34 / 187
T H E L M A J E X L E V
rum herred, og for det tredie siger brevet ikke, hvilket gods der er
tale om, det nævner hverken Eggert Frille eller Okserne. Forbin
delsen med rettertingsbrevene fremgår af to momenter: Blandt
»uvedkommende« udstedere nævnes ved siden af et par jyske slægt
ninge af Albert Barfod og Erik Pedersen væbneren Jesper Norby.
Om ham ved vi fra et andet brev,7 at han på dette tidspunkt var
husfoged på Københavns Slot — altså hr. Eggerts betroede mand;
senere8 træffer vi ham som husfoged på Hindsgavl. Jeg ser heri et
stærkt indicium for, at Eggert Frille er initiativtageren. At han
også er brevets modtager, tror jeg, fremgår af den samtidige på
skrift »Paa thet gotz i Herløffue hooss Købendehaffn«; den svarer
i sin form meget nøje til påskrifter på andre Eggert Frille breve.
Da Eggert Frille således på alle måder har sikret sig godset i
Herlev, undres man over, at mageskiftet ikke kommer i stand, idet
man umiddelbart ville mene, at to brydegårde nogenlunde måtte
kunne opveje klostrets gods i Rynkeby, der efter lejen at dømme
formentlig har bestået af tre gode gårde. Desværre nævner skøde
brevene hverken pris eller afgifter for Herlevgårdene, men deres
værdi må åbenbart have været for ringe, så hr. Eggert måtte fort
sat se sig om efter mere gods. Opgaven er ikke blevet lettere for
ham, efter at han i foråret
1454
var blevet afskediget både som
kammermester og som høvedsmand på København. At han fortsat
arbejdede hen mod dette mål at fuldbyrde mageskiftet, kan ses af,
at han i
1456
købte halvdelen af Rynkebygård samt endnu en
gård i Rynkeby. I begyndelsen af
1458
har han en trætte med
Lykkerne på Skovsbo (fru Toves arvinger) om noget jord ved
Skovsbo, som begge parter gør krav på, juristen Eggert Frille går
dog af med sejren.9 Da han således har styrket sin position i Ryn
keby, må han formodes at have gjort en sidste kraftanstrengelse
for at skaffe klostret passende gengæld. Måske har han fået bistand
af sin godsrige svigersøn Filip Akselsen (Thott); i alt fald lykkes
32