S_Gazetten

Nr. 31

€? A

E T T E Itf.

243

os ikke et Øjeblik paa at leje Køretøjet

og „jolle" ad Skoven til.

Den Gang var Politianordningerne an-

gaaende Lukketiden ikke saa strænge

som nu; da vi henad Kl. i naaede derud,

tandt vi alle „Møllerne" i Gang.

Fra

Teltene lød „Ach Du mein Oesterreich"

og „Driick nicht so! und driick nicht so"!

blandet med en Mængde andre Melodier,

At vi ikke var sene til at søge ind i de

Telte, fra hvilke de lokkende Toner lød,

er let at forstaa, især naar mnn hører, at

et al Teltene besad en Tiltrækningskraft

som den smukke og feterede tyske Sang

erinde Julie Rosenkrands. Efter denne

Aftenstjærne styrede vi vor Gang, og i

en Krog af Teltet nød vi vor Arraks

toddy og lyttede til Julie Rosenkrands

Sange. Lige ved Tribunen var den Tids

Matadorer placerede. En af dem, som

just var til Stede den Nat, mødte jeg for

leden paa Gaden.

Nu er han Etatsraad

og har vist for længe siden glemt sine

Ungdomsbedrifter og hin St. Hans Nat.

„Der er Julie med Nodebladet!" hed

det, hver Gang hun „kasserede", og Mar

ker og Dalere faldt klingende paa Taller

kenen. Jeg lagde hin Nat Mærke til en

Herre, som flottede sig i den Grad, at

han, hver Gang Julie inkasserede, gav

hende enFemdaler-Seddel, og da hun havde

sunget: „Du hast ja die schonesten Augen",

kastede han saagar en hel Bunke Sedler

op til hende.

„Det maa vist væ re en forklædt Stor

mogul eller en af Familien Rothschilds

Slægtninge!" yttrede jeg til en af mine

Venner, og med stum Forbauselse hørte

jeg saa, at Stormogulen reducerede sig

sig til en bekendt Kammertjener hos

Prins F. . . .

De Pengeomsætninger, han arrange

rede for sin Herre, skaffede ham saa stor

Fortjeneste, at han kunde tillade sig en

saadan Ekstravagance.

Efter at have hørt en øm tysk K lage

sang foredraget af en ældre Dame til

Akkompagnement af en forstemt Harpe,

tog vi vort Tøj og styrede over til Væ r

ten for alle Værter, den tykke, rødnrussede

og gemytlige Niels Hnsar, som residerede

i „Over Stalden".

Ak, du gamle Gudehjem! Et Damp

skib kunde sejle i den Cognac, der

er blevet drukket i dit gæstfri Tagkam

mer, og paa ingen Fælled kunde de Stude,

som har maattet ofre deres Højrib til

Staldens Gæster, faa Plads. Rekvisition

erne blev udstedt af Værten paa den

gode gammeldags Manér, saa man hvert

Øjeblik hørte Raab som: To Kallekame-

nader! eller Fire Stykker med „Rokke-

faar!" (et Dyrenavn, som sikkert ikke

findes i Naturhistorien).

Det Kvantum Champagne, der blev

drukket, var saa stort, at Propperne, der

sprang til Vejrs, ødelagde Loftsforskal-

ningen saaledes, at den brave Niels hvert

Aar maatte lade Loftet gibse.

A lt hvad man spiste og drak i Over

Stalden var udmærket. Som et Kuriosum

kan jeg fortælle, at Niels Husar paa Avk-

tionen efter Guvernør Scholten havde

købt et lille Fad fin gammel Rom. Den

smagte Gæsterne fortræffeligt og blev be

talt med

Mark pr. Toddy. Mærkværdig

nok viste den Tønde Rom sig at være

uudtømmelig.

Niels Husar kørte i mange Aar paa

den berømte Scholtens Rom.

(Forts.)

„Gazetten“s Forslag

til en ny

E p i d e m i , l o v .

Som saa ofte før er det atter ved

denne Lejlighed

Gazetten,

der maa tage

Initiativet til Indførelsen af en paatræn

gende nødvendig Reform, og vi gør det

med Glæde. Vi véd, hvad Nationen og

Samfundet venter af os, og skal ikke

svigte.

Sagen er indlysende; det kan ikke blive

ved at gaa paa den Maade. Naar Byens

Borgere er bleven bidt af en gal S elv

morder og ikke gider bestille andet end

at tage Livet af sig fra Morgen til Aften,

er der Fare paa Færde for Industri,

Handel og Bladhold, og er det paa høje

Tid, at Lovgivningsmagten træder regu

lerende til.

