24 / 326
24
Nr. 3.
Uge-Revne.
„Hold Dem paa Maatten,
kjære
Det er Kjøbenhavns
splinter-, nagende-, flun
kende nyeste Mundheld.
Hvor det stammer fra,
skal jeg ikke kunne sige
Dem, men det er ogsaa
saa temmelig ligegyl
digt. Hovedtingen er,
at nu
er
det der, og ingen Djævel eller
Engel magter at faa det jaget paa Porten,
for dets Tid er omme. Det udmærker sig
ved samme Tydelighed og Anvendelighed,
som alle de forudgangne kjøbenhavnskeValg
sprog — men just dette borger for dets
Levedygtighed. Forsøg ikke at spille over
legen og fornem, og tro, De kan undgaa det,
endog selv emancipere Dem fra at bruge
det. Gaa væk, Skygge — eller rettere sagt:
hold Dem paa Maatten, kjære!
Det var noget lignende, Vorherre sagde
til Babyionerne, da de i sin Tid vilde bygge
det himmelstræbende, bibelske eller babelske
Taarn. Og for at give sit venskabelige Raad
mere Eftertryk, indførte han uden videre
Sprogforvirringen, som ganske og aldeles
gjorde det af med den paatænkte Taarn-
pavillon. Vore Dages Babylon er frækkere
og ikke saa let at skræmme.
Paris har
allerede omtrent faaet sit Babels-Taarn færdig,
takket være E iffel. De søgte nok at
skræmme ham forleden ved at raabe, det
hældede — det var skjævt. Det var det
rene Plagiat af Pisa-Taarnet. Men Eiffel tog
den med Ro og beviste, det var Snak.
Hos os gaar det ikke saa nemt med at
lave Underværker. Det var endda ikke nær
saa højtstræbende et Maal, man havde sat
sig, som Eiffeltaarnet. Kun en Smule Sam
mensmeltning af „Sprogselskabet" og „Sprog
foreningen". Men dette taarnhøje Kæmpefore
tagende viste sig at overstige vore Kræfter.
Der indtraadte øjeblikkelig den mest øre
sønderrivende, babyloniske Sprogforvirring,
og . . . badous! laa der et Hus. Nej,
saa-
danne
Experimenter skal vi Danske foreløbig
ikke indlade os paa: hold Dem paa Magtten,
kjære!
Ligedan vil det naturligvis gaa med The-
ater-Adressen og Theater-Forslaget. Mono
polet vil vide at1trodse alle Anfægtelser og
hele det Svar, som Underskrivere og For
slagsstillere Vil faa paa deres Henvendelser
og Bestræbelser vil blive fem Ord: hold —
Dem — paa — Maatten, — kjære!
Derfor maa man imidlertid ikke tro, at
vore Autoriteter .har villet have i Sinde at
være vittige. Autoriteter er som bekjendt
aldrig vittige. Skjjøndt — i disse Tider skal
man rigtignok ikke forsværge noget.
Naar vore Borgerrepræsentanter kan tage
Tilløb til at være vittige, saa maa man være
belavet paa alt fra den Kant.
Og dette
utrolige hændte virkelig forleden Dag. Det
var i Diskussionen om Holdepladser for
Bøndervogne, at Hr.
Holm
af de vise Mænds
Raad sagde disse be
vingede Ord:
„For Mælkevognene er
det af stor Betydning,
at „Vandkunsten" bliver
Holdeplads."
Dette er enten en spirende Vittighed eller
en ondskabsfuld Spydighed. Ingen skal faa
mig til at tro, at det er rent tilfældigt, Hr.
Holm vil have Mælkevognene paa „Vand
kunsten". Men da det er ganske og aldeles
uhændeligt, at Borgerrepræsentationen skulde
være ondskabsfuld harcellerende, saamaa det
være en Brander. Hvor bliver ellers Vær
digheden, hvor bliver Respekten, hvor bliver
Autoriteten af, naar d’Hrr. begynder at op
føre Sommerrevuer paa Raad- og Domhuset?
