117 / 187
D E T E L P H E N B E E N S K E S O C I E T E T
Smuk, men noget koparret, har smuk tallie og har for(n)emme
ær, endskiønt er ey af stor extration, autor ved ey at giøre den
rette jugement, men giver sin sentements tilkiende ved følgende
ord, hun haver gaaet i Veisenhuus kirken i bøn, naar det haver
været maaneskin og got veier og derfra haver autor prøvet hende,
men fornummet, at hun har forstand til got at chachere sine pas
sioner, thi hun var høflig, men kunde sette ærbar ansigt, dog saa
imellem med mildhed beblandet, og havt pige med, som var snak
som imod hun var taus. Autor sat og prøve paa hendes nysgierrig-
hed og forefant, at naar hand fortalte nyt, saa forespurgte hun sig,
hvorfor hand en aften, der var allarm ved Veisenhuus kirken, tog
et papir af lommen og lod som hand fandt det ved samme leilig-
hed og sagde, ieg gad vist, hvad heri staar, hvorpaa de blev staa-
ende og lydte efter og vilde gierne see det, hvorpaa hand læste
Hør gudinde, søde pige
Du som faae kun kiender lige
udaf lader, yndighed,
Sig om ieg dermed har syndet
at ieg dig har stedse yndet
for din søde venlighed.
Autor har for hendes skyld været i klammeri, for en karl snacket
til hende, som icke troes at kiende hende, kort sagt autor har giort
den gisning, at hun er vacker, vif og munter, kand forestille sig, lit
knipsk og vredagtig, bliver hastig rød, har god comportement, og
er nok beqvem for en mand, det har ladt som andre har tilstaaet
samme, hun gaar i N. kirke og brav i Rosenborg have, er altiid net,
har fader og moder levendes, moderen er brav tyk.
I marginen står »Brennøe«. Det er ikke muligt med fuld sikker
hed at afgøre, hvem denne jomfru Brennøe er. Men da navnet
8*
115