152 / 205
imidlertid så lille, 43 % mod 57 %, at den formentlig vejes op a f det kvindelige over
skud i byen på grund af de bortdragne soldater.
Der er et uhyggeligt stort antal bom blandt ofrene: 8.587 d.v.s. ca. 43 %. Denne
aldersfordeling ligger imidlertid ikke langt fra den sædvanbge blandt døde i årene før
° 8 S elvom der fødtes tre-fire børn i hvert indgået ægteskab i København, sørgede den
store bømedødelighed for negativ befolkningstilvækst, der kun blev afballanceret af
stadig indvandring til byen fra provinsen og udlandet (Lassen, A . 1965 pp. 65-68).
18 5 3 : Koleraen havde lige så bdt som pesten nogen skæv kønsfordeUng. Kun ube
tydelig flere kvinder end mænd blev angrebet: 3.864 kvinder og 3.3 5 5 mænd, mens
2 539 kvinder og 2 .19 8 mænd døde (Hubertz 18 5 5 pp. 18 -19 ). Aldersfordelingen må
imidlertid tages med et vist forbehold, hvis sammenhgning skal drages med nutiden.
Hubertz sammenstiller syge og døde i forskelbge aldersklasser i forhold til deres pro
centuelle forekomst i befolkningen og pr. 100 syge. Han drager den konklusion, at
personer fra »3 til 35 Aar hører altsaa til de mere begunstigede, da de have havt en
større Kraft at møde Sygdommen med, mens de yngre og de ældre have maattet levere
et meget betydeligere Antal af Offeme» (Hubertz 18 5 5 p. 20). Hertil må man imidler
tid regne den i forvejen store bømemortalitet og altså fradrage den forventede døde-
lighed.
Ser man på ofrene efter epidemien, vil man opdage, at dødeligheden blandt de spæ
de i 18 5 4 er mindre end forventet. En del a f de svage er altså bukket under før tiden,
selv om antallet a f fødte er vokset (Bricka, T. 18 5 5 ). Til sammenligning kan anføres,
at spædbamsdødeligheden i 18 5 0 ’eme var 2 3 % mod 2,5 % 10 0 år senere (Bonnevie
^ Det kigger fast, at det største antal ofre kom fra aldersklassen 35 - 64 år (1.4 8 7
eller 5 1 %), altså den gruppe, hvor forsørgerne udgjorde den største del, og hvor
savnet mærkedes mest. Dette indtryk stemmer med R .J. Morris’ fra England i 18 32
(Morris 19 76 p. 83). Her er nok en af forklaringerne på, at epidemien, som var ventet
og ikke meget større end andre epidemier i årene fomd, blev mødt med en sådan
rædsel.
1 9 5 2
:
Polioepidemien ramte som omtalt uden kønsforskel især bøin og unge.
832 voksne og 1.976 børn under 14 år (Lindahl 1960 p. 33). Dette var i modsæt
ning til tidligere polioepidemier, hvor børnene havde udgjort en større gruppe.
Geografi og bolig.
1 7 1 1
: Der findes ikke nogen nøjagtig opgørelse over Københavns befolkning i 1 7 1 1
og ikke nogen oversigt over sognene eller kvarterernes indbyggertal i forhold hertil. Et
forsøg på at nærme sig dette kan gøres ud fra antallet af parceller i de enkelte kvarterer
(Ramsing 19 4 3 - 45). Heraf ses det, at især kvartererne Østre og Vestre samt Kjøbma-
ger var tæt bebyggede, mens Strand-, Snarens- og Nørre kvarter var præget af større
ejendomme og bedre plads.
En anden mulighed for at fmde fordelingen a f befolkningen i de forskelbge kvarte
rer er den opgørelse a f huse og beboere, som blev foretaget efter Københavns brand
17 2 8 (tidligere nævnt) (Grove 1904 pp. 2 5 , 34 og 40).
150