40
9 I N .
Nr. 5.
Uge-Revne.
Der er overvejende Sandsynlighed for, at '
Verden ikke staar længe.
Det er slemt med Menneskehandel, det
er værre med Handel med undervægtigt
Bred, det er pinegalt med Forhandling af
ustemplet Kjed, men det er dog allerværst
med det kongelige Theater, dernu ikke engang
kan faa Lov at beholde sit Monopol i Fred.
Det er det bare Sludder med alt det meget
Vrøvl om det kgl. Theater. Det er en In
stitution, og den er god. Punktum.
Rejs Verden rundt
og se, hvor De finder
Mage til Theater. Hvor
er vel den Sangerinde,
der kommer paa Højde
med Frk. Dons ? Hvor er
vel den Ballet, hvor Bed
stemodre danser Side om
Side med Børnebørnene,
eller hvor findes vel de
Lørdagsabonnenters Lige,
der 7 Gange i Træk faar
„Fjærnt fra Danmark" og
„Et Middagsselskab" paa
4de røde Plakat.
Nej, lad
os
holde paa det gode, vi har,
først og fremmest paa det kongelige Theater,
selv om saa ogsaa Ce
menten falder fra. Thi
det kgl. Theater for-
staar sine Ting.
Se paa Operaen, hvis
man ikke foretrækker
at høre paa den. Nu
har Kammerherren Aar
ud og Aar ind søgt en Mierzwinski, til han
en skjønne Dag blev ked af det og erklærede:
nu skal han komme. Og nu har han fundet
Manden. Og Manden er T
enorddhl.
Jo Gu’ kan Fallesen hexe. Er det ikke
mildest talt klassisk Komedie, man faar at
se, naar en af Ballettens eller Operaens sti
veste Støtter sættes ind i Skuespillet. Det
kan ligefrem risle En ned ad Ryggen af
Begejstring.
Thi Fallesen kan den Kunst at gjøre noget
ud af intet. Og han kan mere. Der er nu
Fru
Oda Nielsen,
der ikke var .til at kimse
ad paa Privattheatrene. Men har nogen set
hende spille Komedie paa det kongelige? Nej.
Og der er ogsaa et Par Kavallerer som
Zangenberg
og
Lindstrøm.
Hvis nogen vil
paastaa, han har opdaget deres Talent paa
Kongens Nytorv, saa kan han lige saa gjærne
fortælle, at han ved hvad
det frie Theater
er
for noget.
Jeg ved det ikke. Men da jeg ser, at
den første Forestilling skal gaa paa Mor-
skabstheairet, tror jeg nok, det er noget med
Smørrebrød.
Men det frie Theater synes imidlertid at
have alle Betingelser for at kunne gjøre sig.
Thi naar Folk faar en Komedie at se med
to Personer, af hvilke den ene ikke har et
Kvæk at sige, saa vil de strømme til som
de var tossede. Saadant et Stykke, det maa
være lige som en Gang Hval til over det hele.
Det kjære Stinkdyr, som vi aldrig bliver
ked af at se paa. Thi det er jo ikke med
Hvalen som med andre Nyheder, at Duften
gaar af den efter nogen Tids Forløb. Naada
nej, den breder sig tverimod Dag for Dag
mere, saa de eneste, der snart kan nære sig
derude er Entreprenørerne.
Men det er jo ikke saa underligt endda,
siden de har stukket 5000 Kr. i Lommen.
Ogsaa Marsvinene skal kunne holde det
ud. Hvis de da faar Lov til at blive lig
gende. For det hedder sig, at Kjødkontrollen
i den Grad er gaaet
Borgmester Borup til
Hovedet,
at han har
givet Ordre til at lade
Marsvinene stemple.
Men Gudskelov, at
der sidder sagkyndige
Folk i Borgerrepræsen
tationen, der kan fortælle ham, at Marsvin
ikke er ganske almindelige Svin, lige saa
lidt som Stadsingeniør
Arnbt
er en almindelig
Ingeniør til Stads. Naar han gaar hen og
skaffer sig den store Præmie paa 3000 Kr.
ved Frihavns-Konkurrencen, saa kan Magi
straten sandelig ikke heller være andet be-
kjendt end lønne hans Personale.
En Arbejder er sin Løn værd. Og navn
lig turde det være afgjort, at intet i den
Grad fortjener offentlig Paaskjennelse som
privat Arbejde.
Men det er ikke alle, der faar det. Der
er nu f. Ex. Yildthandler
Bertelsen
i Frede-
riksberggade, som Politiet- vilde plukke en
Høne med.
