145 / 205
De praktiserende læger og lægevagten havde en travl tid. Folk var opfordret til at
søge læge, så snart de mærkede symptomer som høj feber, kulderystelser eller hoved
pine, og dette førte naturligvis til mange sygebesøg. Det var så op til lægen i hjemmet
at vurdere, om det drejede sig om polio eller en banal influenzainfektion. Man kunne
umuligt indlægge alle. Formentlig har der været talrige abortive tilfælde i byen i den
ne periode.
I sommeren 19 5 2 blev Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttet angrebet for ikke at
have forsøgt profylaktisk behandling a f udsatte gmpper med rekonvalescentserum. An
grebet kom som en kronik i en avis og forårsagede en del fortrydelse i Sundhedsstyrel
sen og en del forespørgsler fra Indenrigsministeriets side. Faktisk havde man allerede
inden epidemien arbejdet med sagen. I 19 4 0 ’erne havde overlæge Juel Henningsen sam
let rekonvalescentserum på Skiveegnen. Den indsamlede serum var senere blevet tør
ret på en specialfabrik i Tyskland, og materialet gemt til et større forsøg. Imidlertid
viste det sig, at den fremstillede koncentrerede semm indeholdt store mængder pyro
gener, og man måtte kassere det hele. Herefter opgav man flere forsøg og ventede på
vaccinen, som man vidste måtte komme (Juel Henningsen personlig meddelelse).
Skulle man have opklaret serumterapiens effektivitet ved polioepidemier, havde
det været nødvendigt med en meget stor mængde semm. Det ville have været meget
svært at skaffe denne mængde blod, og man måtte have belastet blodbankerne vold
somt på bekostning a f disses øvrige virksomhed.
Epidemiens afslutning:
Som nævnt måtte personalet på Blegdamshospitalet udvides
i forbindelse med epidemien. Ialt ansattes der ca. 250 ekstra sygeplejersker og 27 fysio
terapeuter foruden studenter, portører og forskelligt andet ekstra personale.
Den 5.2. 19 5 3 bevilgede Borgerrepræsentationen 7.6 33.000 kr. til dækning a f mer
udgifter i anledning a f bømelammelsesepidemien. Dette er naturligvis kun en lille del
af de ekstraudgifter det offentlige havde i forbindelse med infektionen. Senere kom
der flere udgifter i forbindelse med revalidering og genoptræning a f patienterne.
Medicinalpersonale beskæftiget med polioepidemien.
Adskillige læger havde allerede før 19 5 2 erfaring i behandling af polio.
H.C.A. Lassen: I
København var den centrale skikkelse i behandlingen af polio-
patienterne Blegdamshospitalets chef, professor
H.C.A.
Lassen (19 0 0 - 19 7 1) . Han
havde været ansat ved hospitalet siden 19 3 7 , fra 19 39 som dets chef. Det var for en
stor del hans fortjeneste, at den store organisation på Blegdamshospitalet fungerede,
og at der blev ansat dygtige folk fra andre specialer på afdelingen.
Til Blegdamshospitalet var under epidemien knyttet en lang række læger.
Medicinere:
Dr. med.
Frits Neukirch
(f. 1906) havde været afdelingslæge siden
1948.
Dr. med.
Mogens Bjømeboe
(f. 19 10 ) var 1. reservelæge her fra 19 5 1 - 19 52.
Alfred Lindahl
(f. 19 20) reservelæge ved Blegdamshospitalet siden 1 9 5 1 , samtidig
assistent på Polioinstituttet på Tuborgvej. Lindahl skrev siden disputats om polioepide
mien (Lindahl 1960).
Tage Søttrup (1919 - 1961)
ligeledes reservelæge skrev også disputats om polio
epidemien (Søttmp
1960).
Fysiurger:
Fysiurgisk konsulent ved Blegdamshospitalet var dr. med.
Egill Snorrason
(f. 19 15 ).
Anæstesiologer:
Dr. med.
Bjørn Ibsen
(f. 19 15 ) var under epidemien knyttet til hos
pitalet som konsulent, senere bestået a f flere andre københavnske anæstesiologer.
Otologer:
Leder a f øreafdelingen var dr. med
Jørgen Falbe-Hansen
(f. 19 0 3) bi
stået a f sin 1. reservelæge
Steen Johnsen
(f. 19 16 ).
143