S_Gazetten

Nr. 30.

ø å i i f f i i

240

Uge-Revue.

At Livet har baade sine Lys- og Skygge

sider turde være i den Grad almindelig an

erkendt, at det vel er ganske overflødigt

at gaa nærmere ind herpaa.

En hel anden Sag er det derimod natur

ligvis med Tivolis Port. Den skal jo væk,

enten den vil eller ej, væk for at erstattes

af — ja Gud ved hvad?

Onde Tunger siger, en ny Restauration,

men det skal man ikke fæste sin Lid til.

Har Tivoli maaske ikke allerede nu nogen

lunde nok af store Restaurationer og smaa

Beværtninger, flyder det ikke over derinde

med Thor Jensen’er paa Landjorden saa

vel som paa Søen, med Wiveller baade i

Taarne og i Mælkehuse,

er . der | ikke

Nimber og Ægidiuser, Søllegaarde og Madam

Meyere, Otto Jensener og Neiiendamme und

so weiter i en Uendelighed ?

Naar man vil tale om Tivolis Mangler

saa stikker de ikke der. Men det vil man

heller ikke. Man, skal ikke gjøre Watt ked

af det, han kan have nok at plages med,

selv om „Adresseavisen" har været rar nok

til foreløbigat give ham Tid

til at puste

ovenpaa de vældige Salver.

Og det er rart at kunne puste, naar man

er midt i Hundedagene. De kan maaske ikke

mærke det,

højstærede? Det har De Lov

til, for det er ikke Deres Fejl. Det ligger i

Luften.

Vær ikke forbavset,

som det gaar nu

med Hundedagene. I Tider, hvor Tilstandene

er paa det nærmeste noget uregelmæssige,

hvor Kuglen paa Nikolaj falder paa enhver

anden Tid end Skik og Brug har været siden

Urtiden, hvor man kan blive ved i én Uende

lighed at fylde alle Tivolis Avtomater baade

med det ene og det an

det uden

at faa det

allerringeste ud af det,

hvor man ikke kan tabe

saa meget som en vel

plejet Spytteklat paa

Gaden, uden at en Be

tjent skal føle sig rarnt,

er falden i ærbødig lang Af-

fattige Enker giver de rige

Bryggerier Tillidserklæringer og Anbefalings

skrivelser, hvor Hr. Busch ligger og luller

sig ind i Drømme paa de norske Fjælde

om, hvor mange tusind Kroner han kunde

have tjent, om han var begyndt paa Panto

mimen noget tidligere, hvor Roklubberne

forsøger at vinde den

udvandrede Vandrepokal

tilbage ved at ro hjem

med Dampsporvognen —

— i saadanne Tider kan

man selvfølgelig heller

ikke vente noget ordent

lig af Hundedagene.

Der er Vigtigpetere, der blærer sig med

deres Viden om Navnes „Hundedagene“s Op

rindelse. Det skal stamme, vil de bilde os

ind, fra Stjærnebilledet Sirius.

selv om den

stand, hvor

Vaas. Vi véd det jo godt allesammen,

og det har vi lært fra

Barnsben af, at Navnet

stammer fra det med

, . .„

Hundene; det er i Da-

&ene mellem den 23de

Juli og 22de Avgust, de

er mest ivrige efter at

gaa ind paa Magistratens

Plæner og hjemsøge alle offentlige Anlæg

o. iign.

Hundene er engang ikke anderledes, og

om de bliver bedre, maa foreløbig staa hen

i det uvisse. Vi Mennesker har jo ogsaa

vore Skrøbeligheder.

Ligner det maaske

noget, naar rigtig nette Mennesker, der til

dagligdags ernærer sig som Korister ved

Dagmartheatret, pludselig bliver tossede,

gaar til Madam Schulstad, trækker i nogle

gamle forslidte Klæder, kører ud til Wodrof-

lund og lader sig engagere som Tyrolere?

Bortset herfra er det rigtig kønt af dem,

at de vilde redde den ulykkslige Anstalt,

saavidt sligt staar i menneskelig Magt.

Men det er ikke saadan at løbe til, som

Manden sagde, han vilde løbe fra Frederiks

berg Bakke til Sundhyvester, uden at tage

Næring til sig undervejs. Ja kunde man

bidrage noget, var det sandelig Synd ikke

at hjælpe den beklemte Bestyrelse.

