66 / 205
trods for, at indehaveren selv er død a f pest for nylig.
Hårdt og umenneskeligt forekommer det os nu, når herskabet smed de pestramte
tjenestefolk ud på gaden for at lade dem dø udenfor huset i forsøg på at undgå isola
tion og afspærring.
I den første tid a f epidemien hørte man ikke om overlevende. Tværtimod ramte syg
dommen undertiden forbløffende hårdt og hurtigt. Folk kunne gå hjemmefra om mor
genen, raske, og alligevel smittes og dø, før de var nået hjem om aftenen. Sundheds
kommissionens forhandlingsprotokol fortæller om talrige dødfundne personer. Den
8.8 skal ligbærerne således straks begrave et Hg a f en død person beliggende i en båd
ved Nybro. Et andet sted skal begraves to døde præster, én liggende i en port, en anden
på en trappe (Sundhedskommissionens forhandlingsprotokol 12 .8 ).
Bötticher fortæller som øjenvidne, hvordan »to smukke søstre a f god familie» fra
deres vindue så, at der ud a f kisterne på en ligvogn, som kørte forbi med pestdøde,
hang nøgne, utildækkede hoveder ned. De blev så bange, at de begge omgående blev
angrebet a f pest og døde samme dag (Bötticher 17 3 6 p. 96).
E t andet sted fortæller han, hvordan han selv mistede sin bile datter i epidemien.
Hustmen forblev rask til trods for, at hun kærtegnede og kyssede barnet, ja , endog lod
hende sove i sengen hos sig. Selv undgik Bötticher sygdommen, men også barnepigen
døde (Bötticher 17 3 6 p. 12 7 ).
De fattige
Værst gik epidemien ud over byens fattige. I Brøndstrædes Hospital og Vartov rase
de sygdommen så voldsomt, at den havde udryddet alt liv i de pågældende institutio
ner 29. juli. De fattiges direktører spurgte denne dag sundhedskommissionen om,
hvordan de skulle forholde sig med det tomme Vartov Hospital (Sundhedskommission
ens forhandlingsprotokol 29.7). Man rådede til at spærre døre og vinduer, og lade hos
pitalet stå tomt til efter epidemien.
Det kneb med at skaffe levnedsmidler, og senere på året kneb det med at skaffe
brændsel. Skaren a f hjemløse subsistensløse øgedes dag for dag. Ganske vist var dona
tion a f milde gaver i kraftig stigning i disse dage,men alligevel herskede nøden forfærde
ligt.
For at undgå, at de fattige tiggere skulle føre sygdommen fra en bydel til en anden,
blev vagtmester Jens Mechlenborg 17 .9 . 1 7 1 1 beordret til at opsamle alle fattige bet
lere og vanføre, som tiggede rundt om i staden, og føre dem til Sjælebodeme i Brønd-
stræde for der at lade dem forestille for kommissionens kirurger. De syge førtes til
lazaretterne, mens de endnu raske skulle spærres inde i Sjælebodeme. A f protokollen
fremgår, at de 1 1 . oktober blev ført fra Brøndstrædes Hospital til Pesthuset udenfor
byen. A f Jens Mechlenborgs rapport ses, at der måtte et mindre slag til for at indfange
de fattige og føre dem bort. Københavns borgere plejede i sådanne tilfælde at tage
parti for de fattige imod vagtmestre og beredne politisoldater.
Et særligt problem udgjorde de mange fader- og moderløse bøm , ofte helt spæde,
som pludselig stod uden forsørgere. Sundhedskommissionen og fattigvæsenet måtte i
fællesskab sørge for disse bøm . Et særligt hus på Christians havn - Lambert Vainers
Gård i Torvegade - blev lejet, og sundhedskommissionen ansatte ammer og vågekoner
til at passe børnene.
København renses efter sygdommen.
Efterhånden aftog sygdommen igen. A f tabellerne ses, at antallet a f døde aftog uge
for uge for henimod november 1 7 1 1 at nærme sig tallene fra før maj samme år.
Man fik nu travlt med at rense byen igen. De mange tilskoddede og forseglede
huse skulle åbnes, ryges, kalkes og renses. Pjalter og stråmåtter skulle brændes. Kongen
og politimester Emst havde oprindeligt tænkt sig, at alt sengetøj skulle brændes, men
da byen så ville stå praktisk talt uden dyner, madrasser og tæpper, måtte det opgives.
I stedet sørgede man for at indrette »drøjestuer» i en række lejede huse, d.v.s. steder
64