147 / 205
Polio for sin respirator.
I Sverige konstrueredes Engstrom-respiratoren og Lundia-respiratoren (Lassen, H.C.
A. 19 55). Senere kom endnu flere modeller til. Respiratorteknikken er senere blevet
daglig rutine på talrige hospitaler rundt omkring i landet. Den bmges nu også på respi
rationsinsufficiens af primær pulmonal genese f.eks. til behandling a f patienter med
kronisk bronchitis i en akut forværret fase.
Samtidig med udarbejdelse a f teknikken ved den kunstige respiration kom udarbej
delse a f teknik til bestemmelse a f blodets iltmætning og kuldioxydindhold. Labora-
torieoverlæge dr. med. Poul Astrup var hovedkraften i dette (Astrup, Gøtzsche & Neu-
kirch 1954).
Erfaringerne fra dette samarbejde mellem medicinere, kliniske kemikere og anæste-
siologer blev bestemmende for opbygningen af afdelingerne for intensiv terapi mndt
omkring i landet i løbet a f 19 6 0 ’erne. Det blev oftest anæstesiologer, der kom til at
lede disse afdelinger i snævert samarbejde med de andre afdelingers læger.
I det hele taget beviste epidemien nytten a f et bredere samarbejde mellem de for
skellige grupper og specialister. Teknikere a f forskellig art blev involveret i konstruk
tionen af respiratorer. Senere efter epidemien udvikledes heraf det omfattende over
vågningsudstyr, der nu er en vigtig del a f f.eks. et coronarafsnit.
Fysiurgisk erfaring:
Teknikken med opøvelse og understøttelse a f hostereflekser,
stillingsdrænage og optræning af respitationsmuskulaturen blev indøvet og udviklet
under denne epidemi. Den store stab af fysiurger og fysioterapeuter, ledet a f bl.a.
overlæge dr. med. E. Snorrason, nødvendiggjorde, at der blev udarbejdet retnings
linier for behandling a f sådanne patienter, inspireret a f bl.a. Svend Clemmesens virke
ved tidligere epidemier (Lassen, H.C.A. 19 56 a pp. 74-79).
Ortopædisk erfaring:
Foruden den fysiurgiske behandling kom også den ortopæd
kirurgiske behandling med nyskabelser. Efter epidemien stod man med en lang ræk
ke patienter, der havde isolerede pareser a f enkelte eller flere ekstremiteter. Bandage
behandling var ofte utilfredsstillende, og efter epidemien blev der udarbejdet en ny
teknik vedrørende senetransplantation og knogleplastik til stabilisering a f enkelte led.
Nyskabelse i hospitalsvæsenet:
Hospitalsvæsenet i Danmark blev udvidet med et
fysiurgisk hospital i Hornbæk. Dette hospital var ved anskaffelsen meget billigt, mens
driften måske var knapt så billig, fordi man manglede serviceafdelinger: laboratorie,
røntgenudstyr, samarbejdende medicinske og kirurgiske afdelinger m.m.
Hospitalet har i de senere år fungeret som optræningscenter for patienter med
svære pareser, hvor intensiv og langvarig træning er indiceret. Der er nu planer om at
nedlægge hospitalet og fordele patienterne på hjemstedsamtemes ortopædkirurgiske
afdelinger.
Poliovaccine: I 19 54 blev Sundhedsstyrelsen tilbudt 250.000 doser poliovaccine a f
en ny type. Tilbuddet var fremsat gennem professor Buchtahl og stammede fra et pri
vat amerikansk medicinalfirma. Vaccinen var endnu ikke gennemprøvet i U .S.A.
Tilbuddet kom netop som man ventede på resultaterne a f Salk’s vaccine og samti
dig med, at man overvejede at starte en hjemlig produktion. Med erfaringerne fra
Cuttervaccinen in mente var man ikke meget for at afprøve en ukendt vaccine i Dan
mark, så hellere vente på det sikre.
Opgørelsen fra Salk forelå den 12 .4 . 19 55 (Lassen, H.C.A. 19 56 b).
I efteråret 19 5 2 blev der bevilget 300.000 kr. statsmidler til oprettelse af et vims
forskningslaboratorium på Statens Seruminstitut. Meningen var, at man ville udvikle
og gennemprøve vaccinationen mod polio. Leder af dette program blev Herdis von
Magnus, som ved studiebesøg i U .S.A. bl.a. hos Jonas Salk fulgte bestræbelserne for
fremstilling af den formoldræbte vaccine. Seruminstituttet i København kunne der
for allerede i 19 54 starte produktionen a f formoldræbte vaccine. I 19 5 5 vaccineredes
i første omgang de 7 -12 årige i skolerne; 98 % a f denne befolkningsgruppe fik vaccine.
145