251 / 326
Nr. 32
© A
m
E T T E Ef.
251
mærke — vidunderlig godt ogsaa paa
vore Dage.
Udtog
a f den ægte gamle græske Archonts
Manuskript.
A t drømme om :
-A -f t e n b la d a t se s k riv e n d e , b e ty d e r: U o rd e n o g P ro c e s se r.
A fte n p o s t a t re d ig e re — O rd e n , m e n e lle rs ik k e v id e re .
A d re s s e a v is a t læ se — U n d e rh o ld n in g .
A rb e jd s k la s s e , b ro d e rlig , a t tilh ø re — K .iv o g M u d d e r.
A v is e n a t se so m In d p a k n in g s p a p ir — F re m g a n g o g s to rt
O p la g .
A b ra h a m s o g S c h m id t a t se s a m m e n — U d b e ta lin g a f P e n g e -
A n d e rs e n (W e jlb y ) a t m ø d e — A t g a a p a a B o u le v a rd e n .
A s e n a t v æ re — S a n d h e d .
A v k tio n a t o v o rv æ re — N a tio n a lu ly k k e .
A a re la d t at b liv e — W ils o n s k a n d a le .
U e w e r a t se k æ m p e n d e — B ru m m e tu r.
B a ld u in a t m ø d e — g o d f O v e rs k æ g .
B a je rs k ø l a t d rik k e — B e ru se lse .
B ræ n d e v in a t sn a p se — D e liriu m .
B ille a t se s k riv e n d e — F o ra n d re t O rto g ra fi.
B o rc h s e n iu s a t træ ffe — M o rg e n g n a v .
B in g a t h ø re ta le — R ig s d a g s m a n d m a a s k e a t b liv e .
B ø n ly k k e a t h ø re ta le — K e d s o m m e lig h e d .
B a je r a t h ø re ta le — F re d s o m m e lig h e d .
B e rg a t h ø re ta le — U o v e rk o m m e lig h e d .
O ir k u s k o r t a t h a v e — O v e rflø d ig h e d .
C a s in o a t leje — R is ik o .
C ig a r a t k n æ k k e i L o m m e n — Æ rg e rlig h e d .
D i r e k t ø r at v æ re — T o m T ite l.
D a m e r a t sk æ n d e s m e d — D a m p s p o rv o g n s u ly k k e .
D ru k k e n a t v æ re - Ild e V a n e .
D u s b rø d re a t h a v e — K a fé a t be sø ge .
D e jlig h e d a t sk u e . — S k ø n h e d s k o n k u rre n c e .
E r k l æ r i n g at a fg ive -
In g e n tin g .
E iffe lta a rn a t b e stige — R e js e g ild e s tip e n d iu m .
E ls k o v s k y s a t g iv e e lle r fa a — F a re p a a F æ rd e .
E n g e ls k S a lt a t ta g e —
*
„
*
E n g e l at m ø d e i T iv o li — F o rø n s k e t G a g e fo rs k u d .
-E g e t t e r fra L a n d e t at m o d ta g e — T ø m m e rm æ n d .
F ritz A r lb e rg a t s y n g e m e d — T v iv ls o m L y k k e .
F re d e rik B r u n so m A lm a v iv a a t h ø re — Ja m m e r.
F o lk e ts N isse a t a b o n n e re p a a — F o rtry d e ls e .
F a lk m a n n a t tilb e d e — S k riv e k ra m p e .
G rr ø n la n d s t u r a t fo re ta g e — F o rs to p p e ls e .
G a ze tte n a t stu d e re — F o rn ø je ls e .
G a d e r a t se v a n d e d e — S k u ffe t H a a b .
D a n e r a t h ø re g ale — N a tte ra v n e ri.
H u s e a t se falde — S p a lte fø d e .
H v a le r a t ta g e i Ø je s y n — Ild e L u g t.
„ H u ld id iæ h !1* a t h ø re i T iv o li — P ib e n o g F lø jte n .
H y s s e n o g P ib e n s a m m e s te d s a t h ø re — B ø d e r o g U d
fæ ld n in g .
o.
s. v .
Dette Udtog vil give Læseren en
Forestilling om den gamle Vismands Manu
skript, der er altfor omfattende til, at
Gazetten
kan optage det
in extenso.
Saasnart vor flyvende Korrespondent
sender os andre interessante opgravede
Dokumenter, skal vi ile med at bringe
Indholdet af saadanne til offenlig Kundskab.
— Korrespondenten tilføjer paa et
separat B revkort:
„Stærk Hede, stærke hede græske
Vine, stærke græske hede Helvedes Liden
skaber''.
Erindringer
fra
Tribunen og Sanglokalerne
i København.
A f
W. Rantzau.
„T elten e" og „O ver Stalden" i gamle Dage.
(Fortsat).
Lad os nu se os lidt om i „Lokalet",
dette Tempel for „Sangens Gudinder", der
nærmest lignede et almindeligt Foderloft,
noget, hvortil det da ogsaa tidligere havde
været benyttet. Taget gik skraat ned til
begge Sider, og under Skraaningen tilvenstre
var en lille, næppe
12
" hej Tribune anbragt;
men paa denne primitive Forhøjning har der
i Tidernes Lob optraadt mange, forholdsvis
fortræffelige Kræfter.
