Previous Page  40 / 326 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 40 / 326 Next Page
Page Background

40

9 I N .

Nr. 5.

Uge-Revne.

Der er overvejende Sandsynlighed for, at '

Verden ikke staar længe.

Det er slemt med Menneskehandel, det

er værre med Handel med undervægtigt

Bred, det er pinegalt med Forhandling af

ustemplet Kjed, men det er dog allerværst

med det kongelige Theater, dernu ikke engang

kan faa Lov at beholde sit Monopol i Fred.

Det er det bare Sludder med alt det meget

Vrøvl om det kgl. Theater. Det er en In­

stitution, og den er god. Punktum.

Rejs Verden rundt

og se, hvor De finder

Mage til Theater. Hvor

er vel den Sangerinde,

der kommer paa Højde

med Frk. Dons ? Hvor er

vel den Ballet, hvor Bed­

stemodre danser Side om

Side med Børnebørnene,

eller hvor findes vel de

Lørdagsabonnenters Lige,

der 7 Gange i Træk faar

„Fjærnt fra Danmark" og

„Et Middagsselskab" paa

4de røde Plakat.

Nej, lad

os

holde paa det gode, vi har,

først og fremmest paa det kongelige Theater,

selv om saa ogsaa Ce­

menten falder fra. Thi

det kgl. Theater for-

staar sine Ting.

Se paa Operaen, hvis

man ikke foretrækker

at høre paa den. Nu

har Kammerherren Aar

ud og Aar ind søgt en Mierzwinski, til han

en skjønne Dag blev ked af det og erklærede:

nu skal han komme. Og nu har han fundet

Manden. Og Manden er T

enorddhl.

Jo Gu’ kan Fallesen hexe. Er det ikke

mildest talt klassisk Komedie, man faar at

se, naar en af Ballettens eller Operaens sti­

veste Støtter sættes ind i Skuespillet. Det

kan ligefrem risle En ned ad Ryggen af

Begejstring.

Thi Fallesen kan den Kunst at gjøre noget

ud af intet. Og han kan mere. Der er nu

Fru

Oda Nielsen,

der ikke var .til at kimse

ad paa Privattheatrene. Men har nogen set

hende spille Komedie paa det kongelige? Nej.

Og der er ogsaa et Par Kavallerer som

Zangenberg

og

Lindstrøm.

Hvis nogen vil

paastaa, han har opdaget deres Talent paa

Kongens Nytorv, saa kan han lige saa gjærne

fortælle, at han ved hvad

det frie Theater

er

for noget.

Jeg ved det ikke. Men da jeg ser, at

den første Forestilling skal gaa paa Mor-

skabstheairet, tror jeg nok, det er noget med

Smørrebrød.

Men det frie Theater synes imidlertid at

have alle Betingelser for at kunne gjøre sig.

Thi naar Folk faar en Komedie at se med

to Personer, af hvilke den ene ikke har et

Kvæk at sige, saa vil de strømme til som

de var tossede. Saadant et Stykke, det maa

være lige som en Gang Hval til over det hele.

Det kjære Stinkdyr, som vi aldrig bliver

ked af at se paa. Thi det er jo ikke med

Hvalen som med andre Nyheder, at Duften

gaar af den efter nogen Tids Forløb. Naada

nej, den breder sig tverimod Dag for Dag

mere, saa de eneste, der snart kan nære sig

derude er Entreprenørerne.

Men det er jo ikke saa underligt endda,

siden de har stukket 5000 Kr. i Lommen.

Ogsaa Marsvinene skal kunne holde det

ud. Hvis de da faar Lov til at blive lig­

gende. For det hedder sig, at Kjødkontrollen

i den Grad er gaaet

Borgmester Borup til

Hovedet,

at han har

givet Ordre til at lade

Marsvinene stemple.

Men Gudskelov, at

der sidder sagkyndige

Folk i Borgerrepræsen­

tationen, der kan fortælle ham, at Marsvin

ikke er ganske almindelige Svin, lige saa

lidt som Stadsingeniør

Arnbt

er en almindelig

Ingeniør til Stads. Naar han gaar hen og

skaffer sig den store Præmie paa 3000 Kr.

ved Frihavns-Konkurrencen, saa kan Magi­

straten sandelig ikke heller være andet be-

kjendt end lønne hans Personale.

En Arbejder er sin Løn værd. Og navn­

lig turde det være afgjort, at intet i den

Grad fortjener offentlig Paaskjennelse som

privat Arbejde.

Men det er ikke alle, der faar det. Der

er nu f. Ex. Yildthandler

Bertelsen

i Frede-

riksberggade, som Politiet- vilde plukke en

Høne med.

