153 / 205
Efter denne havde:
huse før
1728
heraf
brændt
husstande
efter 1728
beboere
ødelagte 1
med grund
Østre Kvarter
438
134 5
7660
-
Strand Kvarter
13 0
19
385
2654
6
Snarens Kvarter
19 3
18 7
17
87
52
Vestre Kvarter
406
106
1290
6 12 3
4
Nørre Kvarter
35 3
238
570
2220
3 1
Klædebo Kvarter
300
300
0
-
39
Frimand Kvarter
2 0 1
18 7
4 1
344
4 1
Kjøbmager Kvarter
380
1 1 2
1087
5479
22
Rosenborg Kvarter
306
3 0 1
2 1
96
24
St. Annæ 0 . Kvarter 265
-
966
5088
-
St. Annæ V. Kvarter 485
-
2 5 17
1 1 3 1 7
-
Christianshavn Kvarter 238
-
12 2 5
6052
Nyboder Kvarter
7 16
-
1880
7243
-
Ialt
4 5 0 1
14 50
11.3 4 4
54.363
179
A f tabellen ses det, at Østre, Vestre og Kjøbmager kvarterer sammen med St. Annæ
V. og 0 . og Nyboder var de folkerigeste og tættest beboede. En opgørelse over antal
let a f familier og beboere giver næppe nogen mening ud fra de givne tal, hvor en tredie-
del af byen var brændt. Kvartererne Strand, Snarens og Nørre har relativt færre huse
og familier, hvilket stemmer med ovenstående betragtninger.
Grethe Hartmann nævner tre kvarterer kendt for mange værtshuse og bordeller
nemlig Vestre, især omkring Vestergade, Østre, omkring St. Nikolaj Kirke, og endelig
i mindre grad Kjøbmager kvarter omkring St. Kongensgade (Hartmann 1949 p. 33).
Disse kvarterer mmmede de mest primitive boliger med den største folkemængde. Der
til kommer Nyboder, hvor flådens mandskab boede med deres koner og børn tæt sam
men, men efter tidens standard i gode boliger.
Desværre er kirkebøgerne for begravede i 1 7 1 1 kun bevaret for sognene: Frue, Hol
mens, Vor Frelser, Trinitatis og Garnisons, mens St. Nikolaj, St. Petri og Helligånds
sognes kirkebøger er borte.
Betragter man kurverne over de begravede fra de enkelte sogne, vil man se, at for
delingen af de døde er ulige. Det ser ud til, at sogne som Holmens og Frue har for
holdsmæssigt langt flere døde end de øvrige sogne.
Her har vi i hvert fald de to af de tre tæt befolkede kvarterer, nemlig området om
kring Vestergade og Nyboder. Nærmere kan man vist ikke i øjeblikket komme til en
vurdering af boligens indflydelse på pestepidemien i 1 7 1 1 .
18 5 3 : Betragter man epidemikurverne og tabellerne for de forskellige kvarterer fra
epidemien i 18 5 3 , ses det, at epidemien var meget forskelligt udbredt. Værst a f alle gik
det ud over lemmerne på Almindelig Hospital, hvor ca. 460 a f 900 blev syge, og 400
døde. Denne epidemi er omtalt andetsteds.
Det hårdest medtagne kvarter var Christianshavn med godt 8,2 % syge og 5,4 %
døde, især husene i de små gyder blev ramt.
Det er bemærkelsesværdigt, at Udenbys Klædebo kvarter, der indbefattede de nye
kvarterer Nørrebro og Østerbro, kommer ind som nummer to med næsten lige så man
ge tilfælde og større mortalitet. De nye områder blev beskyldt for at være for hastigt
opført uden hensyn til renovation, boligstørrelse eller vejplanlægning og beviste altså
nu, at de var farlige at bebo under epidemier.
Befolkningen herude bestod a f ufaglærte arbejdere og håndværkssvende. De næste
kvarterer var efter epidemiens sværhedsgrad Nyboder (7,4 %), St. Annæ Vestre (7,2
%)
ogSt. Annæ Østre (6 ,1 %).
De øvrige kvarterer var langt lettere angrebet. Mindst a f alle ramtes Strand med
151