Der har Alvoren og Strængheden sit Paulun
— husk det, Hr. Holm, og — hold Dem paa
Maatten, kjære!
Ikke blot Holdepladser for Bøndervogne,
men ogsaa Kjørebaner for Sporvogne var paa
Tapetet i „Borgerne". Det var „Sølvgadens
Sporvejsselskab", der vilde luskepetre sig
fra en ubekvem Sidelinje, som det selv i sin
Tid havde foreslaaet, — ikke for intet har
det Selskab just valgt
Sølvgaden
og
Sølvtor
vet
til sin Hovedroute. Men „Borgerne" holdt
tappert Stand, saa der er
næppeUdsigttil,det kom
mer til at kjøre
denne
Vej med Sølvtøjet. Det
maa holde sig pka de
en Gang vedtagne Spor,
eller — om De vil —
paa Maatten, kjære!
Det samme raaber Alverden til Julie
Hansen: hold Dig endelig paa Maatten, kjære!
Du maa for Himlens Skyld ikke forlade
Abrahams Skød og Folketheatret, — der
hører Du hjemme, Du den kjøbenhavnske
Triveligheds og Ligevægtshumørets glade
Apostelinde!
Men Julie er vred. Da hun ikke
maatte
komme med i „Pak", vil hun slet ikke mere
være
mellem det . . . nok sagt. Hun gik
til en god Ven af sig, der ikke har saa lidt
at sige herhjemme, og nu ser det galt ud.
For nu er det Alvor med Julie Hansens Af
gang. Mindst et Par Gange i hver Sæson
har Situationen rigtignok
været ganske den samme
før, og dog — Julie
vejer til, saa man gjør
rigtigst i at bære hende
paa Hænderne, skjøndt
dette tilsyneladende ser
ud som et slemt Paradox.
Skulde jeg ramse dem op, der i den sidste
Uges Tid har gjort sig værdig til Tilraabet:
Hold Dem paa Maatten, kjære! *— blev jeg
aldrig færdig.
Men de, der mest kunde trænge til dette
venskabelige Raad, burde være de Middel
farter Kjøbmænd, eller hvem det nu er, der
har taget den berømmelige Hval i Entreprise.
Endnu, mens jeg skriver dette, er den ikke
ankommet. I over én Uge har man ventet
den, fra Morgen til Aften, fra Aften til Mor
gen. Det er ganske som den berømmelige
Vise om „Ormen lange" :
1.
Bredfuldt Kalveboderne gaar,
Spændt ved Gasværkshavnen staar
Kjøbenhavn som paa Naale, —
Spejder over Hav mod Kjøge:
„Kommer ikke Vejle-Hvalen snart?"
2
.
Henved femten de Blade laa,
Dagene gik, mod Kjøge saa’
Skuffede Mænd, — da steg det:
„Hvor bliver Hvalen lange ?
Kommer ikke Vejle-Hvalen snart?"
3.
-Men da Sol i det sjette Gry
Steg af Hav uden Hval mod Sky,
Blev det som Storm at høre:
„Hvor bliver Hvalen lange?
Kommer ikke Vejle-Hvalen snart?"
4.
■Stille, stille i samme Stund
Alle stod, thi fra Havets Bund
Skvulped’ som Suk om Havnen:
„Klippet er Hvalen lange,
Kappet er Vejle-Hvalens Svans!"
Nej, det er ikke saadan at spekulere i
døde Hvalfisk. Hold Dig paa Maatten, kjære 1
Tippo Tib.
Indhold.
Illustrationer:
Fra Cirkus Varieté. —
Portrait af Journalist A. C. Meyer. — Isens
første Offer. — Knust paa Stedet. — Hvalen
hales iland. — Ballet i Holzhausen (Roman
billedet).
Text:
Cirkus Varieté. — Vore Billeder.
— Hvad vi vil. — Sport (Athletklubben.) —
Hvem var Morderen ? — Uge-Revue (illustr.)
Avertissementer.
Redaktør og Udgiver:
Valdemar Gøtsche.
Expedition: Klosterstræde 24.
Trykt hos Philipsen & Co.