30 / 187
E G G E R T F R I L L E S M A G E S K I F T E
M E D V O R F R U E K L O S T E R I R O S K I L D E
AF T H E L M A J E X L E V
Når Eggert Frille, der ved fødsel tilhørte en hverken særlig godsrig
eller politisk betydelig sønderjysk lavadelsslægt, ved Christian I ’s
tronbestigelse kunne fremtræde som en af landets betydeligste adels-
mænd, beroede dette formodentlig på hans fremragende finansielle
begavelse forenet med større sprogkundskaber og mere omfattende
juridisk viden, end det var almindeligt i samtiden.
Bortset fra forskellige transaktioner med sit fædrene gods på
Ribeegnen, koncentrerede Eggert Frille sig om godserhvervelser på
Fyn, rimeligvis med sin mødrene arv som udgangspunkt, i øvrigt
udnyttede han de muligheder, hans forleninger gav ham. Han
startede o.
1430
med pantelenet Orebirk, og hertil kom efter Erik
af Pommerns fordrivelse det mere betydningsfulde Hindsgavl.
Begge disse beholdt han uafbrudt til sit »fald« i
1468
. Også len
synes han at have samlet efter et bestemt system,
1442
fik han
Skinkelborg på den anden side af Lillebælt og
1448
Møntergården
i Odense. I takt med forleningerne voksede hans politiske aktivitet
og indflydelse, men endnu i
1440
’erne var han trods et mellem
spil som midlertidig indehaver af slotsloven i København og koge-
mester hos kongen stadig først og fremmest en driftig fynsk land
adelsmand. Forbløffende virker det, at han, da han efter Kristof
fers død bliver kammermester og stedse oftere benyttes i vigtige
diplomatiske ærinder, så sent som
1450
og begyndelsen af
1451
kan overkomme at møde personligt på de fynske herredsting for
at varetage sine private affærer. Derefter synes der at indtræffe en
28