163 / 205
se ar. Det lykkedes dog kirurgerne at vinde en sejr gennem oprettelsen a f Det kongelige
kirurgiske Akademi 178 8 .
I 1803 blev begge fagområder repræsenteret i det nyoprettede Sundhedskollegium.
Dette fungerede til 19 0 7, hvor det opløstes efter en strid med regeringen om dets funk
tionsområde. I 1909 blev Sundhedsstyrelsen oprettet.
På uddannelsesområdet fungerede medicin og kirurgi som to selvstændige fag indtil
18 34 , hvor begge retninger blev underlagt Københavns Universitet under Det lægevi
denskabelige Fakultet.
Københavns hospitaler og stiftelser.
Den ældste københavnske stiftelse er St. Jørgens Hospital fra 12 6 1. Det blev stiftet
som spedalskhedshospital og fungerede en tid efter, at spedalskheden var i tilbagegang
som plejestiftelse for patienter med sår og bylder.
Helligåndshuset blev bygget i 1294 og var beregnet for syge, fattige og hjemløse.
Det blev en tid drevet a f Helligåndsordenen, men blev overtaget a f byen efter reforma
tionen. I 160 7 havde Christian IV brug for bygningen, hvorfor stiftelsen måtte flytte,
først til gården Vartov på Strandvejen, senere til Københavns Ladegård ved den nu
værende Triangel. Her lå stiftelsen til 16 59 , hvor svenskerne brændte den af. Lemmer
ne flyttede igen og endte efter flere flytninger i Farvergade i den bygning, der endnu
kaldes Vartov. I 19 34 flyttede man ud til GI. Kloster på Lersø Parkalle.
Pesthuset har sin oprindelse i en fløj a f Helligåndshuset, Den vesterske Bod, hvor
man først optog hittebørn. Efter 1606 blev stiftelsen brugt som epidemisygehus, og
den fik nu navnet Pesthuset.
16 3 2 rykkede man uden for byen til det sted, hvor Nørregade nu munder ud i Nør
re Voldgade. Pesthuset blev ligesom Ladegården ødelagt i 16 59 , men genopførtes ved
Kalvebod Strand 16 6 5. Her fungerede det som plejestiftelse lige til 18 0 7 , hvor byg
ningen blev brændt af englænderne. Der havde da en tid været sindssyge foruden
egentlige plejepatienter. I 18 16 flyttede stiftelsen til Bistmpgård ved Roskilde. I 18 6 1
deltes den i en egentlig psykiatrisk afdeling (St. Hans Hospital), som blev ved Roskilde,
og en lemmestiftelse, der blev lagt sammen med Almindelig Hospital.
A f andre stiftelser havde man St. Annæ Hospital fra 1 5 1 6 , Brøndstrædes Hospital
fra 15 5 0 og Poul Fechtels Hospital fra 15 7 0 . Disse tre stiftelser var alle beregnet for
fattige og syge.
For forældreløse havde man i perioden 1605 - 1649 Christian IV ’s Tugthus, hvor
hjemløse og omstrejfende bøm blev indsat til opdragelse gennem arbejde i klædeindu
strien. I 1662 blev der oprettet et andet »børnehus» nu på Christianshavn. Denne in
stitution ændredes efterhånden og blev til sidst opdragelsesanstalt for »ulydige børn»
og fængsel for prostituerede. Institutionen fungerede som kvindefængsel indtil 19 20 .
Som egentligt Vajsenshus blev der grundlagt en stiftelse på Nytorv i 17 2 7 . Denne
institution var i modsætning til de ældre ikke noget fængsel, men mere et hjem, selv
om man også her skulle arbejde hårdt.
Først med Fødselsstiftelsen i 17 5 0 fik man et sted for fattige fødende og spæde.
Samtidig kunne hittebørn herfra anbringes i pleje. Fødselsstiftelsen flyttede i 17 5 9
fra Go thersgade til Amaliegade, hvor den blev forenet med Frederiks Hospital. Fød
selsstiftelsen eksisterer endnu som en del a f Rigshospitalet.
Mens der ikke eksisterede noget egentligt sygehospital for civile før 17 5 7 , blev de
første permanente sygehuse for militærpersonel indrettet allerede i 16 18 . Siden har
der i København været sygehuse for hær og flåde lige til 19 7 0 ’erne, hvor Rigshospi
talet overtog Københavns Militærhospital på Tagensvej.
De to første civile sygehuse var Frederiks Hospital fra 17 5 7 og Almindelig Hospital
fra 1769. Disse to hospitaler fortsatte henholdsvis som Rigshospitalet ( 19 10 ) og Kom
munehospitalet (18 6 3 ).
Siden er især Københavns Hospitalsvæsen udvidet betydeligt: 1886 Vestre Hospital
(senere kaldet Rudolph Berghs Hospital), 19 0 1 - 19 0 2 Sundby Hospital, 19 0 3 Balders
Hospital og 1 9 1 3 Bispebjerg Hospital. En række private hospitaler aflaster Københavns
161