136 / 205
År
Paralytisk
Tilfælde
Aparalytisk
1932
1933
1934
ca. 600
73
356
4111
1935
107
291
1936
30
49
1937
546
697
1938
288
278
1939
41
57
1940
10
13
1941
256
335
1942
616
666
1943
27
270
1944
1019
902
1945
235
595
1946
58
132
1947
99
406=
1948
408
520
1949
153
170
1950
308
1963
1951
20
363
1952
2450
3226
1953
695
896
1954
72
280
1955
24
46
1956
37
154
1957
10
16
1958
65
29
1959
11
16
1960
4
18
1961
140
216
1962
10
5
1963
6
Fra 19 1 0 - 19 3 3 er kun anmeldt paralytiske tilfælde.
I 19 3 7 kom der en ny epidemi i København denne gang med 186 patienter, heraf
40 % med pareser (Lassen, H.C.A. 19 39 og Henningsen & Rasch 1940).
Karakteristisk for sygdommen i København i 19 3 7 var, at tilfældene forekom over
hele byen uden nogen egentlig epidemisk ophobning. Juel Henningsen (f. 1906) har
for perioden 19 10 - 19 3 7 gjort den også siden bekræftede iagttagelse, at sygdommen i
stigende grad angreb de ældre bøm og unge. Ialt døde 20 % a f patienterne med pareser,
18 % af respirationsparese. Igen i 19 44 og 19 5 0 forekom mindre epidemier i Dan
mark med ophobning i Københavnsområdet.
Erik Skinhøj (f. 19 18 ) har i sin disputats (Skinhøj 1949) især benyttet materialet fra
1944-epidemien til at belyse forskellige forhold vedrørende poliomyelitis epidemiologi.
På basis a f materialet konkluderede han, at der i befolkningen eksisterede en udbredt
immunitet mod poliomyelitis afhængig a f befolkningstætheden, men uafhængig a f epi
demierne. Store dele af befolkningen må altså stadig udsættes for små mængder virus,
der resulterer i stumme eller ikke kendte infektioner, som giver anledning til antistof
dannelse.
Ved den store epidemi i 19 5 2 , hvor smittevejene atter udforskedes, blev dette for
hold bekræftet. Som det senere skal omtales, kunne Alfred Lindahl (f. 19 20 ) efter po
lioepidemien i 19 5 2 forkaste den vandbåme smitteteori og fremhæve den direkte kon
takt som den vigtigste smittekilde. Særlig smitte fra mindreårige bøm synes at være af
betydning for paralytiske tilfældes opståen. E t hidtil uforklarligt moment er det, at an
tallet a f paretiske tilfælde i forhold til ikke-pare tiske stiger med alderen. Det ser ud til,
134