S I G U R D J E N S E N
ikke vor forfatter. Men med fornemme folks maitresser forholder
det sig anderledes. Der nævnes nogle enkelte, og i et af tilfældene
omtales sagen i så forblommede vendinger, at man aner en virke
lig mægtig forbindelse. Det drejer sig om nr. 345. Intet navn næv
nes, men det oplyses, at hun bor »ved kanalen«. Hun er »temmelig
smuk, brynet og har god comportement, har nok kraft til at hielpe
en, er bemidlet, og forresten maae (ieg) tie om hendes conduite
for een stor politisk raison«. En anden dame, der var i en noget
lignende situation, var en frøken Bøfke, formentlig identisk med
Charlotte Elisabeth von Bøfke (f. 17 2 7 ), datter af den adelige
landsdommer Conrad v. B. ( 12 ) . Da hun døde i 1782, efterlod
hun sig 12.000 rd.4“
Når forfatteren har taget sådanne personer med, hænger det
måske sammen med, at de har været ganske attråværdige partier,
den dag de løsgjorde sig fra den fornemme forbindelse, men man
kan heller ikke vægre sig mod den tanke, at de er kommet med,
fordi »autor« her har fundet noget pikant »stof«.
I det hele taget skal man ikke tage for tungt på de mere prin
cipielle overvejelser, der måtte have ligget bag udarbejdelsen af
protokollen. Forfatteren siger selv med et lille smil ved nr. 289:
Autor ved ingen raison, hvorfor hand har indlemmet hende, uden
fordi man kand strax faae 5.000 rd.
Ved at benytte ordet »indlemme« fastholder forfatteren (der
altid omtaler sig selv som autor) den tankegang, at der er tale om
et societet, en forening. Men medlemmerne er altså indlemmet,
ikke optaget, indmeldt e. lign., hvad der stemmer godt med den
opfattelse, man får ved gennemgangen af oplysningerne, at den
eneste, som har haft noget at gøre med, at pigerne optræder i pro
tokollen, er forfatteren. Det er hans »samling«, og pigerne har for
modentlig overhovedet ikke anet, at de figurerede i den.
1 1 2