248 / 326
248
Nr. 31.
Uge-Revue.
Det var sandelig paa høje Tide, at d’Hrr.
Politiassistenter vendte hjem fra deres Som
merferie.
Havde det varet bare en Uge til, inden
Hr. Smit, Hr. Rantzau og alle de andre var
kommet hjem og atter havde overtaget deres
Forretninger, havde vi siddet net i det.
København, ja hele Landet var paa et
hængende Haar ved at blive en Røverrede
af allerværste Slags. Det var helt grufuldt,
saa det lige paa en Gang myldrede med
Tyve og Røvere, Mordbrændere og andre
Banditter; den ene Dag løb de værste For
brydere fra Raadhuset, den anden Dag gik
ministerielle Embedsmænd rundt og var
uartige i Tivoli.
Og den ene Mand løb væk med den an
dens Kone, samtidig med at unge Tyvebander
eller tyve unge Bander aflagde de fredsom
meligste Mennesker Visiter.
Men Gudskelov, at man atter ikke alene
kan aande frit, men ogsaa sove nogenlunde
roligt uden at risikere, at en Tyveknægt frækt
bryder ind og løber bort med Konen lige
for Næsen af én.
Lad dette være øvrigheden en Lære for
Fremtiden, saa den ikke letsiudigen giver
hele Politiet Ferie paa én Gang; Retfærdig
heden har selvfølgelig ogsaa et vist Krav paa
at feriere, men det maa ske i smaa Doser.
Man kan vel til Nød undvære Rantzau
en lille 'fid, men baade Rantzau og Smit og
Retfærdighedens øvrige Bestanddele — nej,
det gaar aldrig an.
Det er jo heller ikke nødvendigt før en
hver Tid at tage paa Landet og bade /or at
faa Kinderne malede op med friske Farver.
Har vi ikke baade Bechs og Hambros,
baade Engelbrechts og
den romerske Badean
stalt, har vi ikke baade
Ryssensten og Kallebod-
|strand ?
Der skal jo rigtignok
‘være Folk, der er mær
kelig uvillige til at. bade
sig i Kallebodstraud ; men de Folk ser sikkert
alt for sort paa Vandet. Selv om der maaske
skal løbe meget Snavs i Stranden, inden Ma
gistraten stikker sin Næse i det Vand, end
sige gaar paa Hovedet deri, saa er det dog
ikke noget at gøre Mudder for.
Enhver, d’er har prøvet det, kender de
forbavsende Egenskaber, Vandet i Kallebod-
strand har. Vi skulde skamme os ved at
tage op ad Kysten eller til Ems eller Sande-
fjord, saa længe vi haf det Vand.
Man kommer op deraf som et andet Men
neske. Blot^ved at prøve det én Gang under-
gaar man en Forvandling, der er ganske
forbavsende. De blege Kinder er som blæst
væk, paa én eneste Dukkert alene stiger man
op, ikke blændende hvid som Venus, men
med den sundeste brune Farve, som var det
selve Solen, man havde badet sig i 14 Dage
i Træk.
Ja, er man rigtig heldig, og gaar man
rigtig ordentlig til Bunds i Dukkerten, saa
har man de bedste
Chancer for at komme
op igen saa brun, at
man næsten er helt sort,
saa sort som en Kamin-
raad, der har kørt over
Lyneborg-Heden.
Kun én Ting skal man
være forsigtig med: ikke at tabe sit Guldur
eller sine Lommepenge i det Øjeblik, man
springer ud. Det skal være ganske overor
dentlig vanskeligt at finde tabte Sager paa
Bupden.
Men der er jo endelig ogsaa andre Maa-
der at faa friske Kinder paa end just ved at
blotte sig for Kalleboderne. Der er f. Eks.
„Orientens Blomst", der gør ligefrem Vid
undere i Avertissementerne.
