165 / 205
Johan Eichel, stadsphysicus, dr. med. Eichel blev udnævnt til stadsphysicus i 1 7 1 0
og var derfor selvskrevet som præses i sundhedskommissionen. Eichel blev smittet tid
ligt i epidemien, men kom sig og kunne deltage i kommissionens møder i den sidste
halvdel af epidemien.
Chresten Worm, Sjællands biskop, professor theologiae. Worm var en aktiv og er
faren administrator. Han var en vigtig kraft i sundhedskommissionen.
Johan Gottlieb Bötticher, dr. med., praktiserende læge i Kobenhavn. Bötticher var
tysker, men havde praktiseret i Danmark siden 17 0 5 . Han var en stridbar og noget u-
omgængelig person. Under epidemien drev han en stor praksis i København. Han udgav
senere en afhandling om epidemien, som er det eneste bevarede videnskabelige arbejde
om denne epidemi.
Johan Bertram Ernst, Københavns politimester. Ernst varsom leder af byvagten og
vægterne medlem a f sundhedskommissionen.
Koleraen.
1 modsætning til pest har kolera kun været kendt i Europa siden begyndelsen af
1800-tallet. Sygdommen stammer fra egnene omkring Gangesdeltaet i det nuværende
Bangladesh. I store pandemier hærgede koleraen verden helt op til 19 20. I 19 7 0 ’erne
har der været spredte tilfælde.
Koleraepidemien i 18 5 3 var den eneste større danske epidemi. Vi har ikke haft kole
ra i Danmark siden 18 5 7 .
Kolera fremklades af en vibrion, der kan holde sig levende i ferskvand i længere tid,
men som ikke tåler sure opløsninger. Den smitter næsten udelukkende ved inficeret
drikkevand.
Kolera viser sig efter tre-fire dages inkubationstid ved voldsomme diarreer af ris
vandslignende vandigt indhold. Der kan udtømmes helt op til 1 l/time. Ubehandlet vil
døden ofte indtræde efter et par dages forløb.
Behandlingen består i 19 7 0 ’erne i tilførsel a f glucose per os (modvirker diarreerne)
og erstatning af væske- og elektrolyttabet ved intravenøs infusion. Antibiotica spiller
en underordnet rolle, da koleravibrionerne ikke kan invadere tyndtarmsslimhinden.
Danmark var i 18 5 3 kommet gennem Slesvigske krig, selv om det slesvigske spørgs
mål ikke var løst. Indadtil fungerede den første demokratiske forfatning efter ene
vældens afskaffelse i 1849. Politisk lå magten dels hos det nationalliberale borgerskab,
dels hos de konservative embedsmænd og godsejerne.
Danmark havde i adskillige år været omgivet a f kolera, idet både Sverige, Norge og
Tyskland havde haft kolera siden 18 3 0 ’erne, mens Danmark hidtil var sluppet næsten
fri.
For at modvirke en hjemlig epidemi havde man nedsat lokale sundhedskommissio
ner i alle byer og en overordnet kommission i København.
Den herskende opfattelse a f epidemiske sygdomme gik imod smitte som årsag til
spredning, hvorfor karantæne for kolera var afskaffet i 18 5 2 . Førende hygiejnikere i
Danmark krævede sanitære reformer som beskyttelse mod epidemier. Dette stødte
dog på regeringens sparsommelighed.
København var en tæt befolket, snavset by med et primitivt renovationsvæsen og
dårligt drikkevand.
Efter 18 4 1 var der kun én lægeuddannelse. Det var den, der hørte under Det læge
videnskabelige Fakultet. København var ret velforsynet med læger. Man havde to hos
pitaler: Almindelig Hospital og Frederiks Hospital. Der var intet egentligt epidemisyge
hus.
Epidemien udbrød i juni 18 5 3 og bredte sig hurtigt i de fattige kvarterer. Særlig
hårdt ramtes St. Annæ,' Christianshavn og Nyboder. Den overordentlige sundheds
kommission fik oprettet flere nødhospitaler og en række anmeldelsesbureauer rundt
om i byen. Det blev pålagt distriktslægerne at visitere hele byen. Der blev ansat frivil
lige til at hjælpe både i byen og på hospitalerne. Epidemien løb hurtigt fra den officiel
le sundhedskommission, og en kreds aflæ ger stiftede en privat forening, der blev kaldt
163