vendte
sig til Værten, som ærbødig var bleven
staaende bag ved ham, og spurgte
denne: „Naar vil Henrettelsen gaa
for sig?"
„Sandsynligvis i Overmorgen tidlig
Klokken otte."
„Hm! jeg kunde nok have Lyst til
at se, hvorledes Fyren opfører sig."
„Intet er lettere.
Deres Excel
lence kan i Morgen tidlig rejse til
Paterno til Deres fyrstelige Ven og
være tilbage om Aftenen."
„De har Ret, min kjære Hr. Pacco".
svarede Obersten, idet han trak en
Tegnebog frem af sin røde Uniforms
frakke, „medens jeg er borte, sørg
saa for en god Plads til mig, hvorfra
man kan se Henrettelsen. Jeg betaler
enhver Pris."
„Jeg vil gjøre endnu mere, Deres
Excellence. Det er Skik og Brug, at
Overdommeren, hvis Gudfader jeg har
den Ære at være, bivaaner Henrettelsen
paa en Tribune; jeg vil bede ham,
om Deres Excellence maa faa Plads
ved Siden af ham."
© A
z
E T T E N.
Nr. 28
„Jeg lover Dem til Gjengjæld at
godkjende Deres Regning, uden at se
den igjennem — men nu min kjære
Hr. Pacco, medens min Middagsmad
bliver lavet kan De give mig noget,
at læse i."
„Med Fornøjelse!“ svarede Gaetano
og aabnede et Skab for at tage nogle
Bøger ud. „Her er „Siciliens Beskri
velse" og her „den skrækkelige Luigi
Lanas Historie" med hans Portræt".
„For Pokker, det er en hæslig
Karl!"
„Jeg forsikrer Dem," svarede Vær
ten, „at Originalen ser endnu hæsligere
ud end denne Kopi."
„Nu, min kjære Hr. Pacco, jeg
begynder at blive sulten!"
„Bordet skal straks være dækket,
Deres Excellence."
Obersten gjorde en Bevægelse, som
om han vidste, hvad det italienske
„strax" har at betyde, og idet han
strakte sig i hele sin Længde paa to
Stole, begyndte han at læse.
Pacco fjærnede sig og erfarede af
Tjeneren, at hans Herre, en ung Mal-
theser, var uhyre formuende. Da han
kort efter kom tilbage til den Frem
mede med Fremmedbogen, skrev denne
heri: „Oberst da Santa Croce." Derpaa
bad Værten Obersten ulejlige sig til
Spisesalen, hvor Bordet stod dækket.
Obersten satte sig til Bords, smagte
kun lige paa hver Ret, drak af sin
egen medbragte Vin, og da han der
efter saa, at Vejret var smukt, beslut
tede han at se sig om i Byen.
Gaetana, der af Naturen var meget
nysgjerrig, vilde ti Minutter senere
snige sig efter ham, men traf ham
ikke mere; derimod saa han, da han
kom forbi Fængslet, en Franciskaner
munk træde ind i dette.
Den næste Morgen Klokken syv
rejste Obersten for at besøge Fyrsten
af Paterno, kun ledsaget af sin Kam
mertjener.
Af den dømte haabede man at faa
nærmere Oplysninger om Røverbanden ;
men man bedrog sig heri, thi han be
vidnede ligesom forhen sin Uskyldighed,
og Munken, der var hos ham næsten
hele Dagen, opnaaede heller ingen Til-
staaelse, saa at han ytrede ved sin
Bortgang: „Her vil en uskyldig lide
Døden,"
Saaledes forløb Dagen. Om Aftenen