140 / 205
de respiratorisk paretiske patienter havde været dårlige under de foregående epidemier.
Først under 1952-epidemien lærte man at behandle disse patienter effektivt.
Epidemiens forløb:
Epidemien startede i slutningen a f juli 19 5 2 , og de sidste til
fælde forekom i januar 19 5 3 . I denne periode anmeldtes 1289 paralytiske og 1 6 3 1
non-paralytiske tilfælde i Storkøbenhavn. 1 1 0 a f de københavnske patienter døde af
sygdommen. Blegdamshospitalet, der som det eneste epidemiske hospital dækkede
dette område, modtog i denne periode 2 .7 2 7 patienter, heraf enkelte fra det øvrige
Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. A f epidemikurveme ses det, at sygdommen
kulminerede i ugen omkring den 1.9 ., hvor der blev indlagt 3 3 5 patienter eller ca. 50
om dagen. Blegdamshospitalets 500 sengepladser viste sig snart for få, og sengepladser
på andre hospitaler måtte lånes. Fra den 2 1 . 8. begyndte man at indlægge poliomyeli-
tispatienter på Fuglebakkens Bømehospital, den 25.8. på Frederiksberg Hospital, den
2.9. på Balders Hospital og den 4.9. på Sundholm. I løbet a f de to første uger a f sep
tember fyldtes Sundholm, og ugen senere måtte man indlægge patienter på Øresunds
hospitalet. I begyndelsen af oktober indlagdes patienter på Dronning Louises Bøm e
hospital. Fra midten a f oktober måtte Sundholm igen evakueres, idet de midlertidige
lokaler derude var vanskelige at opvarme. Alle patienterne blev primært bragt til Bleg
damshospitalet og herfra visiteret videre. De svære tilfælde, specielt de patienter med
respiratoriske problemer, blev på Blegdamshospitalet, mens en del a f de øvrige blev
sendt videre. Ialt behandledes fra august 19 5 2 til januar 19 5 3 2 10 patienter på Fre
deriksberg Hospital, 234 på Fuglebakkens Bømehospital, 15 5 på Sundholm, 39 på
Øresundshospitalet, 2 1 på Balders Hospital og 16 på Dronning Louises Bømehos
pital.
Efterbehandlingen kom til at foregå på Polioforeningens klinikker på Tuborgvej og
Thorvaldsensvej, på Ortopædisk Hospital i København og på Fysiurgisk Hospital i
Hornbæk (Indlæggelsesprotokollen over Poliomyelitispatienter 19 5 2 og Lassen, H.C.
A . 19 52).
1 løbet a[ .de sidste uEer a f juli blev det klart for personalet på Blegdamshospitalet
at poliomyelitisepidemien dette år ville blive a f større omfang end tidligere De para
lytiske tilfælde a f polio udgjorde i 19 5 0 ca. 1 1 % a f de anmeldte i København (Bjerg-
lund & Bang 19 5 3 ).
J 6
,
Det er uklart, hvor mange aparalytiske tilfælde der har været i de ældre epidemier
jkk0 b^ev anme^dt før 19 34 . I 19 5 2 udgjorde de paretiske patienter ca.
43
%
af de indlagte på Blegdamshospitalet (men en langt mindre del a f det totale an-
tal) Der var altså væsentlig flere end i 1950-epidemien. Langt de fleste a f disse patien
ter blev udskrevet kort efter indlæggelsen. Nogle måtte fortsætte med fysiurgisk be
handling ambulant, mens andre med svære pareser måtte flyttes til efterbehandling på
andre hospitaler. Behovet for hospitalsplads til efterbehandling a f poliopatienter var
stigende. Selv om institutterne på Tuborgvej og Thorvaldsensvej udvidede deres kapa-
ci et hastigt, måtte der skaffes flere pladser. En del patienter med svære pareser kræ
vede længere tids optræning, og dette kunne for de flestes vedkommende kun finde
sted under indlæggelse.
I forståelse med Københavns Kommune (borgmester Julius Hansen) købte Sam fun
det og Hjemmet for Vanføre (administrationschef P. Stochholm) Hornbæk Badehotel
1
der indrettedes til fysiurgisk hospital. Her kunne patienterne opholde sig i længere tid ’
Man samlede den mest tidskrævende og kostbare del a f optræningen her
På Ortopædisk Hospital havde man i 19 40 ’eme studeret efterbehandling a f polio
patienter. Man begyndte med skinner og støttende bandage og endte med operativ
behandling med senetransplantationer og indgreb på leddene i udvalgte tilfælde En
Lang række a f 1952-epidemiens patienter gik igennem Ortopædisk Hospital. Alle dis
ae patienter udgjorde et langtidsproblem, som man senere skal vende tilbage til.
Respiratorisk paretiske patienter:
De patienter, der uden sammenligning udgjorde
*
de største problemer under polioepidemien, var de respiratorisk paretiske. De havde
under 1950-epidemien udgjort en ganske Mlle gruppe, under 1 %. H.C.A. Lassen havde
138