146 / 205
Kliniske kemikere: Dr. med. Poul Astrup (f. 19 15 ) var leder a f centrallaboratoriet
på Blegdamshospitalet.
Neurologer: Neurologisk konsulent under epidemien var dr. med. Erik Skinhøj
(f. 19 18 ). Skinhøj havde beskæftiget sig med poliopatienter i sin disputats (Skinhøj
1949).
Udenfor Blegdamshospitalet: Som lægelig leder a f Polioforeningens klinik havde dr.
med. Svend Clemmesen (f. 19 0 1) en central placering i efterbehandlingen. Hans tidlige
re arbejder med myotensorbehandling og erfaring fra ældre polioepidemier fik betyd
ning for arbejdet på klinikken på Tuborgvej.
A f andre danske læger, der specielt havde interesseret sig for polio, må nævnes over
læge dr. med. Nicolaj I. Nissen (f. 1898), der i 19 3 4 havde været beskæftiget med en
polioepidemi i Haderslev, og overlæge dr. med Skat Baastrup (18 8 9 - 19 56 ), der i
Skive havde forsøgt serumbehandling a f poliopatienter allerede i 19 3 0 ’eme i samarbej
de med overlæge dr. med. Juel Henningsen. På Ortopædisk Hospital havde overlæge
dr. med. Poul Gufldall (18 8 2 - 19 50 ) startet efterbehandling a f poliopatienter i 19 3 0 ’
erne. Dr. med. Anton Monberg (f. 189 2) var under epidemien i 19 5 2 ortopædisk kon
sulent ved Blegdamshospitalet.
Sundhedsstyrelsen: Fra Sundhedsstyrelsen var navnlig dr. med. E. Juel Henningsen
(f. 1906), siden 1945 overlæge for den epidemiske afdeling, beskæftiget med polio
epidemien. Han havde tidligere beskæftiget sig med polioepidemiologi (bl.a. Henning
sen & Rasch 1940).
Dr. med. Esther Ammundsen (f. 1906) havde som Københavns stadslæge fra 19 5 1
den løbende kontrol med epidemien i byen.
Statens Seruminstitut: Her var dr. med. Jeppe Ørskov (f. 189 2 ) direktør og stærkt
interesseret i hurtigt at komme igang med vaccine fremstilling.
For udviklingen a f dansk poliovaccine i samarbejde med amerikanske forskere stod
dr. med. Herdis von Magnus (f. 19 12 ) , også ansat på Seruminstituttet.
Utallige andre læger og medicinske studenter kom til at arbejde med poliopatienter
ne. For mange står dagene under epidemien som de mest dramatiske i deres faglige
løbebane. Udenfor lægekredsene stod bl.a. Københavns hospitalsborgmester fra 19 3 8 -
1962 Julius Hansen (18 9 2 - 19 7 1) . Han måtte under epidemien løse en lang række
praktiske opgaver, hvoraf store ekstra bevillinger var blandt de vigtigste.
Endelig havde Samfundet og Hjemmet for Vanføres administrationschef, cand.
polit. Poul Stochholm (19 0 4 - 1974), en nøgleposition som koordinator a f det store
arbejde på Ortopædisk Hospital, Fysiurgisk Hospital i Hornbæk og senere kollektiv
huset på Hans Knudsens Plads.
Erfaringer efter polioepidemien.
De erfaringer man gjorde under polioepidemien var mangfoldige. Det frugtbare sam
arbejde mellem medicinere og anæstesiologer, otologer, fysiurger, ortopæder og kli
niske kemikere gav efter epidemien nyskabelser på en lang række områder.
Respiratorbehandling: Det er allerede nævnt, hvordan overtryksventilation blev
indført som behandling af respiratorisk paretiske patienter. Selve teknikken var ikke
ny. Anæstesiologer havde dagligt ventileret deres operationspatienter på denne måde.
Det nye var, at man indøvede langtidsventilation a f de mange dårlige patienter. Man
gjorde her den erfaring, at manuel ventilation var mulig i dagevis. Særlige ventilations
hold, bestående af specialuddannede stud.med.’er, blev oprettet. Efterhånden opfandt
man overtryksrespiratorer til at overtage det manuelle arbejde. En a f de første var
Bang-respiratoren konstrueret af lægen Claus Bang (f. 19 24 ), der på den tid var re
servelæge i Skive (Bang, C. 19 53). Bang fik senere en ærespris a f Landsforeningen mod
144