112 / 187
S I G U R D J E N S E N
Af urtekræmmerdøtre møder vi Baltzar Poulsen Schiøtts ( 17 2—
74 )36 og stadshauptmand og urtekræmmer Johan Walboms (422—
2 3 ).3‘ I det sidste tilfælde bemærkes en konflikt mellem oprindelse
og erhvervet rang, som autor åbenbart mener af betydning for de
unge damers ægteskabsmuligheder. Det hedder nemlig bl. a. i skil
dringen af dem: »------------ har lovlig god comportement, men ey
efter den rang, de ere komne for skade at faae. Fader og moder
lever og ere gamle. Familien er vidtløftig, men ey fornem og kand
visselig siges
Om een caracteriseret kom
og end havde maven gandske tom
I dog visselig aldrig kommer i hans val
saalenge i har cryderie i haabetal.
Det og med borgeren kand gaae
at hand med rette maae sige saae
Jeg for frockenen maae vige
og see at tage mig een lige.«
Med andre ord: De små frøkener Walbom kan ægteskabsmæs
sigt risikere at sætte sig mellem to stole; de er ikke fine nok til
standspersoner, men en borgermand vil være betænkelig ved at
gifte sig med dem, idet han ikke vil føle sig fornem nok. Så skarpt
skelnede man altså åbenbart i datiden. Men autors interessefelt
har dog spændt både over patriciat (borgmestre, storhandelens
folk), embedsstanden og den bredere borgerstand.
Til denne sidste gruppe tør vel også regnes døtre af bagerne
Christian Matthias Breslau (2 3 2 )38 og Johan Mincke (4 18 )39 samt
isenkræmmer Christian Freese (2 63 ).40 Breslaus »førte sig tykt op«
(og gik da også fallit 1762 ). Minckes og Freeses synes velhavende.
Bagerne må vel nærmest karakteriseres som håndværkere, men
ellers er der ikke identificeret håndværkerdøtre.
110