Det har for os mindre at sige, om en

eventuel Selvmordsepidemi-Lov udstedes

provisorisk, eller hvordan den ellers ud

stedes, bare vi faar en. En provisorisk

Lov vilde have det Fortrin fremfor en

ordinær, at den tillige kunde indeholde

Straffebestemmelser for saadanne midler- !

tidige Selvmordere, som

J. T.

(d. v.

J Tide) kommer til L ive igen, medens

en sædvanlig Lov naturligvis blot kan

give sig af med ganske ordinære S elv

mordere.

Og da vi mindes i sin Tid at have

læst i et herværende

Atlerkæreste

Uge

blad for Genoptrykning af brugte uden

landske Klichéer, at det bevisligt har

kendt Hunde, der har taget Livet af sig

paa Grund af Livslede, er det faldet os

ind, at den ny Lov nærmest bør frem

komme som et Anhang til Hunde- eller

Kvægloven.

Naturligvis maa Tingen drøftes med

ægte gammel dansk Grundighed, før der

kan tages ordentlig fat paa den; men i

store Træk kan Lovens væsentligste Ind

hold dog allerede nu antydes, og anmoder

vi specielt visse Rigsdagsmænd, der har

Kendskab til at selvmyrde egne Finans

love o. desl., om nøje at sætte sig ind i

nedenstaaende af „

Gazetten

“ udarbejdede

Forslag:

§ i. Da det maa anses for utilbørligt

at opfylde og tilstoppe de til Kongeriget

Danmark hørende Vandløb, Søer og Have

med sine døde Legemer, idet saadant ved

Overdrivelse kan virke hæmmende paa

Skibsfarten, og hvorved — hvad dog er

af mindre Betydning — Drikkevandet

forurenes noget mere end tidligere, vil

det herefter ikke kunne tilstedes Mand,

Kvinde, Barn eller Umælende at tage

sig af Dage ved Drukning i indenrigs

Vand.

. Da det maa anses for en grim

og uklædelig Skik at ophænge sine kvalte

Lig i Landets Lysthaver, Skove og paa

dets Dørknager, og da endvidere Ned

skæringen af saadanne afdagekomne Per

soner er en besværlig, lidet lønnende og

i Gentagelsestilfælde trættende Beskæf

tigelse for de endnu efterlevende Borgere,

skal det ligeledes være M., K., B. eller U.

forbudt at tage sig af Dage ved Hæng

ning.

. Da det er en gammel, god Er

faringssætning, at ingen bør spilde sit

Krudt, og da Staten ikke kan være tjent

med at blive besveget og snydt for sin

tilstedeværende Kanonføde, samt da den

megen Skyden let kan have en skadelig

Indflydelse paa nervøse Personers Hel

bred, kan det ejheller tillades M., K., B.

eller U. at berøve sig Livet ved Ihjel-

skydning.

. Da det er Landets Lægers ube

tingede Privillegium at forgive og derved

ihjelslaa danske Undersaatter, og da pri

vate Mord ad denne Vej maa betragtes

som Indgreb i nævnte Mænds lovlige

Næring, vil det ej heller kunne' tillades

M., K., B. eller U. at tage sig af Dage

ved Gift.

Nedstyrtning fra højtliggende

Steder, som Taarne o. lign., er, da saa

dant generer Færdslen og let afstedkom

mer Gadeopløb, at betragte som ganske

utilstedeligt.

. Det forbydes overhovedet samt

lige danske M., K., B. eller U. at tage

Livet af sig, paa hvad Maade dette end

maatte ske, da saadant forringer Skatte-

ævnen, medfører forøgede Begravelses

omkostninger, og i det hele taget er til

Skade for Landet.

. Straffen for Overtrædelsen af en

eller flere af foranstaaende Paragrafer

vil efter Omstændighederne blive en

længere eller kortere, men altid usand

færdig Beretning om Selvmordet i flere

herværende Blade, i særlig graverende

Tilfælde vil Liget blive interviewet af

„Aftenbladet“s mest fintlugtende Reporter

og komme i „København" med smaa

pikante løse Overskrifter.

I Tilfælde af Dobbelt-Selvmord vil

Beretningen blive trukket ud i en dertil

svarende Længde, subsidiært: med to

Reportere og et dobbelt Antal Over

skrifter.

„

Gazetten

" har herved bragt Spørgs-

rnaalet frem og har allerede derved for

tjent sine Landsmænds Tak. Maatte nu

Sagen gaa godt i Gænge.