Previous Page  39 / 326 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 326 Next Page
Page Background

Nr. 5.

© å l S f f S l l .

39

Men hvem kunde vide, hvad der var

kommet imellem dem?

Han holdt haardnakket fast ved

sine Angivelser, jo mere man søgte at

forklare ham det meningsløse deri.

Han havde tydelig kjendt den gamle

Skovrider, uagtet han ikke havde set

meget af hans Ansigt. Den blaa Tje­

nestehue med den store Skygge trukket

dybt ned over Ansigtet, den mørke­

grønne Frakke, hans bredskuldrede

Skikkelse, hans graa Overskæg.

Skovrideren nægtede alt.

Han

nægtede med en god Samvittigheds

fulde umiskjendelige Ro. Han kunde

jo heller ikke være Gjærningsmanden,

og det af flere Grunde.

Stedet, hvor Forstvæsenseleven var

bleven skudt, laa vel i lige Linje kun

en halv Mils Vej fra Skovriderhuset.

Men denne Linje førte midt igjennem

den saakaldte Ellemose, der var fuld­

stændig utilgængelig. Kun ad en stor

Omvej, rundt om Mosen, kunde man

naa til Skovriderhuset.

Og for at

tilbagelægge denne Vej, brugte en god

Fodgænger i det mindste halvanden

Time.

I anstrængende Løb kunde

man næppe tilbagelægge Vejen i en

Time. Alt det blev ved Forsøg fast-

slaaet af Retten.

V el kunde man

hist og her i Mosen, tinde Steder, hvor

man kunde gaa en ti til tolv Skridt

frem, men saa gyngede Grunden, og

man stod igjen enten foran et aabent

Morads, hvis Dybde ikke var til at

udforske, eller man traf en tynd Jord­

skorpe, som lod sig gjennemstikke med

en Stok, og under hvilken det tynde,

bundløse Mudder hvilede.

Hvis et

Menneske vovede sig derud, vilde han

ubetinget synke ned i Afgrunden.

Men følgende Kjendsgjærninger stod

fast:

Felsener havde forladt Skovrider­

huset Klokken et Kvarter over elleve.

Forvalteren og hans Son havde hørt

det Skud, der uden Tvivl hidrørte fra

Morderen, Klokken tre Kvarter til et.

Skovriderhusets og Forvalterens Uhre

stemmede nøjagtig sammen.

Imellem Felseners Bortgang og

Skudets Affyring laa altsaa nøjagtig

halvanden Time. Netop lige saa længe

som en Fodgænger brugte om at naa

fra Skovriderhuset til Mordstedet. Da

Felsener gik ud, var Skovrideren endnu

hjemme.

Karlen havde efter hans

Bortgang, holdt sig vaagen endnu et

Kvarters Tid, og han havde ikke hørt

nogen forlade Huset. Selv den raske-

ste Fodgænger havde næppe kunnet

indhente Forstvæsenseleven, endsige

kommet ham i Forkjøbet, saa at han

først kunde overraske Krybskytten,

tage dennes Gevær og dernæst vente

paa sit Offer. For den gamle, stive

Skovrider, der tilmed var plaget af

sin Gigt, var det en ligefrem Umulig­

hed. Ti Minuter over to kom For­

valterens Søn til Skovriderhuset, altsaa

netop en Time og fem Minuter efter

Skudet. Skovrideren var da hjemme;

han var kommet frem ved Yinduet i

sin Natdragt. Karlen havde da vaa-

get en halv Time og ventet paa Fel­

seners Hjemkomst; han havde ikke i

den Tid mærket noget til den ringeste

Støj. Alt dette tilsammen gjorde det

ligefrem til en fysisk Umulighed, at

tænke sig Skovrideren som Gjærnings-

mand til Mordet.

Hvad man saaledes kunde anføre

til Fordel for Skovrideren, kunde for­

øvrigt siges med lige Berettigelse om

de andre Beboere af Skovriderhuset,

ogsaa om Jægeren Wolf, hvis over­

hovedet nogen havde ladet sin Mis­

tanke falde paa ham.

Krybskytten Sander stod for den

almindelige Bevidsthed som Gjærnings­

manden. Hans meningsløse Beskyld­

ning mod Skovrideren blev kun anset

for et nyt Bevis paa hans Siethed.

Han blev, paa Grund af manglende

Beviser, dømt til trediveaarigt Tugt­

husarbejde, og først Døden løste ham

fra denne Straf.

Men var han Morderen? Havde

han kun afsonet en retfærdig Straf?

For Verden havde han været begravet

bag Fængselsmurene med sin Forbry­

delse. Skulde han slæbe denne Straf

med sig over i den anden Verden,

eller skulde hans Uskyld ■komme til

at lyse over hans Grav?

At prøve og efterforske alt dette

var overladt til mig, det var min

Pligt.

Den Døendes rolige, klare

Stemme, hans højtidelige Forsikringer

om sin Uskyldighed, alt dette bragte

mig til at tvivle om hans Brøde.

(Forts.)

Dagmartheatret.

I denne Tid opføres hver Aften Kl 7:

u d i i i Overmand.

Forbi Kl

10

.

Alb. Schou.

pi

m

irfc3

f-iSQ

Pi

o

whl

o*

SV

4

u

K j øbmagergade 45*

KJØBENHAVN.

K.

J Ø S t e r c j a c l d S .

/Wcsions

Exprestrykkeriet, Walkcndorfsg'. 22. Kbhvn.