168 / 205
Mens kønsforskel ikke synes at spille nogen større rolle ved de tre epidemier, har al
dersfordelingen været af betydning. Pesten og koleraen ramte især voksne i deres bed
ste alder - måske en af årsagerne til de gabende huller efter epidemierne. Polio rammer
stadig især bøm og unge.
Boligforholdene hænger naturligvis nært sammen med den sociale status. Både pest
og kolera spredte sig særlig voldsomt i de tæt befolkede, fattige kvarterer. Polio deri
mod forekom hyppigst i de nyopførte bedre kvarterer, måske fordi befolkningen her
bestod a f unge mennesker med bøm.
De sociale hjælpeforanstaltninger sættes altid på en hård prøve under epidemier.
I 1 7 1 1 var det meget lidt hjælp, fattige og syge kunne vente. Man havde små sygeaf-
delinger i nogle af byens stiftelser, men de var især beboet a f kronisk syge. Under epi
demier ansattes »pestmestre», altså specielle læger, der skulle tage sig a f ubemidlede og
udlevere gratis medicin. Desuden oprettedes nødhospitaler, vel nok for at de fattige
ikke skulle dø på gaden. Efter epidemien tog det offentlige sig a f de bøm , som var
blevet forældreløse under sygdommen. De øvrige måtte prøve at klare sig som før.
I 18 5 3 havde man distriktslæger til de fattige, og der fandtes to hospitaler, som dog
ikke var særlig beregnet for epidemiske patienter. Under og efter epidemien blev der
skaffet hjælp til de dårligst stillede familier: Under epidemien i form a f udflytning til
interimistiske boliger, bespisningsanstalter og økonomisk hjælp.
Efter epidemien oprettedes Lægeforeningens boliger. De forældreløse bøm blev sat
i privat pleje, og der blev udbetalt kontant hjælp til plejeforældrene. Det store flertal
af ofrene måtte efter epidemien flytte tilbage til de samme dårlige forhold som før.
Efter polioepidemien var en stor del af patienterne meget handicappede. Hoved
parten a f disse blev hjulpet gennem de eksisterende hjælpeforanstaltninger. En del måt
te hjælpes gennem Polioforeningens fonds, andre blev støttet a f Samfundet og Hjem
met for Vanføre. Der blev opført kollektivboliger på Hans Knudsens Plads til respira-
torpatienteme.
I årene efter epidemien lykkedes det at skaffe midler til indkøb a f biler til gang
handicappede poliopatienter.
Afslutning.
De tre epidemier rummer en række ligheder og uligheder. De tre århundreder er na
turligvis meget forskellige. Lægernes uddannelse skiftede for hver periode. Samfundet
var helt forskelligt i enevældens dage i 1 7 1 1 , under junigmndloven i 18 5 3 o g i 19 5 0 ’-
erne. Alligevel er der en række lighedspunkter.
Sygdommen kom hver gang overraskende. Man måtte på stedet opfinde behand
lingsmetoder og hjælpeforanstaltninger.
Skal man drage en lære a f de tre epidemier, må det være, at epidemier kommer u-
ventet, kræver energisk indsats, og at utraditionel tankegang og evnen til samarbejde
er nødvendig for et godt arbejdsresultat.
166