Bemeldte St. Hans
Nat bestod Selskabet af 3 tyske Sangerinder
samt Direktøren, den tykke Carli, og hans
Kone. Hun spillede Harpe, der den Gang
overalt var et nødvendigt Appendix, og som
ogsaa led ganske godt som Akkompagne
ment til Sangene, naar den blot var rigtig
stemt, men det var den sjældent.
Damerne optraadte alle i lange, temmelig
tarvelige Kjoler; men de havde gode Stemmer
og kønne Ansigter. Direktricen tronede bag
sin Harpe og sendte venlige Smil ned til højre
og venstre, saa snart hun hørte et større
Pengestykke klingre paa Tallerkenen.
Carli havde i den Sæson været meget
heldig med Valget af sine Damer; men det
gik ikke altid saa glat. En Sommer, da han
præsenterede sit ny engagerede Dameper-
sonale for Niels Husar, hørte jeg saaledes
tilfældig følgende Samtale mellem dem:
Niels: „Naa! det maa jeg sige, der har
De ordentligt brændt mig a’ !“
Carli: „Hvad mener De med det, Hr.
Nielsen?"
Niels: „Det skal jeg sige Dem, min gode
Carli. Jeg har ganske rigtig anmodet Dem
om at skaffe mig noget norsk Fuglevildt fra
Kristiania, men at De bringer mig saadanne
fire Kyper til at synge i mit Lokale, det
kan jeg sgu ikke finde mig i!"
Men tilbage til Lokalet.
Direktøren, Hr. Carli, skal lige til at op
træde i et komisk Nummer. Forberedelserne
var den Gang ikke saa indviklede som nu.
Carli træder frem i sin daglige Dragt, brun
Jakke og tærnede Permissioner, anbringer
nogle forskellige Parykker paa en bagved
staaende Stol og begynder saa med en væl
dig Kraftbas at synge: „Du hast Diamanten
und Perlen!" — Efter hvert Vers skifter
han Paryk og fremstiller saaledes en halv
Snes forskellige Figurer. „Bravo! Dacapo!
Du Gamle!" brøler en bekendt Slagtermester,
og Carli maa atter frem paa Scenen for at
levere sit Glansnummer:
„Ach! Du verdammte Fliege!
Warte nur bis ich dir kriege?
Da vi havde hørt Damerne synge et Par
Sange og erlagt vor skyldige Tribut i Form
af adskillige Phrskillinger, skyndte vi os med
Resterne af vor sammensmeltede Formue hen
til Tyrolerselskabet Wulflf, der residerede i
en lille Træpavillon lige ved Indgangen til
Charlottenlund.
Saa snart vi var kommet
inden for Døren, blev vi straks regalerede
med den berømte „Kapleralp", en Tyroler-
sang, der var svært i Vælten den Gang, og
skøndt det Wulffske Tyrolerselskab vist
heller ikke kunde præstere „Daabsattest fra
Zillerthalen", saa blev dets Præstationer dog
modtaget med mere Velvillie end deres uhel
dige Kolleger ved Marstrands Pavillon i
Aaret 1889; men Publikum var ikke saa for
dringsfuldt som nu, og jeg kan ikke mindes, at
der var nogen af Gæsterne, der spyttede paa
dem, saaledes som man nu gør i Tivoli.
Nej! alt gik i jævn Gemytlighed, og Sel
skabets sømmelige Optræden bidrog ogsaa
til at holde Spasmagerne inden for de rette
Skranker.
Ved Wulffs Selskab optraadte
den Gang to danske Damer, som nu er agtede
og respektable Hustruer, og deres Ægte-
mænd, som jeg fender personlig, har aldrig
angret, at de valgte en Livsledsagerinde,
i der havde siddet paa „Forhøjningen". Da
Klokken var 3, hørte Sangen op, og da vi
var saa ridderlige at tilbyde Damerne Følge-
I’ skab, maatte vi spasere halvvejs til Ordrup.
Da vi kom tilbage til Strandvejen, var der
ikke Spor af Kapervogne, saa Resultatet
blev, at vi tre. ulykkelige Ungersvende maatte
benytte den billigste Befordring: „Benene",
og først Kl. henad 5 naaede vi ind til
„Mokkameyer" i lille Kongensgade for ved
den brune Nektar at styrke vore Livsaander
til Dagens Gerning, som desværre begyndte
en Time efter. Jeg var dengang hos Isen
kræmmer Jacobsen paa Amagertorv, og der
var et strængt Reglement.
(Fortsættes).
Panorama international.
I Lokalet i Vimmelskaftet forevistes
i forrige Uge en interessant Samling
Billederunder Titel „Kejser Friederich
III.s Sygeleje, Død og Ligbegængelse“ T
forestillende Prospekter fra de Steder,
hvor den ulykkelige Kejser opholdt
sig, samt en Del Scener fra Sørge-
højtidelighederne efter hans Død. I
næste Uge forevises i Vimmelskaftet:
Thyringen, og i Tivoli: Java og Su-
matra.
*
*
*
Sanddamen
ovre paa Thor Jensens Fregat omgives
stadig af en beundrende Kreds af Til
skuere. De nydelige, naturtro Blomster,,
hun frembringer ved at strø farvet
Sand paa en Bordplade, tager sig ud
som det fineste Kunstbroderi. Der
er blevet gjort forskjellige Forsøg paa
at overtrække Sandfigurerne med en
Gummiopløsning for at opbevare og
anvende dem til Dekoration, men alle-'
Forsøg i den Retning er desværre-
mislykkede.