116 / 187
S I G U R D J E N S E N
en god »portinde«. En anden synes at have haft fornøjelse af et
hul i plankeværket. Men nysgerrigheden var der altså, både på
pigernes side og — forfatterens.
Men man nøjedes ikke med at kigge. Man spadserede.44 Det var
noget ret nyt, og man kan let forestille sig den ældre generations
reaktion herpå, selv om vel ikke alle fædre har været så ængstelige
som nr. 393’s fader, om hvem det hedder, at han, »som er meget
bemidlet, har været frygtsom for unge snaphaner og derfor skilt
sig ved nogle jomfruer, formedelst deres broder kom til dem paa
volden«. Andre spadserede mere utvungent (spadserede »bravt«,
som det hedder i forfatterens sprogbrug), og de spadserede med
de unge mænd. Forfatteren nævner således f. eks. i omtalen af to
søstre (256—57 ), at han tror, han har spadseret med den ene, og
fandt hende »behagelig«.
Datidens kontaktmulighed mellem kønnene, i al fald for så vidt
angik ungdommen, har været ret stor. De unge traf f. eks. hinan
den ved konfirmationsforberedelsen — forfatteren nævner, at han
har gået til præst med en af pigerne i protokollen (40), — og de
morede sig sammen ved de fester, der bød sig. Ved nr. 285 noterer
forfatteren lakonisk »bryllupsconaissance«, og om nr. 284 bemær
kes »conaissance paa en vis mands trappe, da hun dansede«.
Blandt de offentlige forlystelser ses koncerterne i Rådhusstræde
at have spillet en rolle, og desuden har man naturligvis set hinan
den »paa Comedien«.
At også kirkegangen har givet anledning til kontakt, ses tydeligt
af efterfølgende indførsel, der gengives i sin helhed, både fordi den
viser, hvorledes datidens »læderjakker« om aftenen har stået og
hængt uden for kirkedøren for at kigge på pigerne, der gik til
aftengudstjeneste, og fordi den afslører adskilligt om vor anonyme
forfatter og hans metoder til at opnå forbindelse med de unge
piger:
No 333 ved Nyehavn.
114