132 / 205
Afslutning.
Koleraepidemien var landsomfattende, men rasede værst i København.
Den bekræftede eksperternes spådomme. København var en overmåde sårbar by
med tilbagestående forhold i hygiejnisk henseende. Under epidemien afslørede ledende
kræfter i lægestanden, bystyret og regeringen sig som kraftesløse oguden initiativ. Når
det ikke gik værre, skyldtes det et enestående godt arbejde a f en gruppe fremsynede,
energiske læger, der overtog den officielle sundhedskommissions forpligtelser.
Epidemien kom kort før bakteriologiens gennembrud og havde kun beskeden ind
flydelse på den medicinske videnskabelige forskning. Var den kommet få årtier senere,
havde man i København måske kunne udforske koleras natur og smitteveje. Som det
var nu, havde de implicerede lægechefer kun lidt at berette herom.
130