Men hvordan? Ja, det vil blive mindst

lige saa svært som at lære Journalister Na

turhistorie. Hvad de kan i den Retning er

foruroligende lidt.

Det blev saa bedrøveligt klart slaaet fast

forleden, da Dyret —

hvilket er endnu ikke

konstateret — løb væk

fra Cirkus over i „Nati

onal", hvor det efter at

have undersøgt Kassen'

rasende styrtede væk

gjennem en Spejlglasrude.

Var det en Hjort eller en Buk eller en

Lama, var det en Myg eller en Elefant?

Vides ikke.

Dyret fik akkurat lige saa

mange Navne, som der er Blade i Køben

havn.

Det er beklageligt, naar alle Journalister

kan blive saa rent vilde, blot fordi et skik

keligt P yr en skønne

Dag slipper løs. Det lover

ikke godt for Fremtiden,

naar Bjørnen virkelig en

gang gør Alvor af det

tager Afsked med zoolo

gisk Have og slaar sig

løs i Byen.

Men naar det gaar

grønne Træ, hvorledes maa det da ikke gaa

med det blaa, som Digteren synger. Naar

Journalisterne bliver forvirrede af saa lidt,

hvordan maa det da ikke gaa Skuespillerne,

efter at Fallesen har løssluppet hele sit

gamle støvede Arkiv og kastet baade Hol

berg og Oehlenschlæger og andre hæder

kronede og godt gemte Herligheder i Grams

paa Kongens Nytorv.

Hvordan skal nu Skuespillerne komme ud

af det sammen, — og Theaterdirektørerne?

(Ij'/[

J&tø

‘"A

\ "S

saaledes med det

De vil jo allermindst flaa hinanden ihjel for

at finde det bedste ud af Bunken.

Hvor vi vil faa det rart tii Vinter med

al den literære Komedie Det bliver yndigt.

Naar blot de ikke bliver saa ivrige, at de

helt glemmer Richard Schrøder.

I*uh.

Nips

En Student saa paa Amagertorv en Bonde,

der havde en temmelig stor Næse.

Studenten gik hen,

tog Bonden ved

Næsen og spurgte: „Hvormange er Klokken,

Fa’r ?“

Bonden gav ham et Ørefigen og svarede :

„Nu slog den just

, og hvis De drejer

en Gang til paa Langviseren, saa slaar

den

Kaptajnen:

„Naa, 45, hvorfor er Deres

Støvlesnuder saa

røde og de øvrige Dele

saa velpudsede?"

Nr. 45:

„Jo,

Hr. Kaptajn, de røde

Snuder er akkurat det Stykke, som Støv

lerne er for store, jeg vil ikke spilde min

kostbare Sværte

paa det, jeg ikke har

Brug for".

Godt Haret.

Jøden Ephraim er af sin

Nabo stævnet for Retten i Anledning af en

Krukke, han havde laant og leveret tilbage i

rævnet Tilstand; han forsvarede sig saaledes:

„Jeg schwærger ved Abrahams, Isaaks og

Jacobs Gud, at jaj er uschuldich. For det

ferste har jaj schlets ingen Krukke laant,

for det andet var den rævnet, da jeg fik

-den, og for det tredie saa var den, Got

straf maj, hel, da jeg leverte den tilbage!"

Artiklerne:

„Af det københavnske

Sangerindelivu fortsættes i næste Nummer.

Indho ld.

Illustrationer:

Fra Frederiksberg Mor

skabstheater — Familien Lars Larsen — Fra

Cirkus Busch. — Elvira Madigan — Revolver

dramaet ved Troense — En ond Husbond-

— Ild i Pudsepeter — Yaadeskud.

Tekst:

„Muntre Musikanter" — Guld og

Glimmer. — Vore Billeder. — Panorama

internationale — Magnetismen. — Om sig.

—1- Kjøbenhavnske Originaler. — En Rus. —

En Kurv. — Uge-Revue [illustr.] — Nips. —

Avertissementer.

Redaktør og Udgiver:

C. Albertsen.

Expedition: Klosterstræde 22.

Trykt hos Philipsen

Co. og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.