Det er mærkeligt, naar man har et saa
udmærket Middel lige for Haanden til at
faa Kinden til at „straale af Sundhed", at
saa faa benytter sig deraf. Hvor fornøjeligt
vilde det dog ikke være at se Jorden en
skønne Dag befolket med lutter smukke
Ansigter og se baade Rynker, Filipenser og
Fregner forsvinde
Men Folk vil en
gang ikke deres eget
Vel, lige saa lidt som
de vil andres.
Hvor
/2FS&
mange har vel fældet
.-gJ aF
W
r U en Taare ved at se
*385^®“ ''
Boulanger dratte igen
nem som Generalraad,
eller hvad det er for en mærkelig Post,
han har aspireret til.
Eller hvor mange sender Marstrand en
venlig Tanke for hans smaa hyggelige Ar
rangements paa Traverbanen. Hvorfor kan
Folk ikke lade den stakkels Mand i Fred,
han maa vel have Lov til at styre sine
Heste dernede, som han
bedst kan?
Det er
slet ikke saa let for ham
at klare, hvilken Hest der
egentlig kan sige at have
vundet, naar den ene’ gpf
galopperer i Trav og den
^
anden traver i Galop.
°
Folk er i det hele taget for haardhjærtede.
Ikke nok med, at de gør et Helvedes Vrøvl
over Marstrand paa Traverbanen om Søn
dagen, men saa gaar de om Tirsdagen ind i
Tivoli og piber det Tyroler-Selskab ud, der
optræder ved hans Pavillon.
Det ere mere end grumt, det er hjærte-
løst.
Ganske vist, Tyrolerne var ogsaa nogle
gamle Travere, men stygt er det ligegodt,
naar dannede Mennesker ikke kan holde
deres Lidenskaber i Tømme. Det var jo
ikke langt fra, at det hævngærrige Publikum
nær havde krænket Ærbødigheden for
Kirken, da Tyrolerne rædselsslagne var tyet
ind i Nikolaj Kirke for dér at finde Fred og
bede for sig.
Et Rygte vil forresten vide, at en stor
Overraskelse mødte dem derinde. De troede
Kirken tom, og saa fandt de hele den
Krigerkomité, man forgæves har søgt de
sidste fem Aar, siddende i Færd med at
tælle Penge sammen.
tilh.
P. S.
Da jeg i flere af Københavns Blade
har læst, at en Hesteopkøbers Kone, som
boede i en Villa paa Strandvejen, er rømt
med sin Elsker, ser jeg mig tvungen til, da
jeg i disse Dage er flyttet fra Ny Vestergade
til Klareboderne, at meddele Folk, at det
ikke kan være min Kone, der er rømt med
nogen Elsker, eftersom jeg vedblivende er
ugift.
ærb.
Peter Puh.
N i p s .
Læreren: Karl, naar Du ser Poul i Na
boens Kirsebærtræ, hvad er saa Din Pligt ?
Karl: At passe paa om der kommer
nogen."
Konen: Jeg læser saa ofte om den fri
Kærlighed, hvad forstaar man egentlig ved
det ?
Manden: Det er Kærlighed, hvor man
ikke behøver at tage nogen Svigermoder med
i Købet.
1ste Passager: Min Herre, vil De ikke
være saa venlig at flytte Deres Koffert, den
truer med at falde ned i Hovedet paa mig.
2den Passager: Det skal De ikke bryde
Dem om, den indeholder ikke noget, som
kan gaa i Stykker.
Indho ld .
Illustrationer:
Fra Cirkus Busch. — Skue
spiller Stigaard. — F>a Frederiksberg Mor-
skabstheater [Hr. Fred. Jensen, Fru Anna
Christensen].. — Vild Kørsel. — En flink
Hund. — „Fra Valhalla". — Raat Overfald.
Tekst:
Skuespiller Stigaard. — Guld og
Glimmer. — Vore Billeder. — A f det køben
havnske Sangerindeliv. — Gazettens Forslag
til en ny Epidemilov. — Københavnske Origi
naler. — Avtomater. — Uge-Revue [illustr.]
— Nips. — Avertissementer.
Redaktør og Udgiver:
C. Albertsen.
Expedition: Klosterstræde
22
.
Trykt hos Philipsen & Co. og i
Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade
22
. K.