113 / 187
D E T E L P H E N B E E N S K E S O C I E T E T
Det betyder dog ikke, at der ikke er sluppet piger med, som var
af beskedne kår. Døtrene af en reduceret juveler er allerede nævnt,
men den ene var en bekendt skuespillerinde. Jomfru Storm (180 ),
der boede på Kultorvet, var datter af en forhenværende tjener,
men faderens beskedne stand opvejes til fulde af, at hun både kan
vente at få midler og er køn, kvik og i besiddelse af adskillige
talenter. Så vel stod det ikke til med traktør og vintapper Cardinals
to døtre ( 2 1—22).41 Den ene var måske nok ganske køn, men ellers
var det skralt med de gode egenskaber. Om en af dem hedder det
ligefrem, at hun er »nok vanvittig i huusholdningen«. Dertil var
familien katolsk, og det fandt datiden jo ikke var så godt. Men
Cardinals vinstue var et sted, hvor ungdommen mødtes, bl. a. til
koncerter, så hans døtre har i al fald hørt med i de unges lag.
Til de virkelig uheldige hører f. eks. nr. 150, der bor i St. Kon
gensgade. Hun er ganske vist smuk og altid net, men hun er også
intrigant, »løs i gengerne« og en ødeland. Navnet opgives som
Petrej.
I tilfælde nr. 96 ses den advarende pegefinger endnu mere hæ
vet. Damen, der bor i Prinsensgade, er nemlig »en grim vil (!)
fransøsk tøs, haver dog lovlig god tallie, vrikker med rompen, ha
ver fader levendes, men moderen død, men ey tienlig til en mand,
før hun faaer sat sig, og er nok ey beqvem til huusholdningen«.
På den anden side er forfatteren ikke bange for at medtage en
fattig pige, når blot hun er køn og dygtig. Tjenestepiger er der dog
ikke mange af. Det oplyses om nr. 340, som er køn og dygtig og
forældreløs, at hun er »i huuset hos forvalter Dazion«. Hvad der
ligger i dette udtryk, er ikke ganske klart, men det dækker muligvis
over en lidt anden social placering end den almindelige tjeneste
piges. Da adressen opgives som »ved blaae taarn«, er husherren
utvivlsomt den kongelige materialforvalter Frantz Dajon.
Gadens løse fugle og lignende misliebige fruentimmer interesserer
111