Men saa underligt kan det gaa her i Ver
den. Den ‘Høne, der
skulde
plukkos, var
forresten en Kalkun, der
var
plukket. Men
den Kalkun var igjen en And. Thi det hele
var vildt, grebet ud af Luften.
Det er den usalige Dyrebeskyttelsesfor
ening, hvorfra den Fjer stammer, der er
bleven til Hønen. Et
nærsynet Medlem havde
set Hr. Bertelsen plukke
Fjerene af en spillevende
Kalkun, og det røg saa
i et dyrebeskyttelsesven
ligt Blad under „Pluk".
Og saa har Manden
ikke gjort andet, end hvad der strængt taget
vilde baade os alle — Dyrebeskytteme ikke
undtagne — bedst i denne elendige Verden.
Han har „trukket Halsen om" paa Dyret og
saa plyndret det bagefter. Denne Methode
skal være anbefalet af en Dyrlæge og være
langt at foretrække for den nyopfundne ame
rikanske elektriske Henrettelse, der dog for
saa vidt er mere menneskelig af sig, som
den under Folk at dø med en
Gnist.
Det er forresten fast utroligt, alt hvad
man finder paa ovre i Amerika. Nu har f.
Ex. Mark Twain, den berømte Forfatter,
som
Henrik
ikke fik besøgt, opfundet en
Sættemaskine, der Gud hjælpe mig kan be
sørge et halvt Hundrede Mands Arbejde.
Jeg ved en Mand, som øjeblikkelig har
telegraferet efter den. Det er Synd at sige
hans Navn, men — aa skidt. Han hedder
Einar Christiansen.
Og Grunden er ganske simpel. Det har
vist sig, at skjønt i Øjeblikket 27 Bogtryk
kerier i Kjøbenhavn har sat Extra-Pres paa,
for at sætte og trykke hans Stykker, er han
dog stadig en 3—4 Komedier forud for dem.
Hans sidste Tragedie — han skrev den
i Gaar ved Eftermiddagskaffen — har Navnet
„Skrivekløe". I Dag
arbejder han paa et
4-Akt8 Lystspil, hvoraf
allerede de to sidste
Akter er færtlige. Styk
ket hedder „Prop i Blæk
huset" og indeholder et
Opgjør.
Men vi kommer ogsaa med herhjemme.
Der er nu f. Ex. „
Nutidena.
Den synes
endelig at have fundet sin Specialitet. Længe
har den søgt og, atter og atter har den spurgt,
hvad det dog egentlig var, Publikum vilde
have, til den nu endelig har faaet Svaret:
„Chokolade det er det, vi vil ha’e, det er
det, vi vil ha’e."
Hvorefter „Nutiden" resolut har engageret
Brødrene Cloetta til sine Billeder. Nu mang
ler der kun ét, at „Nutiden" skal gaa af
som den varme Chokolade paa Udstillingen i
Sommer. — Det manglede bare!
Og saa har vi da heldigvis ogsaa vor Dyre
beskyttelsesforening. Den har nu langt om
længe besluttet sig til at skride ind mod de
skabagtige Folk, der ikke alene ikke er til
fredse med at Hundene bider dem i Lægene,
men endogsaa gjør Kvalm til. Om kort Tid
vil den udstede Indbydelse til Konkurrence-
Tegning af en Medaille, en for de Hunde,
der bider bedst, og en for disse Hundes Ejere.
Der skal somMotiv helst
benyttes ituflængedeBen-
klæder,
en face
eller
von
hinten
ganske efter Be
hag. Og baade Hunden
og Ejeren skal have
Ret til at bære samme.
Om Halsen.
Men det forlyder, at delr er andre Med
borgere, der gaar rundt med den skumle
Hensigt, uden Konkurrence og uden Tegnin
ger at anskaffe sig en Samling Møllestene.
Og naar Maalet er fuldt, skal de skjænkes
til samtlige Medlemmer af Dyrebeskyttelsen
med Pligt til at bære samme.
Om Halsen.----------------- ---------------------
Bey.
Indhold.
Illustrationer:
Fra Dagmartheatret —
Voldsomt Sammenstød. — Revolveren for
talte alt. — Kulosforgiftningen. — Fra Athlet-
klubben. — Romanbillede. — Lapperne.
Text:
Mere Læsning. — Dr. Jojo. — Vore
Billeder. — Sport. — Guld og Glimmer. —
Hvem var Morderen? — Theater-Avertisse
menter. — Uge-Revue (illustr.)
Redaktør og Udgiver:
Valdemar Gøtsche.
Expedition: Klosterstræde 24.
Trykt hos Philipsen & Co.




