D E T E L P H E N B E E N S K E S O C I E T E T
miske forhold, og selv nok så tiltrækkende ydre fortrin hos en pige
får ham ikke til at afstå fra en koldsindig bedømmelse af hendes
ægteskabelige værd som helhed. Derimod kan hans hidsighed få
ham til at tabe hovedet. Typisk er f. eks. bemærkningen om nr.
379, at hun »har lagt sig ud med autor og autor med hende for
medelst næsvished i Klædeboderne og for samme skyld haft stor
disput med den eene broder«. Ved en anden lejlighed (244) ret-
ter han i et vers nogle fæle beskyldninger mod en af de unge piger,
men senere har han åbenbart fortrudt, for der er føjet til: »Autor
undskylder sig, at da hand giorde dette riim var hand faldet noget
i raserie«.
Antydning af, hvad han har heddet, får vi — måske— et enkelt
sted. Det hedder om nr. 188, som bor på Nytorv, og hvis efter
navn formodentlig er Trante, at hun »kiender autor under de ord.
Det er Fiks nok«. Med kendskab til den jargon, der herskede mel
lem datidens unge — vort håndskrift viser, at de satte pris på ord
spil og dårlige »brandere« — gætter man herefter naturligt på, at
hans navn har været Fix eller noget i den retning. Men længere
end til gætterier når man næppe, medmindre nye kilder dukker
op
skriftet er en vigtig kulturhistorisk kilde takket være de oplys
ninger, det giver om de kontaktmuligheder, der gaves for datidens
unge, men derudover får vi også et og andet at vide om det pænere
borgerskabs tilværelse. Vi hører om de unge pigers musikglæde.
Adskillige spiller klaver, et par spiller fløjte, og en trakterer har
pen. Og vi får også lidt at vide om deres syning, deres sprogkund
skaber o. s. v. Om damernes påklædning oplyses der kun lidt. Dog
hører vi, at en af dem bærer amazon-dragt. Håropsætninger har
af og til påkaldt autors opmærksomhed. Et par søstre udmærker
sig ved deres »sætter«, en kan »godt sye og koæffere«, medens en
anden har en dårlig »koefyre«. Datidens høje håropsætninger med
117