Men saa underligt kan det gaa her i Ver­

den. Den ‘Høne, der

skulde

plukkos, var

forresten en Kalkun, der

var

plukket. Men

den Kalkun var igjen en And. Thi det hele

var vildt, grebet ud af Luften.

Det er den usalige Dyrebeskyttelsesfor­

ening, hvorfra den Fjer stammer, der er

bleven til Hønen. Et

nærsynet Medlem havde

set Hr. Bertelsen plukke

Fjerene af en spillevende

Kalkun, og det røg saa

i et dyrebeskyttelsesven­

ligt Blad under „Pluk".

Og saa har Manden

ikke gjort andet, end hvad der strængt taget

vilde baade os alle — Dyrebeskytteme ikke

undtagne — bedst i denne elendige Verden.

Han har „trukket Halsen om" paa Dyret og

saa plyndret det bagefter. Denne Methode

skal være anbefalet af en Dyrlæge og være

langt at foretrække for den nyopfundne ame­

rikanske elektriske Henrettelse, der dog for

saa vidt er mere menneskelig af sig, som

den under Folk at dø med en

Gnist.

Det er forresten fast utroligt, alt hvad

man finder paa ovre i Amerika. Nu har f.

Ex. Mark Twain, den berømte Forfatter,

som

Henrik

ikke fik besøgt, opfundet en

Sættemaskine, der Gud hjælpe mig kan be­

sørge et halvt Hundrede Mands Arbejde.

Jeg ved en Mand, som øjeblikkelig har

telegraferet efter den. Det er Synd at sige

hans Navn, men — aa skidt. Han hedder

Einar Christiansen.

Og Grunden er ganske simpel. Det har

vist sig, at skjønt i Øjeblikket 27 Bogtryk­

kerier i Kjøbenhavn har sat Extra-Pres paa,

for at sætte og trykke hans Stykker, er han

dog stadig en 3—4 Komedier forud for dem.

Hans sidste Tragedie — han skrev den

i Gaar ved Eftermiddagskaffen — har Navnet

„Skrivekløe". I Dag

arbejder han paa et

4-Akt8 Lystspil, hvoraf

allerede de to sidste

Akter er færtlige. Styk­

ket hedder „Prop i Blæk­

huset" og indeholder et

Opgjør.

Men vi kommer ogsaa med herhjemme.

Der er nu f. Ex. „

Nutidena.

Den synes

endelig at have fundet sin Specialitet. Længe

har den søgt og, atter og atter har den spurgt,

hvad det dog egentlig var, Publikum vilde

have, til den nu endelig har faaet Svaret:

„Chokolade det er det, vi vil ha’e, det er

det, vi vil ha’e."

Hvorefter „Nutiden" resolut har engageret

Brødrene Cloetta til sine Billeder. Nu mang­

ler der kun ét, at „Nutiden" skal gaa af

som den varme Chokolade paa Udstillingen i

Sommer. — Det manglede bare!

Og saa har vi da heldigvis ogsaa vor Dyre­

beskyttelsesforening. Den har nu langt om

længe besluttet sig til at skride ind mod de

skabagtige Folk, der ikke alene ikke er til­

fredse med at Hundene bider dem i Lægene,

men endogsaa gjør Kvalm til. Om kort Tid

vil den udstede Indbydelse til Konkurrence-

Tegning af en Medaille, en for de Hunde,

der bider bedst, og en for disse Hundes Ejere.

Der skal somMotiv helst

benyttes ituflængedeBen-

klæder,

en face

eller

von

hinten

ganske efter Be­

hag. Og baade Hunden

og Ejeren skal have

Ret til at bære samme.

Om Halsen.

Men det forlyder, at delr er andre Med­

borgere, der gaar rundt med den skumle

Hensigt, uden Konkurrence og uden Tegnin­

ger at anskaffe sig en Samling Møllestene.

Og naar Maalet er fuldt, skal de skjænkes

til samtlige Medlemmer af Dyrebeskyttelsen

med Pligt til at bære samme.

Om Halsen.----------------- ---------------------

Bey.

Indhold.

Illustrationer:

Fra Dagmartheatret —

Voldsomt Sammenstød. — Revolveren for­

talte alt. — Kulosforgiftningen. — Fra Athlet-

klubben. — Romanbillede. — Lapperne.

Text:

Mere Læsning. — Dr. Jojo. — Vore

Billeder. — Sport. — Guld og Glimmer. —

Hvem var Morderen? — Theater-Avertisse­

menter. — Uge-Revue (illustr.)

Redaktør og Udgiver:

Valdemar Gøtsche.

Expedition: Klosterstræde 24.

Trykt hos Philipsen & Co.